Carl Christian Iversen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Carl Christian Iversen, bestyrer af Andelsmejeriet Billesborg, medlem af byrådet i Nykøbing Sjælland.
Carl Christian Iversen.

Han er født 24. november 1883 i Nykøbing Sjælland som søn af smed Lauritz Johan Iversen og Hustru Mathilde Laurine Iversen, født Larsen.

Gift 11. december 1910 med Martha Iversen, datter af malermester P. Jørgensen, Rødby, og hustru Marie, født Zehngraff.

Uddannet som mejerist på Rørvig Fællesmejeri i 3 år, kom derefter på Ringholm Mejeri det sidste år som bestyrer.

Efter militærtjenesten kom han på Trifolium, Dalmose, og Maribo 1905-1908.

Afgangsprøve fra Ladelund Mælkeriskole 1907-1908.

Bestyrer af Andelsmejeriet Billesborg i Nykøbing Sjælland fra oprettelsen i 1908.

Medlem af bestyrelsen for Holbæk amts Mejeriforening 1925.

Revisor i Nykøbing Sj. Brugsforening.

Bestyrelsesmedlen og kasserer for Nykøbing Sj. Sangforening.

Medlem af Nykøbing Sjælland byråd fra 1921 for Det Radikale Venstre.

Formand for skoleudvalget, gade og vejudvalget og arbejdsudvalget.

Byrådets repræsentant i Odsherreds Jernbane 1926.

Borgmester i Nykøbing Sjælland 1937-38.

Billeborg Mejeri indeholder 2012 Nykøbings Fjernvarmeanlæg.

Fik opkaldt C. C. Iversensvej efter sig.

Carl Christian Iversen døde 26. september 1938.
Nykøbing Byråd 1933-37. - Fra venstre: Lærer Andreas Bjørnsgaard, tømrere Johannes Olsen, tømrer Fr. Petersen, inkassator Peter A. Frederiksen og kommunebogholder Schjønning Rasmussen.
Borgmester Jacob Jensen.
Videre ses: Savværksejer Laurits Sofus Poulsen, fabrikant Otto Zimermann, bankdirektør Grue, gårdejer L. P. Larsen?, mejeribestyrer C. C. Iversen og redaktør C. W. Christensen.


Holbæk Amts Venstreblad bragte 27. september denne nekrolog:

Borgmester Iversen, Nykøbing døde i Nat.

Bedringen fra de sidste Dage viste sig ikke at være holdbar.

Borgmester Iversens Sygeleje paa Sct. Elisabeths Hospital i Holbæk har været en Kamp mellem Liv og Død. Hans Tilstand har været en saadan, at hans Nærmeste ved Dag og Nat har balanceret mellem Frygt og Haab. En Bedring syntes at være indtraadt i de sidste Dage, og i Gaar rejste Fru Iversen, der har opholdt sig paa Hospitalet Dag og Nat, siden hendes Mand blev syg, en Tur hjem til Nykøbing. Og just da kom den afsluttende Vending. Bedringen holdt ikke. Haabet bristede. En ny Blødning medførte ved Midnatstid i Nat Døden.

C. C. Iversen blev kun 54 Aar gammel. Han var altsaa en Mand i sine bedste Aar, han var i Besiddelse af en mægtig Fysik og en enestaaende sund Konstitution. Derfor kom Budskabet om hans farlige Sygdom og nu om hans Død som et Tordenslag for alle. Det er et Dødsfald, som alle, der kendte ham, er enige i at beklage, thi Iversen var populær som faa. Hans Kolleger paa Mejeribrugets Omraade saa op til ham som den dygtige Fagmand, den fortrinlige Kollega, baade i festlige og i Alvorens Stunder. Og alle vi, som kendte ham paa nærmeste Hold, beundrede ham for hans fænomenale Arbejdskraft, der tillod ham at overkomme det utrolige. Intet af alt, hvad Iversen havde med at gøre, blev behandlet overfladisk. Alt blev undersøgt til Bunds, og først efter en saadan Undersøgelse tog han sit Standpunkt, og dette var da saa velbegrundet, at det ikke var let for nogen at føre modgaaende Opfattelser op imod ham.

Hans Virksomhed som Mejeribestyrer skriver sig fra Andelsmejeriet Billesborgs Oprettelse i 1908, hvor man betroede den unge Mand, der endnu ikke var fyldt 25 Aar, den ansvarsfulde Stilling som Bestyrer og Leder af det nye Mejeriforetagende. Men man tog ikke fejl. Det var den dygtige, Fagmand, man havde engageret, men det var tillige Manden med den mest udprægede Ansvarsbevidsthed, man havde kaaret. Thi en af Iversens mest fremtrædende Egenskaber var, at han følte Ansvar for enhver af sine Handlinger.

I Kraft af denne Ansvarsfølelse, hans faglige Dygtighed og hans Jernflid, førte han Mejeriet „Billesborg“ frem blandt de fremmeligste. At han ogsaa var den ledende Drivkraft i den store Modernisering og Ombygning, der for Tiden er i Gang paa Mejeriet, behøver næppe at tilføjes.

Som Iversen var som Mejeribestyrer, saaledes var han ogsaa som Kommunalmand. Fra 1921 til sin Død repræsenterede han det radikale Venstre i Byraadet, og han repræsenterede det med Ære. Store kommunale Opgaver lagde Byraadskollegerne paa hans Skuldre i den fuldeste Tillid til, at Opgaverne blev røgtet paa bedste Maade, og den Tillid sviglede han aldrig, hans hele Virksomhed var præget af hans kla re Omdømme, hans ubestikkelige Retfærdssans og hans dybtgaaende demokratiske Indstilling, der aldrig lod de Smaa og Fortrykte i Stikken. Hans Haand var altid vendt imod Sløseri, mod Uredelighed og mod Underfundighed, uanset hvor han saa mødte den. Det var derfor med velberaad Hu, at Byraadet i 1937 valgte ham til Borgmester. Havde han selv villet det, kunde han for flere Aar siden have beklædt denne Stilling, thi en mere velskikket Borgmester kunde ingen demokratisk styret Kommune ønske sig, og det er derfor med stor Beklagelse, at det triste Budskab om hans Død bliver modtaget.

Ogsaa uden for det kommunale havde Borgmester Iversen mange Tillidshverv. Han var saaledes i en lang Aarrække Medlem af Odsherredsbanens Repræsentantskab, var Bestyrelsesmedlem i A/S. Holbæk Amts Venstreblad, foruden at han var knyttet til en Række mere lokale Foreninger.

Alle Steder vil C. C. Iversen blive savnet, men selvfølgelig føles Savnet stærkest i hans nærmeste Familie, hos hans Hustru og hans seks Børn, der dog alle er Voksne.

For Fru Iversen har det været en tung Tid. Fra den første Aften til i Gaar har hun været ved Sygelejet praktisk talt baade Nat og Dag. Den stadige Spænding mellem Frygt og Haab var en næsten overmenneskelig Prøvelse. Der hersker den dybeste Medfølelse med den haardt ramte Familie. Iversens Baare kommer til Nykøbing ved 17,30-Tiden i Eftermiddag.


Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989. - Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København. - Danske Mejerier udg. af Selskabet til udgivelse af Nationale Håndbøger 1915. - Arkivalier Online 2013. - Holbæk Amts Venstreblad 2. januar 1982.--SOC 27. sep 2011, 16:10 (CEST)