Odsherreds Svineslagteri
1911 foretog en kreds af mænd en turné rundt om i sognene, for ved møder at vække interesse for sagen.
To af de mest vigtige var Nykøbingenserne dyrlæge P. Vinding, og mægler Hans Nielsen, som begge nød stor tillid hos landbobefolkningen.
1911 den 1. november afholdtes et møde på Hotel Phønix, hvor den daværende folketingsmand, Niels Jensen-Nybjerg, fremhævede betydningen af et slagteri.
Da det ikke lykkedes at få Holbæk Slagteri til at oprette en filial i Nykøbing Sjælland, så måtte man gå andre veje,
Efter nogle Chikanerier fra Holbæk, havde man den 4. september 1912 tegnet 702 andelshavere, med ialt 16.299 svin, hvorfor man gik i gang.
Man allierede sig med arkitekt Vendelbo Madsen, valgte en bestyrelse med Niels Jensen som formand, og fik udarbejdet et projekt med slagteriet i Bjerringbro som forbillede.
Byens borgere indsamlede 10,000,00 kr., og i spidsen for indsamlingen stod sagfører Born, ejendomsmægler Nielsen og købmand Harald Nielsen. Kommunen gav en lignende sum.
Overslaget lød på 179.000,00 kr., men før det stod færdigt, havde det kostet 219.000,00 kr.
Det stod færdigt 1913, og 23 svin fra Ellingegården nød den ære, at være de første til en prøveslagtning den 30. december.
Den følgende hverdag, den 2. januar 1914, begyndte slagteriet officielt sin virksomhed.
Den første direktør var P. Chr. Pedersen, der tidligere havde været bogholder på Holbæk Slagteri.
Også slagtermester R. Rasmussen var fra Holbæk.
Uge efter uge slagtedes ca. 450 svin, men 1. Verdenskrig i 1914 mærkedes straks, da svinetilførselerne blev uregelmæssige.
Den bekvemme "Esbjerg-Parkeston rute" blev nedlagt, og den senere benyttede "København-Bergen-N. England rute" varede 4 gange så lang tid og blev efterhånden 7 gange dyrere. Også høje krigsforsikringspræmier og forøget arbejdsløn tyngede budgettet. Trods store vanskligheder viser angivelser, at driften har været nogenlunde stabil i de 4 første krigsår.
1914 blev overdyrlæge Steffen Vinding knyttet til slagteriet.
1928 den 16. maj nedlagde 5 af bestyrelsens 11 medlemmer deres mandater.
1929 udvidedes kølerum, ballerum, svalehal og destruktionsanlæg.
1931 opsagde P. Chr. Pedersen sin stilling efter mange chikanerier, og bryderier med andelshaverne. Han nedsatte sig som grossist i København.
Hans efterfølger blev den daværende inspektør i D.B.C. i London, Ingvard Hansen. 1962 afløstes han af direktør Ib Nørgaard.
1935 den 1. august opførtes en ny slagtehal, og kombineret kølerum og fugtighedsanlæg for kreaturslagtninger, som var det første af sin art i Danmark.
Samtidig opførtes en ny kostald til brug for D. L. K.s virksomhed på kommunens grund ved Havnevej, som kan rumme 40 store kreaturer og nogle kalve, og som kommer til at koste 6.000,00 kr.
Gårdejer Niels Jensen, Lumsås, har hele tiden været slagteriets formand.
Den daglige ledelse sorterer under direktør Petersen, der var bogholder på Holbæk Slagteri i 6 år, men ellers har fået sin uddannelse på de koopmannske slagterier.
1942 byggedes nyt kreaturslagteri.
1946 den 15. november har slagteriet købt kørerlærer Volmer Jørgensens ejendom på Vesterbro, der vil benytte den som funktionærbolig.
1946 den 15. december har slagteriet købt plejer Klose Frederiksens hus på Skovbakken for 24.000,00 kr.
Slagteriet har nu to funktionærboliger, som vil blive overtaget af slagteriets bogholder og maskinmester.
1947 den 2. august har slagteriet købt direktør Johannes Veddes villa i Grønnehavestræde til bolig for slagteriets direktør Ingvard Hansen.
1948 byggedes Odsherreds Slagteris frysehus.
1950 byggedes folkestuerne.
1952 byggedes et nyt pølsemanageri.
1955 den 1. august er overdyrlæge Steffen Vinding bevilget afsked fra sin stilling som kontrollerende dyrlæge ved slagteriet. Han har varetaget stillingen i 41 år.
1955 i september har overdyrlæge O. Berg været vikarierende dyrlæge, han kommer på et kort ophold fra Løgstør Andelssvineslagteri.
1955 den 1. oktober er ansat overdyrlæge Poul Jensen, som kommer fra en stilling som overdyrlæge ved Løgstør Slagteri.
1956 blev kølerum og svalehal ombygget.
1959 den 30. september købte man ostehandler Holger Larsens ejendom på H. P. Hansensvej til bolig for en ny prokurist.
1960 blev det nye slagteri taget i brug.
1962 den 23. februar vedtog man at sælge den gamle direktørbolig, og bygge en ny. Man havde i sin tid givet 58.000,00 kr. for ejendommen, og nu solgte man den til direktør Ingvar Hansen for 89.000,00 kr. kontant.
1962 ansattes disponent Ib Nørgaard fra Hobro som ny slagteridirektør med tiltrædelse til nytår.
1963 ombygning af stiksti og slagtegang, ligesom ny direktørbolig er opført på slagteriets grund.
Derudover ejer slagteriet 6 ejendomme i byen, der alle er beboede af ledende funktionærer.
I slagteriets første 25-årige periode blev der modtaget 719.105 svin, og hele pengeomsætningen var på 89 millioner kroner i overskud.
I den næste periode til 1963 ser tallene anderledes ud, dog er svinemodtagelsen ikke meget forandret, da den udgjorde 756.000, men omsætningen har været 268 millioner, og overskuddet godt 13 millioner.
+
Tanker ved slagteriet 25-års jubilæum:
Når Odsherreds Andels-Svineslagteri først nu kan fejre sit 25 års jubilæum, medens de først oprettede slagterier har passeret deres 50-års beståen, skyldes det ikke, at andelssagen har været fremmed for denne egns beboere; thi i alle sogne var der mejerier, brugsforeninger og andelssammenslutninger paa forskellige andre områder, ja, for foderstofindkøbets vedkommende var Odsherred endog banebrydende, idet landets første forening til indkøb af foderstoffer oprettedes her.
Også på slagteriets område var Odsherreds landmænd med, i stort tal var de tilknyttet det store og velledede andelssvineslagteri i Holbæk.
Men lokalinteresser spiller jo også ind, og da man landet over efterhånden oprettede mange større og mindre slagterier, kom tanken naturligt frem, at Odsherred også burde have sit, dels fordi man ikke havde så god føling med et slagteri, der lå så langt borte, og dels fordi egnens befolkning bedre kunde udnytte der undertiden, navnlig om sommeren, fremkom i mindre god tilstand, når disse skulde transporteres i tønder hertil.
Dertil kom, at slagteriet i Holbæk, efterhånden som svineproduktionen steg, en tid var for lille til at aftage den stigende produk tion, så et ret stort antal svin måtte stå over til dagen efter, før slagtning kunde finde sted, hvilket utvivlsomt måtte forårsage et større svind, ligesom også transporten pr. jernbane var medvirkende hertil.
På Algade 20 i Nykøbing havde man et slagteriudsalg.
1969 købte C. A. Feddersen det nedlagte slagteri, og oprettede en skiltefabrik, og senere Ruwell.
+
Formænd:
Den første formand, Niels Jensen, Lumsås, tog det store slid, men meddelte han ikke kunne fortsætte på grund af sit arbejde som formand for landboforeningen.
1919 rykkede næstformanden, mejeriejer H. P. Hansen, Rørvig, op som formand, men allerede 2 år efter flyttede han imidlertid til Kalundborg, hvor han blev sygehusforvalter.
1921 valgtes Christoffer Danielsen, Nakke, til ny formand.
1938 den 13. december til 1955 var formanden Niels Jørgen Leth, Stenstrup, der forlod Holbæk Slagteri ved periodens udløb i 1926, og blev året efter medlem af bestyrelsen for Odsherreds Svineslagteri. Kort efter at være kommet i bestyrelsen satte han ind for at få visse ting ændret, og på et vist tidspunkt nedlagde 5 af bestyrelsens 11 medlemmer - det var 16. maj 1938 - deres mandater.
1955 valgtes gårdejer Poul Poulsen, Damsbjerggård, Nr. Asmindrup, til ny formand.
1968 den 16. februar valgtes gårdejer Daniel Danielsen, Nakke, til ny formand.
Kilder:
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.
Odsherreds svineslagteri i 25 år, 1914-39.
Holbæk Amts Venstreblad 1. august 1935 og 2. august og 13. september 1955 og 4. januar 1954 og 20. september 1959 og 23. februar og 10. september 1962 og 27. december 1963 og 17. februar 1968.
Odsherred Tidende 7. og 12. november 1946 og 2. august 1947.''--SOC 31. jan 2013, 19:26 (CET)
