Nykøbing Sjælland
Sjællands Nykøbing er, som ofte skrevet, en af Danmarks ældste byer. En Byfoged i Nykøbing har påstået, at han med sikkerhed kunne påvise byens eksistens så langt tilbage som til år 505 f. Kr., og selv om denne påstand måske ikke holder stik, er det dog givet, at byen for 1000 år siden var kendt som Odsherreds største handelsplads.
Om byens navn har de lærde ofte diskuteret. Nogle mener, at den har haft navnet "Hogakøbing" (Højkøbing). I Kong Valdemars Jordebog nævnes en nu forsvundet by med det navn, men selve navnet Nykøbing har sikkert haft sin naturlige forklaring i følgende: Det var i Nykøbing bugt, at den skandinaviske flåde samledes med Nordens Høvdinge til kongevalg på Isøre Ting. Da så kongevalgene ophørte, er der nok blevet en nybyggelse i Tingstedets nærhed, heraf navnet "Nykøbing".
Nykøbing Sjælland nævnes første gang tilbage i sidste halvdel af det 13. århundrede, og det var også først i 1370 man første gang hørte om Nykøbing Sj. kirke. Men der er ingen tvivl om, at der i tidlige tider har været en boplads hvor Nykøbing ligger i dag her ved fjorden og havet.
Byen er anlagt på en langstrakt bakke, som går i retningen øst-vest, og som skråner langsomt ned mod fjorden. Den ældste bydel er den østlige, hvad en gammel brolægning i en alens dybde i alle haverne bekræfter såvel som de mange gamle, nu jævnede, kampestensbrønde, hvoraf den sidste så sent som i 1926 udgavedes på jernbanens terræn i Strandstræde. Da Nykøbing Sj. kirken i Valdemarstiden blev bygget oppe på bakkekammen, har de mere velhavende flyttet deres gårde op i nærheden af kirken.
Vest for byen lå to store moser, der gik så langt ind som inden for linien Grundtvigsvej. De nye veje, som er anlagt bag denne gade går over en gammel bysøs grund, og her lå i sin tid byens gadekær, som blev kaldt for A-Dammen. Ældre borgere huskede navnet Adamstræde på den lille vej, som går hen til vænget.
Længere vest for byen har der været farbart for skibe lige op til Trolleberg-Syvhøj kunne det fortælles, ligesom man huskede navnet Trolleberghavn. Op til 1860-erne var der også damme ved Vesterbro, hvor vandet ofte gik op på kørebanen.
Ude øst for byen ligger en samling huse kaldet Lergravene, for herude blev i sin tid gravet ler til klinkning af byens huse, og her lå i gamle dage en skov ved navn "Askehaven", men for omkring 100 år siden blev de sidste Asketræer fældet, så nu er kun navnet tilbage.
For Nykøbings borgere har fiskeri og landbrug lige op til vore dage spillet en stor rolle. Man ved, at i Øresund kunne sildestimerne stå så tæt, at fiskene ligefrem kunne øses op med en spade, og her inde i Isefjorden har forholdene nok været noget lignende, for i gamle Helsingørpapirer læser man, at de gode borgere dèr havde deres fiskefartøjer på fangst i Isefjorden.
Til hver eneste blot lidt større ejendom i Nykøbing by hørte landbrug med køer og svin. Først de senere år er de sidste landbrug, der hørte til husene oppe i Hovedgaden, blevet nedlagt, og det er i reglen først sket ved ejerens død. Nede på Algade ud for Strandstræde stod Gadeportene, som først forsvandt fra bybilledet i 1923. Her samledes kreaturerne om morgenen til vanding, og blev derefter af vogterdrengene drevet i samlet flok på "de 27", hvilket var navnet på en del jordlodder (Flyvesand) som lå ude ved Skærby. Der hørte nemlig en sådan jordlod til hver af de større ejendomme i den østlige bydel. De blev til sidst ikke regnet for noget af ejerne, og alle blev bortsolgt. En husejer i strandstræde solgte for eksempel sin jordlod for "6 riskoste med skafter".
Indholdsfortegnelse
- 1 Nykøbing i Middelalderen:
- 2 Nykøbings Genopvækst gennem 300 år:
- 3 Nykøbing under den svenske hærs besættelse af Danmark 1658-1660:
- 4 Nykøbing efter svenskekrigene:
- 5 Nykøbing vokser ved århundredskiftet:
- 6 Legater forvaltet af kommunen:
- 7 Håndværk og industri blomstrer op:
- 8 Landliggerne kommer, og byen ændre sig radikalt:
- 9 Borgmestre og byfogeder:
- 10 Antal indbyggere indhentet ved Folketællinger og Statistikbanken.dk:
- 11 Om købstaden - uddrag fra 'Odsherreds Beskrivelse 1784':
- 12 En beskrivelse af købstaden ca. 1832:
- 13 Vi har set lidt nærmere på folketælling i 1834,
- 14 En beskrivelse af byen i 'Illustrerede rejsebøger Nr. 54' fra begyndelsen af 1900-tallet:
- 15 NYKØBING – beskrevet i Topografisk-historiske skildringer af H.V.Clausen 1917:
- 16 Kildehenvisninger:
Nykøbing i Middelalderen:
Nykøbing Sj. kirke blev bygget i Valdemarenes udviklingsrige dage, og da det er en ret anselig kirke, viser det os, at byen på deen tid har været i god fremvækst. Og i slutningen af det 13. århundrede må det efter hine tiders forhold have været en stor by. Den lå jo også på søvejen til den daværende kongeby Roskilde og det ældgamle Lejre. For datidens mægtige fribytter Marsk Stig Andersen, som havde sin residens på Hjelm, har Nykøbing sikkert været et godt bytte at udplyndre, hvilket han efter samtidens skik nok har gjort til gavns, uden at vise skånsel på hverken liv eller gods. Det har været frygyelige tider for den lille værgeløse bys beboere.
Uden for Nykøbing i få km`s afstand lå dengang en ridderborg (Drøsselholm), men der har måske ikke været krigsfolk nok, som kunne hindre en plyndring af byen. Måske har borgens besætning også været i Marskens sold. I gamle skrifter fra Højby sogn kan man se, at flere af Marsk Stig Andersens betroede folk efter deres herres død på øen Hjelm år 1230, nedsatte sig på de større gårde i sognet.
Der hersker stor usikkerhed om hvor Marsk Stig ligger begravet, men efter overleveringerne skal den have fundet sted i Rørvig kirke. I mange år havde Nykøbing en biograf, Regina, som lå i Havnegade, men som de faglige organisationer overtog, og her havde Odsherredsmaleren Troels Trier foreviget overleveringen på et stort frescomaleri. Et minde om Marsk Stigs plyndring fandt man også for en del år siden, da man ved en udgravning, i ejendommen op til den daværende Nykøbing Sj. Tekniske Skole, stødte på en lerpotte med en mængde sølvmønter, præget under Erik Glipping.
100 år efter Marsk Stigs hærgen, og selvom der er udgravet noget som kunne minde om en forsvarsværk, var det åbenbart ikke nok, for i 1308 skal byen være blevet afbrændt af Kong Erik Præstehader fra Norge, og ligeledes have lidt samme skæbne af englænderne. Derfor undres man ikke, når man i de gamle bypapirer kan læse, at i året 1370 pantsattes byen for 8000 Mark Lod Sølv til Roskilde-Bispen, som dog bliver indbetalt af Dr. Margrethe I, som i den anledning er blevet ihukommet ved at få Dr. Margrethesvej mellem Algade og Stationspladsen opkaldt efter sig.
Nykøbings Genopvækst gennem 300 år:
Nu synes det, som om Nykøbing i de følgende tre århundreder er blevet forskånet for store voldelige ulykker. I de ganle papirer nævnes intet af betydning, men det skyldes måske, at byens efterladenskaber i arkivernhe fra denne periode er meget bringe. Idet hele taget er Nykøbing en af de byer, der har bevaret os mindst af skrifter og bygninger fra middelalderen. I disse når lever byen sit stille liv, men set med vore øjne en streng og hård tilværelse opfyldt af indre stridigheder. Lidenskaberne skulle have udløsning, slagsmål og drab hørte overalt til de daglige begivenheder. Vi har beretninger om hårde og grusomme straffe, såsom kagstrygning, levende bålbrænding o.s.v. Selv en degn fra Odden blev offentlig brændt for troldom.
Pontoppidan skriver i sine optegnelser: 1552 forundte Kong Christian III Borgmester og Raad i Nykiøbing Kronens Jord Liggende udenfor Byen, kaldet Torups Jord.
1546 befaldede Kong Christian III at tvende Markeder, som plejede at holdes på Landet i Vigby og Egebjergh, skulle derefter holdes i Nykøbing.
I 1590 fik byen en latinskole, som i året 1640 blev afløst af en dansk skole. På dette tidspunkt havde Nykøbing bare 350 indbyggere og var derfor én af de allermindste byer på Sjælland.
I Nykøbing-Rørvig præstebog anno 1761 skriver præsten: Byens alder var endnu bekendt, såvel af dens gamle privilegier udgivne af Kong Hans og Friderick den Anden højlovlig ihukommelse, som og af denne kirkes indsigel, der består af: En halvmåne med fem stjerner, med denne inschripyion: "Sigillum Euclesiae Neocopiensis in Ott Harrith". Dette med blå baggrund er også nu Nykøbings smukke bymærke. Efter tradition er byens Privilegium som købstad første gang blevet bekræftet af kong Kristoffer af Bayern i 1443 og senere atter af Kong Hans og af Frederik den Anden i 1588.
Nykøbing under den svenske hærs besættelse af Danmark 1658-1660:
Fra den 17. november 1657 havde Nykøbing den tvivlsomme ære at huse kongens egne soldater i indkvartering. Disse landsknægte, for hvem krig var et betalt håndværk, var rå og brutale, og derfor ikke velsete i afsidesliggende byer, og de drog først ud af byen da krigen mod Svenskerne brød ud.
Den 19. februar 1658 ankom svenskerne, og rykkede ind i Nykøbing med et Fortrav bestående af 7 højtstående officerer og en snes mand. Den 13. marts ankom en større styrke under anførsel af en af Karl Gustavs betroede mænd, Oberst Knuth, og byens borgere måtte yde dem fuld underhold. Af et gammelt regnskab kan ses, at det har beløbet sig til intet mindre end 4106 Rdl., og senere ankom endda yderligere 2 regimenter svenske soldater inkvarteret her i godt 4 måneder. Det sidste kompagni forsvandt på march ud af byen den 18. januar 1661.
Da grunden til Nykøbings fattighus i 1853 blev udgravet, fandtes skeletterne af fire svenske soldater, der kunne identificeres på de rustne sabler.
De stakkels Nykøbinggensere var nu helt forarmede, erhvervene var lammede, og menigmand måtet begynde forfra igen.
Nykøbing efter svenskekrigene:
Kornhandelen gik i 1700-tallet fortrinsvis til Norge, men havnen var i så dårlig stand, at man måtte laste og losse skibene ude på fjorden i små både. Det medførte at mange bønder i den sydlige del af Odsherred bragte deres korn ulovligt til Holbæk og Kalundborg, og så mistede byen endnu mere af sin i forvejen sparsomme handel.
1740 havde Nykøbing 90 familier, boende i 87 huse og gårde, og bestående af ialt 350 indbyggere.
De trange tider skrider langsomt, og omkring 1730 var indbyggertallet faldet til 350, og byen var i det hele taget en forarmet lille købstad. Det er dog bevist, at byen havde 30 brændevinsbrænderier, så det var ikke så få tusinde tønder byg, der hvert år anvendtes til mere eller mindre ædel brændevin. Til langt op i næste århundrede var i øvrigt antallet af brændevinsbrænderier stort, men udøverne af erhvervet havde for de flestes vedkommende andet erhverv ved siden af.
Et minde fra tiden er komplekset mellem Vesterbro og Algade ved Hotel du Vest der bærer navnet ”Brændergården”.
I årene 1743-85 raser en ondartet kvægsygdom over hele landet, som giverforfærdelige tab. Den daværende ejer af Anneberggård (Anneberg) Commerceråd Peder Schwane skriver: "Der er i år død på Kongens Gods i Ods Herred fra den 22. December til 29. December 1745 ialt 151 Høveder og Kalve i en uge, deraf 33 i Klint, saaledes at der intet mere Kvæg findes i denne Bye".
Men elendigheden varede ikke ved, og der kom igen opgangstider for byen og egnen. Fra de 30.000 tønder land bøndergods, som kronen ejede, var kornet tidligere blevet solgt til Holbæk og Kalundborg, men vejen var lang og trang og bønderne fik derfor lov til at levere kornet til Nykøbing.
Byen måtte imidlertid have en havn, og æren for den skyldtes i høj grad byfoged, kancelliråd Bang, der skaffede lån, borgerne gav også et bidrag, og så blev havnen bygget.
Forbindelsen med den øvrige del af Sjælland skete dengang dels til vands og dels med dilligence Nykøbing-Holbæk og Nykøbing-Jyderup. Denne sidstnævnte, den sidste dilligencerute på Sjælland, blev i øvrigt først nedlagt i 1909.
1753 - natten mellem den 31. januar og 1. februar nedbrændte 10-12 af de største købmandsgårde i byen ved hvilken lejlighed den rige købmand Tønnes Roeskilde blev ruineret i bund og grund.
I begyndelsen af 1800 tallet genopbyggede man Amtsstuegården, også kaldet ”Kongens Gård”, og byen blomstrede igen op efter 1840 da flere store købmandsgårde byggedes. Der kom også saltværk på havnen, spinderi, rebslageri m.m., og så florerede brændevinsbrænderierne stadig.
Omkring 1850 fik Nykøbing sit første egentlige havneanlæg, og byens indfaldsveje blev forbedret, og samtidig opstod nogle få mindre industrivirksomheder, bl.a. et jernstøberi, og lidt anden mindre industri.
I 1868 blev Nykøbing Sjællans Tinghus opført på Holtets Plads tæt ved Nykøbing Sj. kirke og bygningen kom ligeledes til at tjene som råd- og arresthus. Siden 1991 hvor alle aktiviteter blev flyttet til Holbæk, har den været fredet. Den har fungeret som spisested for Restaurant Madkunsten, hvor bl. a. cellerne efter lille ombygning, har været brugt til værelsesudlejning.
Nye udviklingslinier begyndte også at tegne sig. Først og fremmest så folk i Nykøbing muligheder for at etablere et badested ved Nordkysten, og efter et par års overvejelser stiftedes i 1896 aktieselskabet Nykøbing Sjællands Kattegatbad. I 1903 kunne man bygge et beskedent badehotel ved Nordstrand.
Nykøbing vokser ved århundredskiftet:
Senere kom der igen stilstand, men til åbningen af Odsherreds Jernbane, der blev officielt indviet den 17. maj 1899 var der store forventninger, men den kom knapt nok til at betyde det for byen man havde håbet.
Omkring 1900 blev befolkningstallet opgjort til kun 2000 indbyggere i Nykøbing. Men fra 1910 til 1925 så byen en stor befolkningstilvækst hvor indbyggertallet fra de 2.000 blev fordoblet til omkring 4.000.
En af grundene var selvfølgelig da der i 1915 oprettedes et Statshospital, det senere Amtshospital i udkanten af Nykøbing bag Grønnehave skov, og her opstod en hel lille by, som kom til at betyde meget for Nykøbing. Mellem hospitalet og byen var det bedste samarbejde, hvilket også man kunne se ved, at næsten alle pensionerede tjenestemænd eller –kvinder foretrak at blive i Nykøbing når de havde taget deres afsked.
En anden grund var sikkert også da man udover Amtshospitalet, i 1911 byggede Nykøbing sygehus (Amts- og Bysygehuset), som blev udvidet flere gange. Ved sygehuset opførtes plejestiftelsen ”Grønnegården” for kronisk syge, og man drev også på dette tidspunkt rekreationshjemmet ”Klintsøgård” i Klint.
1920 blev de første gadelygter sat op i byen, bl.a. af gårdejer Peter Hansen, Troldhøj, der dengang var i elektrikerlære i byen.
Af store købmandsforretninger fra den tid skal nævnes Ole Olsens, som lå på hjørnet hvor Brugsforeningen har til huse. Endvidere den jævne, men rige købmand Hans Bentzen, der stod i sin butik med det store hvide lærredsforklæde, og som afregnede ved at skrive regnskabet op med kridt på disken. Købmand Bronniches Gård, som blev overtaget af sadelmager Frederiksen. Konsul Nielsens forretning i den såkaldte "Brændergård", hvor Nykøbings sidste brændevinsbrænderi fandtes. I 1844 havde byen fået sin første forretning i manufaktur, det var tidligere kommis hos Seidelin i Holbæk, der startede på Algade hvor Urmager Andersen havde forretning, som senere blev overtaget af Damborgs Isenkram.
Grundtvigslægtens vugge stod i Nykøbing, hvilket Nykøbing Sj. kirke også bærer præg af. En anset borger, Morten Thuesen, er stamfader til salmedigteren Grundtvig og hans slægt. Morten Thuesens ligsten kan man se i Nykøbing Sj. kirke. En søn af ham, Jørgen Mortensen, blev byens borgmester og forærede i 1657 kirken en meget smuk lysekrone. Jørgen Mortensens ældste søn tog navn efter bydelen Grundtvig, altså stedet med det lave vand – de grunde vige – og Grundtvigernes slægtsgård lå i øvrigt hvor nu Dr. Margrethesvej ligger. En plade på væggen af bygningen på hjørnet af Algade og Dr. Margrethesvej fortæller om slægten.
Også på anden måde havde Grundtvigs slægt tilknytning til Odsherred. Grundtvigs mor er født på Egebjerggården syd for Nykøbing Sjælland, og lige inden man når Egebjerg fra Nykøbingsiden, står der ud mod vejen en mindesten med Skovgårds relief og Grundtvigs sønlige hyldest til moderen. Og så skal det lige med, at Grundtvigs far, Johan Grundtvig, var præst ved Odden kirke på Sjællands Odde.
En anden af de kendte er den særprægede personlighed amtmand Carl Steen Andersen Bille – journalisten – der blev amtmand over Holbæk amt – han har fået sin mindeplade på ejendommen på hjørnet af Nørregade og Billesvej, og på Grundtvigsskolen fortæller en mindeplade om politikeren K. K. Steinckes far, overlærer Steincke, den gode lærer og historiker. Den ansete socialdemokratiske politiker H. P. Hansen, senere finansminister og indehaver af vort lands fornemste post, formand for folketinget, er født i et arbejderhjem i Kildehusene.
Legater forvaltet af kommunen:
Chr. F. Bokkenheuser og hustrus legat (17. marts 1906) på 5.000,00 kr. for håndværkere eller disses enker.
Købmændenes Understøttelses legat (19.juli 1916) på 7.100,00 kr. for handelendes efterladte, stiftet af C. Nielsen, P. Rasmussen, H. Dørr og E. Jordening.
Hestehandler Henriksen og hustrus legat på 5.000,00 kr. for 10 a 15 trængene i Nykøbing. Uddeles ved jul af Menighedsrådet.
Sognepræst Budde-Lund og hustrus legat på 1.000,00 kr. for et par værdige Fruentimmere, særligt i Borgerstiftelsen, styret af sognepræsten, borgmesteren, og et af rådet valgt medlem.
Distriktslæge Friis legat på 4.000,00 kr. for 2 ugifte kvinder af middelstanden med fortrinsret for medlemmer af hans familie, bortgives af Stiftsøvrigheden efter forslag bl.a. af sognepræsten.
Håndværk og industri blomstrer op:
I 1925 nærmede befolkningstallet sig 4.000, som også fik indflydelse på håndværk og industri.
Der var på det tidspunkt oplyst af Nykøbing Sj. Håndværkerforening, at der var 122 håndværks- og industrivirksomheder med et samlet personantal på 330, og med en mekanisk kraft på tilsammen 475 hk.
Disse 122 virksomheder fordelte sig på fælgende måde: Tilvirkning af nærings- og nydelsesmidler 16, textilindustri 3, beklædningsindustri 14, jordarbejde og bygningsindustri 28, trævareindustri 13, læder- og lædervareindustri 6, sten-, ler- og glasindustri 1, metalindustri 22, kemisk og lignende industri 4, fremstilling af bøger, billeder og blade 5 og soigneringsindustri 10.
Landliggerne kommer, og byen ændre sig radikalt:
I 20-erne var de første sommerhuse begyndt at dukke op, selvom det mest i starten var Nykøbing-borgerne, der skulle have et fristed, så kom der flere og flere til ”udefra”, og begrebet landliggere begyndte at tegne sig. Sidst i 30-erne begyndte der at dukke busruter op til København, og selvom Laurits Jacobsen i 1920 havde anskaffet den første rigtige Rutebil, en Car-a-Bane, der betyder åben vogn med bænke, til afløsning for en hestetrukken rute til Rørvig, og flere rutebilvognmænd dukkede dukkede op med flere ruter, var det først efter Anden Verdenskrig sidst i 1940-erne at begrebet ”Hurtigruten” opstod, som kunne fragte glade landliggere op til Sommerlandet, som det hed dengang.
1950 den 1. januar omfatter Nykøbing Sj. skattekreds Nykøbing by og 21 landkommuner herunder Sejerø og Samsø.
1950 den 11. juli i et lukket byrådsmøde, og i henhold til en ny lukkelov, fik indehavere af feriekiosker og andre sommerforretningen tilladelse til at holde åbent om lørdagen til klokken 18.
1951 i oktober fratrådte skatteopkræver P. A. Frederiksen.
1951 den 1. oktober ansattes som skatteopkræver ekspedient Verner Jensen, der i en årrække har været ansat hos kioskejer I. Hedegaard Andersen, Algade.
1955 lørdag den 14. maj kom fjernsynet til Nykøbing Sjælland.
Med oprettelsen af den nye Gladsaxe-sender demonstrerede radioforhandler "Lings Radio" om lørdagen en meget vellykket modtagelse på et apparat, som han havde anbragt i sit vindue, og som samlede en masse interesserede tilskuere.
1955 den 1. oktober er oprettet en ny stilling som kommuneingeniør, og det blev den 36-årige A. Elmose Andersen, Grenå. Han får ansvaret for de tekniske værker, gader og veje, samt han får bygningskommissionen under sig.
1956 stoppede skræddermester Erdahl som pantefoged, og man vedtog ikke at ansætte nogen ny, for man mente man kunne klare sig på en lettere og for borgerne mindre generende måde. Man ville i stedet tilsige borgerne til at møde på kommunekontoret, og hvis man ikke gjorde det, måtte man tage politiet til hjælp.
1960 om efteråret blev alle byens gamle gadeskilte skiftet ud, i første omgang de ældste og værst medtagne, og nye sættes op hvor de har været savnet. Der opsættes et halvt hundrede nu, og resten til næste år. Skiltene har ophævede sorte bogstaver på hvid baggrund, og er ret kostbare.
Omkring 1960 var den største industri i byenOdsherreds Svineslagteri, der senere blev overtaget af printpladevirksomheden Ruwell. Der var også et maskinsnedkeri og nogle æggepakkerier, og så voksede der parcelhuskvarterer op omkring den gamle bymidte, men væksten i befolkningstallet var på det tidspunkt begyndt at flade ud.
Sommerhuskvartererne omkring byen blev fortsat udvidet, og turismen kom til at spille en større og større rolle for byen.
Odsherreds museum lå indtil 2004 i Kirkestræde, men er blevet flyttet til en mere moderne bygning ved Anneberggård, og her er skiftende udstillinger.
Med strukturreformen i 2007 mistede byen den kommunale administration, da den blev en del af Odsherreds kommune, der har sæde i Højby.
Samtidig er Amtshospitalet under langsom afvikling, og byens sygehus er langsomt omdannet til Sundhedscenter.
Nykøbing Sjælland blev i 2010 kåret til danmarks hyggeligste by.
Borgmestre og byfogeder:
Niels Zandersen, født omkring 1618 / 1718 i Egebjerg. Byfoged i 8 år og rådmand i 21. år. Han var gift med Mette Pedersdatter sødt omkring 1814 / 1814 i Nykøbing Sjælland.
Jørgen Mortensen. - Borgmester fra 1643.
Dines Andersen. - Borgmester fra 1661.
Morten Jørgensen Grundtvig. - Borgmester fra 1670.
Hans Grundtvig. - Byfoged til 1700. Begravet 58 år gammel 1701.
Peter Isachsen Schumacher. - Byfoged 1700 til 1710.
Morten Grundtvig (Morten Hansen Grundtvig). - Byfoged fra 1710 til sin død 1736.
Bertel Hansen Mautise til 1781 - boede Algade 31.
Thomas Eichel Bartolin til 1792 - boede Algade 31.
Christopher Kindler til 1808 - boede Algade 31.
Christen Steenum. - Byfoged fra 1807 til han på det skammeligste bliver afskediget 1826.
Berner. (Jørgen Hendrich Berner). - Byfoged indtil han døde i 1833.
Claus Bang. - Byfoged før 1850.
Morten Joachim de Svanenskjold, Justitsråd. - Byfoged 1850-1870.
Nikolaj Esmark Muus. - Byfoged 1870-1883.
Ludvig Hans Jacobsen. - Borgmester og Byfoged 1883-1905.
H. J. F. Tamm. - Borgmester 1905-1910.
Jacob Schjørring. - Borgmester og Birkdommer fra 1910.
Isenkræmmer C. Friis Hansen konstitueret borgmester til 9. september 1913.
Karl Petersen?
E. J. L. Knoph. - Borgmester fra 1917 til 29. november 1920, da han trak sig på grund af svigtende helbred.
Jens Peder Larsen Egede, læge. - Borgmester 1920-1926.
Jakob Jensen. - Borgmester 1926 til 1937.
Carl Christian Iversen, mejeribestyrer. - Borgmester 1937-1938. Han var den første Nykøbing-borgmester, der var født i byen.
Johs. Olsen. - borgmester fra den 11. oktober 1938 til oktober 1945, hvor han døde på en ferie i Sønderjylland
Anders Lading-Petersen. - Borgmester 1945-1954.
John Henriksen. - Borgmester fra 1954. Han døde 14. december 1959.
Frode Thæstensen Holm. - Borgmester fra januar 1960-1966.
Hans Jørgensen. - Borgmester fra 30. marts 1966 til 1974.
Henry Jacobsen, entreprenør, var den første borgmester, der kom fra Rørvig. - Borgmester 1974 til 1982.
Bent S. Jensen. - Borgmester 1. januar 1982 til 1994.
Antal indbyggere indhentet ved Folketællinger og Statistikbanken.dk:
1672 var der 463 indbyggere i byen (JOHAN HVIDTFELDT - Turistårbogen 1968)
1735 var der 471 indbyggere i byen (JOHAN HVIDTFELDT - Turistårbogen 1968)
1769 var der 500
1787 var der 532 - i dette år anføres købstaden som Nykøbing Odsherred
1801 var der 615
1834 var der 944
1840 var der 1060
1845 var der 1156
1850 var der 1282
1855 var der 1330
1860 var der 1384
1870 var der 1548
1880 var der 1737
1890 var der 1703
1901 var der 2000
1906 var der 1997
1911 var der 2100
1916 var der 2616 - heraf 350 på Sindssygehospitalet.
1925 var der 3988 - heraf 1252 på Sindssygehospitalet.
1927 var der 3950
1930 var der 4000 - incl. Sindssygehospitalet.
1940 var der 3927 - incl. Sindssygehospitalet.
1945 var der 4165 - incl. Sindssygehospitalet.
1950 var der 4353 - incl. Sindssygehospitalet.
1952 var der 4533 - hvilket giver ret til en spiritusbevilling mere fra 1955.
1955 var der 4.729 den 1. oktober - udover de faste indbyggere er 249 funktionærer på Amtshospitalet, og 480 patienter - iøvrigt var 7 personer forsvundet fra byen.
1957 var der en tilbagegang på næsten 400, som var kroniske patienter på Amtshospitalet, overført til det ny plejehjem i Ballerup.
1958 var der 4720
1959 var der 4806
1960 var der 4866 - heraf 522 på Amtshospitalet. Heraf født 87 drenge, 88 piger, konfirmeret 43 drenge og 58 piger, kirkeviet 17 par, og der døde 94 mænd og 95 kvinder,
.................
2000 var der 8911 - incl. Rørvig.
2005 var der 9205 - incl. Rørvig.
2010 var der 5163
2011...er der 5212
2015...er der 5502
..................
1960 blev der i Nykøbing Sjælland født 87 drenge og 88 piger, konfirmeret 43 drenge og 58 piger, kirkeviet 17 par, og der døde 94 mænd og 95 kvinder.
Om købstaden - uddrag fra 'Odsherreds Beskrivelse 1784':
På Nykøbing museum (nu på Anneberg) findes en genpart af en topografisk beskrivelse af Odsherred, skrevet med gotiske bogstaver. Originalmanuskriptet findes i Det kgl: Biblioteks håndskriftsamling. Siderne er i kvartformat (Quarto) og har så vidt vides ikke været "oversat" til "moderne" bogstaver før nu. Beskrivelsen fylder i alt 15 dobbeltsider.
Fra denne beskrivelse er uddraget, hvad der står om købstaden. Den er gengivet med latinske bogstaver men med bibeholdelse af den originale opsætning og stavemåde. Uddraget kan ses her: Media:ses2.pdf
Beskrivelsen menes at være foretaget af præsten (senere provsten) Andreas Johan Rehling (l748 - 90), der fra 1774 til 1786 var præst ved Egebjerg kirke. Det var ham der i 1776 fik bygget den værende præstegård i Egebjerg.
I den anledning kan følgende historie fortælles:
Da Egebjerg Præstegård blev bygget i 1776 manglede man nogle store sten, og præsten lod dem hente fra den nærliggende kæmpehøj. Der blev nogen murren blandt visse folk i sognet, der mente, at man ikke skulle udfordre de "underjordiske", men præsten fremturede.
Da han en søndag stod foran alteret, faldt imidlertid den store altertavle ned. Præsten kom ikke noget til, men man ophørte dog med at tage sten fra kæmpehøjen!
En beskrivelse af købstaden ca. 1832:
Om stadens beliggende:
Smuk Beliggenhed ved Skov, Strand og veldyrkede Marker ved en Bugt af Isefjorden paa Ryggen og Heldingen af en lav Bakkeryg.
Om stadens gader og stræder:
Kjøbstæden har en lang, noget bugtet i Øst og Vest henløbende Hovedgade, Adelgade (Algade), ( et Navn fælleds for alle Kjøbstæders Hovedgade, fordi Adelen før 1660 jævnlig boede i nærmeste Kjøbstæd og naturligviis derved gjorde Gaden til den anseeligste Gade); en Bigade, Nørrefjerdingen (Nørre Fjerding) kaldet i Syd og Nord, der fører til Rørvig og Toldstedet, adskillige andre for størstedelen ubeboede Stræder og Gyder, saasom Grønnehaugstrædet til Grønnehauge Skov, Vallentinsstrædet til Rheden, Strandstrædet eller Byens ældre Udskibningsvei, endnu i Brug for omtrent 100 Aar siden; Kirkestræderne, der forbinde Byen med Nørrefjerdingen, hvori Kirken ligger, og nogle andre aldeles ubetydelige Stræder, hvori kun faae eller ikkun smaae og ringe Huse forefindes.
Byen er ellers i den vestlige nærkomne Deel deraf og i den største Deel af Adelgaden ved de i Bygyndelsen af dette Aarhundrede ofte indtrufne Ildsvaader bleven ret smukt opbygt for det meste med Grundmur 1 og 2 Etager.
I Byen og paa Byens Grund, samt paa Lyngen 155 Gaarden og Huse, 900-1000 Indvaanere (1740 = 87 Huse og Gaarde, 90 Famileier og 350 Indvaanere – 1769 c. 500 Indvaanere – 1787 532; 1801 = 600 Indvaanere) 7 Embedsmænd, 7 Kjøbmænd, Districts og practiserende Læge, Apotek, der tillige er Gjestgiversted, Poststation, Vognmandslaug, omtrent 40 Prosessionister, ligesaa mange, som drive borgerlig Næring, i alt omtrent 200 Familier, en demoleret og til Jægerspris henflyttet anseelig hollandsk Mølle med Magasiner, en stor Hollandsk Mølle Nord for Byen, en 3die Lillemølle omblæst 1793, en Dito er for længst afbrændt, 2 Hestemøller, 2 Vandstæder, 2 offentlige Brønde og god Broelægning i de mest brugte Gader. Der fødes aarlig omtrent ægte 28, uægte 2, ægtevies 8 Par, døer 20.
Om havnen eller mangel på samme:
En for Sydøst Vinde vel aaben, men med en god Ankergrund paa 2-4 Favnes Dybde forsynet Rhed.
Ingen Havn ikke engang en Skibsbroe, men mærkelige Levninger af en Gangbroe, hvorunder endnu for 40 à 50 Aar siden fandtes Lævninger af Pælværk og Rammer af Eeg, der vise, at der engang har været en inddæmmet Broe, hvortil i det mindste Baade have kunnet lægge an. Af den øverste Rad Steen op imod Byen seer man at Havet pgsaa haer fra trukket sig langt tilbage, thi de ligge nu på aldeles tørt Land, der ikken ved overordtlig Højvande overskylles og henvise paa en Indgang til Byen, som der nu ej engang findes Sport af.
Om kirken og omgivelserne:
Temmelig anseelig Kirke; indvendig lav og mørk, én Rad Piller, 3 Rader Stole, umalede; Orgelværk, Slaguhr, Prædekestol, fra 1636, anseeligt skjøndt simpelt Alter og Altertavle, nogle faae og simple Epitapher fra 1618 og 1659, nogle lukte Stole paa Kirkegulvet i sædvanlig smagløse Form; Tilbygning paa søndre side (Kapellet) med 2 Frontaspidser, nogle Begravelser i Kirkegulvet men uden Mærkelighed, anseeligt skjøndt ikke højt Taarn med 3 Klokker, forhen 4; de 2de fra 1629 og 1680, den 3die med ulæst Munkeskrift, temmelig indskrænket Kirkegaard, men som i Nødstilfælde kan udvides med Syd ved derunder at indtage Holtet, en Plads uden for, der for 50-100 Aaar siden var begroet med Bøgeskov. Nogle smukke Monumenter, men som for en Deel trænge til Eftersyn og en Deel Liigstene.
Om skolen:
Paa Kirkegaaarden den gamle "Latinskole", (Munkebygning) der 1740 blev forvandlet til en dansk Skole og da fik Tilbygning, der nu er Byens egentlige Skole; 1825 endnu mereudvidet og forbedret. I Munkebygningen boer Chordegnen, hvis Kone har et Pigeinstitut, i begge indb. Und. Enelærer 150 skolepligtige Børn.
Se også: Grundtvigsskolen.
Om rådhuset:
Nyt og Velbygget Raadhus, 2 Etager, afsides nede i Byen, med Archivet, Arrester; deri nu intet Docc. eller Dip. ældre end 1660, der indeholder Breve fra Amtmandskabet.
Se også: Nykøbing Sjælland Rådhus.
Kilde: Ods= og Skippinges=Herrederne topographisk beskrevne af Dr. J. H. Larsen
--ses 16. dec 2011, 17:03 (CET)
Vi har set lidt nærmere på folketælling i 1834,
altså nogle få år efter at Dr. Larsen så på byen og her fandt vi så at der var: 148 gårde og huse heraf 117 indenfor byskellet 31 uden for byen
943 personer heraf 779 indenfor byskellet 164 uden for byen
Aldersfordeling:
interval - antal
01-10.......225
11-20.......189
21-30.......182
31-40.......110
41-50.......101
51-60.......86
61-70.......35
71-80.......11
81-90.......2
91-100.....2
27 personer var under fattigvæsenet
En beskrivelse af byen i 'Illustrerede rejsebøger Nr. 54' fra begyndelsen af 1900-tallet:
Nykøbing S.
Rejsen: Med Odsherreds Jernbane fra Holbæk (se Rejselistens Route Nr. 14), eller 1 gang ugtl. med Damper direkte fra København (se Rejselistens Route Nr. 131).
Hoteller: Windeløvs Hotel (Hans Windeløvs Restauration) og Jærnbanehotellet ''Jernbanehotellet'', begge ved Torvet. Fra Jærnbanestationen gennem Havnegade (Havnevej) til Algade og til højre nedad denne. Torvet er langt og smalt, og Hotellerne ligge paa venstre Side af det. Der møder Omnibus ved Banen.
Pensionater: (Plads forud aftalt): Frøken Landschoff’s Pensionat i Amtsstuegaarden ved Kirken og Ringholm ude bag Havnen, ¾ Fjerdeingvej østen for Byen.
Søbadeanstalt: Paa Havnen og ”Badehotellet” ved Kattegat (Nordstrand).
Vogne faas paa Hotellerne og hos Vognmændene.
Postkontor (fra 8 – 12½ og 3 – 7) og Telegrafstation (fra 7 Morgen – 9 Aften) på Jærnbanestationen. Telefonstation (fra 7 Morgen – 9 Aften) paa Grundtvigsvej midt i Byen.
1. Byen:
Nykøbing tyder med sit Navn paa, at der engang har været et ældre Købing i Nærheden. Nogle mener, at dette har ligget der, hvor i gamle dage Isøre Ting afholdtes, enten ved Rørvig eller ved Kongsøre, andre holde paa, at det ældre Købing har været Højby, thi i Valdemar Sejrs Jordebog er denne By nævnt mellem de danske Købstæder. I alle Fald er Nykøbing – trods sit Navn – en af Sjællands ældste Købstæder, men har nu paa grund af talrige Ildebrande, et moderne Udseende. – 1290 blev den plyndret og brændt af Marsk Stig. Ved 1370 var Nykøbing med adskelligt andet Jordegods i Odsherred pansat til Roskilde Bispestol for 8000 Mark sølv, men 1401 blev den igen indløst af Dronning Margrethe. 1591 stiftede Christian den 4de en latinskole Byen, som først i 1740 blev reduceret til en Borgerskole. Af seværdigheder i Nykøbing kan nævnes Holtets Plads og Lindealléen. Den første ligger ved Kirken (Nykøbing Sj. kirke), den anden i den østre Ende af Byen.
2. Tæt sønden for Nykøbing ligger Grønnehave skov med den nye Pavillon Grønnehavehus (10 Minutters Gang fra Byen). Man naar ved fra Algade at dreje ned ad Grønnehavestræde, fortsætte ud til Skoven og i denne følge Stien til venstre. - eller ved fra Algade at dreje nedad Havnegade og Havnevejen for tilsidst at dreje til højre udad Egebjærgvejen (Strandvejen), som løber lige forbi Pavillonen. I Pavillonen, som ligger smult paa en Bakke i Skoven med Udsigt over Fjorden mod Ringholm, er der god Restauration, stor Spisesal og en mægtig Dansesal, der udlejes til Foreninger.I Skoven er der smukke Spaserestier; den smukkeste er Christian den 8des Sti i den søndre Del af Skoven.
3. Gaar man ad Egebjærgvejen forbi Grønnehave skov og langs med Fjorden, naar man 1½ Fjerdingsvej syd for Nykøbing Hovedgaarden Anneberg (smuk Have) og Anneberg Skov, hvori de smukke Punkter Skovriderbakken og Egehøjen (se hosstaaende Kort) med prægtige Udsigter over Isefjorden mod Nakke og Hornsherred. Anneberg Skov er en af Sjællands skønneste Bøgeskove.
4. Gaar man fra Algade ud gennem Vesterbro og videre ad Landevejen, ser man ca. 1 Fjerdingvej sydvestfor Nykøbing en høj Bakke, bevoxet med Graner. Dette er Troldebjærg, en mægtig Kæmpehøj, der sammen med 6 udenomliggende Kæmpehøje ogsaa nævnes Syvhøjene. Der er lavet Spaserestier mellem Granerne, og fra Toppen kan man i klart Vejr se Kullen som 3 blaalige Toppe ude over Havet norden for Sjælland. Et andet godt Udsigtspunkt er Kæmpehøjen Mosby Bakke, ½ Mil syd for Nykøbing.
5. Gaar man gennem Nørregade ud ad Rørvigvejen og 100 Alen uden for Byen drejer ad Vejen til venstre, kommer man til Kattegattet (Nordstrand) (1½ Fjerdingsvej), hvor man paa det saakaldte ”Badehotel” kan løse Badebillet og faa Mad og Drikke. Der findes et Badehus for Herrer og et for Damer, og Havbunden er overalt jævn Sandbund. Man bør vælge en klar Sommeraften til denne Tur for at kunne gælde sig over den prægtige Solnedgang i Havet.
--ses 30. dec 2011, 11:53 (CET)(note: teksten er skrevet som den er anført i 'rejsebogen')
NYKØBING – beskrevet i Topografisk-historiske skildringer af H.V.Clausen 1917:
(De 4 overskrifter er indsat af hensyn til overskueligheden)
Om den lille by kan man vel sige med den gamle talemåde: den har levet godt, som har levet i det skjulte. Den omtales 1290 som plyndret og brændt af kongemorderne; derimod nævnes den ikke i kong Valdemars jordebog, hvor ellers alle sjællandske købstæder, som dengang må have været til, opregnes undtagen Køge og Korsør. Det kan imidlertid være, at den skjuler sig under navnet Hoghakiøping, som forskerne har haft svært ved at finde og sommetider er kommet med urimelige anskuelser om. Ligesom Rindkøbing (nu fejlagtig Ringkøbing) har navn af nærmeste kirkeby, Rindum, således kan Hoghakiøping være dannet ud fra det nærliggende Højby, hvis sogn på den tid, efter kirkernes alder at dømme må have omfattet både Odden og Rørvig og omsluttet Nykøbings grund. -By er en stednavne-endelse, der i ældre tid har siddet ret løst. Ligesom Hedeby oprindelig hed »at Hedum«, ved hederne, kan Højby have heddet »at Høghum«, ved højene, og deraf Høge-(Hogha)købing været fremgået. Den står til en afgift af 4½ mk., eller mindre end alle andre sælandske købstæder, når undtages St. Heddinge og Slangerup, Skibby og Stigs-Bjærgby, af hvilke de tre forlængst er gåede ind som købstæder; Holbæk står til 12 mk., Kalundborg til 33 mk. Navnet Nykøbing behøver ikke at være dannet i modsætning til en Gammelkøbing; det betyder blot den nye by i og for sig. Ved 1370 var den med andet gods i Odsherred pantsat af kronen til Roskilde biskop, men blev indløst af dronning Margrete. I middelalderen var her et betydeligt sildefiske; af hver fiskerskude svaredes der kongen (og i pantsættelsestiden bispen) en tønde sild og 12 penninge. Landsbyen Torup er tidlig gået op i byen; dens jorder blev af Christian 3 skænket denne; landsbyen lå vesten for købingen, hvor der er fundet hustomter, mens sådanne aldrig er fundet ved Skæreby nordøst for byen, hvorom mindet kun er bevaret i Skæreby bakke.
Kirken:
At byen ikke har været så ganske ringe i 13. årh., viser den anselige, højtliggende kirke, der er fra denne tid. Gammel kirkegårdsport med to indgange; tilhøjre for denne nogle underlige, retvinklede udsparinger i muren. Kirken selv er i familie med en del andre købstadkirker i Danmark, alle vidnende om, hvorledes bylivet blev stærkt i slutningen af Valdemarstiden, med adskillige landsbykirker i det sydøstlige Sønderjylland og med de smukke lålandske teglstenskirker. Karakteristisk for dem er foruden råæmnet de tre sammenstillede vinduer i østgavlen, her endnu rundbuede, mønstermurværket, både på korets østgavl og på skibets gavle, der virker som et tæppe, og rundbuefrisen foroven. Fra først af har den været enskibet og med fladt loft, men i 15. årh. har den fået ribbehvælv (hvilende på 3 piller, hvad der har gjort den toskibet), sidefløj og kamgavlet tårn. Det indre er 1880 restaureret af Herholdt, det ydre 1892 af Clemmensen, to af vore bedste arkitekter; Clemmensen har bygget ovnen. Kalkstensfont, måske samtidig med kirkens opførelse. Renæssancealter fra 1590; barok prædikestol fra 1636. Renæssancestol med malerier i buerne mellem de ioniske pilastre. Pæn lampet af smedejærn. Bag orgelet kalkmalerier fra 15. årh. —
Seværdigheder:
Pladsen Holtet ved kirken var endnu for 100 - 150 år siden tilgroet med bøgeskov; der må have været smukt dengang på kirkebakken. Nær kirken Odsherred Folkemusæum (Odsherreds Museum) , grundet af skoleinspektør Steincke (Carl Steincke). Det er kun lidet betydeligt ved siden af musæet i Kalundborg, ja selv ved siden af Højby sogns; men man skal aldrig foragte begyndelser eller god vilje.
Heroppe ligger også den forrige Amtsstuegården, et anseligt firefløjet anlæg i empire, desværre ved at blive ødelagt (godt oversigtsfotografi i musæet), endelig rådhuset fra 1868 i den Nebelongske stil.
For politikeren Carl Bille (Carl Steen Andersen Bille) er der en mindeplade på fødehuset.
Fra Nykøbing stammer slægten Grundtvig; stamfaderen Morten Thuesen var købmand her, 1607-12 borgmester, † 1618.
Hvad er der iøvrigt at se i byen, hvor store ildebrande i 19. årh. har udslettet alt gammelt: Grønnehavegård ved vejen ud til skoven, velproportioneret og med holdning, begyndende »herregårdsstil« eller blanding af sen empire og Christian 4.s stil, netop karakteristisk for 1857; ligeved på hjørnet af hovedgaden hus med gotiske kamgavle, også typisk for denne tid (1854).
Nogle villaer på Vesterbro og Savvœrksvej. Det nye Nykøbing Sj. Sygehus af Ingemann, også vestligt, for udsmykket og uroligt, ligger særdeles smukt med udsigt til fjorden og Grønnehave.
Fra Vandtårnet længere ude er der udsigt. — 1801 havde byen kun 615 indbg., 1916 2621. Hotel Phønix, Wilhelm Nielsens Hotel og Restaurant; Gæstgivergården Frederik den VII; Jernbanehotellet. — L. Olsens Restauration, Algade. Windeløws Restaurant, Havnevejen. N. Jensens Enkes beværtning, Lindeallé.
Omegnen:
Frembyder byen selv kun lidet, er den derimod såre smukt beliggende og egner sig også på grund af det gode hotel (det bedste i amtet ved siden af det i Jyderup) til udgangspunkt og hjemkomststed for længere udflugter.
Ikke blot de fjærnere, storslåede egne i Højby sogn og ved Rørvig, men også den blide ynde ind mod Isefjorden øver sin tiltrækning. Der er et stykke vej ned til Havnen, som er et kunstigt anlæg ude i fjorden, men der er meget smukt dernede. Fjordens rolige vand med skov bag skov langs Odsherreds østside og som modsætning hertil den store, grønne, inddæmmede flade med Ringholm gård og have til fast punkt. Og mellem disse tre elementer, skov, fjord og eng, selve den lille by med haver og kirketårn; fra byen fører vej med maleriske træer ud til Grønnehave. Det græssende kvæg på Hovvig (Hov Vig), skibsmasterne, der betyder så meget for synet, fordi de ikke har tage op ad sig, men ses frit på den lille havne-halvø; den kraftige pumpemølle. Det er også kønt fra havnen at gå østpå til Ringholm ad dæmningen; den inddæmmede Hovvig bag gården har nok mest betydning ved sine ål.
En ganske anden karakter har turen ud til Nordstrand. Op forbi kirken; fra præstegården (af Harild) lige i nord; Møllebakken lidt vestligere er 22 m. høj. Kattegattet viser sig; jorden bliver fattig; det lave terræn er dannet af strandvolde, Vesterlyng, strækkende sig fra Skæreby bakke ved plantagen i nordøst til hagen vestligere nordøst for Nyrup, vifteformet udgående fra denne. På den anden side bakken har et andet system af strandvolde ligeledes vifteformet lejret sig over mod Rørvig og afspærret den forbindelse mellem fjorden og havet, hvoraf Hov Vig nu er den sidste rest. Materialet er taget fra de fremspringende, af havet bearbejdede pynter, Klint, hagen ved Nyrup og selve Skæreby bakke, der tidligere må have strakt sig længere ud. I ly af pynterne, der virkede som bølgebrydere, har revlerne kunnet hobe sig op. Bevægelsen er kommet fra vest; derfor er det groveste materiale aflejret nærmest øst for næssene, og dets kornstørrelse bliver stadig mindre i østlig retning indtil næste pynt.
Og derfor er sandflugten blevet størst mod øst, ud over Rørvig sogn. De ældre strandvolde ligger på 6 m.s højde, de aftager i højde ud mod den nuværende kyst. De steder, der egner sig til badning, må også søges vest for næssene, her altså vest for Skæreby bakke. Nykøbingfolkene har her ikke blot et badehotel, Nordstrand, men også en række private badehuse og en for ikke badehusejere meget besværende afspærring af klitterne. Men nede i stranden er det herligt at vandre, vestpå til Nyrup hage, østpå til Strandhotellet (Rørvig Bad) ved Rørvig.
--ses 1. jan 2012, 14:02 (CET)
Beskrivelse af Nykøbing 1996
Tag en tur med Finn Mørup og oplev noget om byen ved fjorden: Media:Byen ved fjorden.pdf
Kildehenvisninger:
Odsherred udg. af Odsherreds Turistbureau.
Wikipedia den fri encklypodi.
Dansk Center for byhistorie. Danske Kirker og Præstegårde bind 1. Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbaneklub.
Holbæk Amt udg. af Amtshistorisk Forlag 1933-34.
Diverse tidskrifter og brochurer.
Statistikbanken 2006 og 2016.
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.
Dansk Håndværker Stat bind 3 udg. på Arthur Jensens Forlag 1933.
Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.
Holbæk Amts Venstreblad 27. august 1946 og 18. januar og 12. juli 1950 og 16. maj og 17. december 1955 og 23. august 1956 og 19. januar og 21. juni 1960 og 17. maj 1961 og 11. juni 1968 og 2. januar 1982.
Det stod i..." Holbæk Amts Venstreblad 21. december 1977.--SOC 17. jul 2012, 13:47 (CEST)
