Grønnehave skov
Grønnehave skov er utvivlsomt en rest af den skovbevoksning, der i middelalderen omgav Nykøbing Sjælland. Et kort til Resens Atlas angav endnu i 1600-tallet tre små skove omkring byen, nemlig Askehave, Grønnehave og Øster skov, hvoraf de to sidstnævnte siden syntes at være vokset sammen. Også Videnskabernes Selskabs kort fra 1771 viste skoven.
Tidligere dækkede skove store dele af landet, men de blev ofte forhuggede, anvendt til brænde og tømmer. I middelalderens Nykøbing fremstilledes bl.a. store mængder malt, hvilket krævede opvarmning og tørring af den gærede byg over brændeild. Man ved det fordi bispestolens indtægter i 1300-tallet til dels bestod af en halv snes læster malt fra byen, svarende til henved halvtreds tons.
Skovbevoksningerne havde dog næppe dækket højderne ved Grønnehave længere tilbage i oldtiden. Ud mod den gamle kystlinie ved Isefjorden ligger en halv snes gravhøje fra broncealderen, som sikkert har været synlige langt ude fra fjorden, da de blev til. Højene ses fremdeles mellem træerne langs stien i skovens østside. Og de viser naturligvis at stedet har været bebygget i et par tusinde år før vor tidsregning - men derudover har man ingen viden om det.
De tidligste optegnelser om Grønnehave skov stammer fra 1500-tallet. Formodentlig erhvervede kronen skoven ved reformationen i 1536, hvor alt kirkegods overgik til Christian III, og under efterfølgeren Frederik II har den sikkert tilhørt en del af det kongelige jagtområde. Et bevis herpå er historien om "Det Hvide Hus", som man ikke kender placeringen på, men Grønnehave skov er et godt bud.
Sidst i 1500-tallet blev Grønnehave bortforpagtet til en Nykøbing-borger ved navn Laurits Jensen, da kongen øjensynligt ikke længere havde brug for skoven. Man kender borgerens navn, fordi han på kysten neden for skoven bjærgede en hvalfisk og herfor ("uhjelmet") idømtes en bod til kongen, ligesom han senere indviklede sig i et skænderi med købstadens byfoged.
På den tid har der formentlig ligget en gård i skoven, og dens jortilliggender synes forøget i 1630-erne, hvor en borger fra København, Hans Jørgensen, søgte kongen om at mageskifte med en gård han ejede i Hønsinge. Ved den lejlighed udgik Grønnehave af kronens eje og blev lagt under købstadens jorder, og hans Jørgensen fik desuden andel af overdrevet uden for byen til fædrift.
At dømme efter matrikelkort og opmålinger fra 1788 var gården da firlænget, mens de dyrkede arealer bestod af rydninger i skoven, samt et stykke strandeng.
Sagn omtaler "på en klint nordligst i Odsherred" Sct. Thores Kilde, og kilden i Grønnehave skov er netop en af herredets nordligste. Sagnet forbinder den med to andre helligkilder, nemlig Sct. Karens Kilde ved Kildehusene lidt sydligere i fjorden, og med Sct. Helenes kilde ved Tisvilde, og beretter om tre søstre der omkom på havet, og hvis lig drev i land, hvor kilden derpå sprang frem af jorden. Nogle yderligere overleveringer om kilden ved Grønnehave kendes ikke.
I randen af skoven lå desuden en vandmølle. Vandet fra Engmosen og omliggende jorder løb langs skovkanten mod nord, og dannede en kløft, hvor man med en lille dæmning opstemmede vandet så det drev hjul og værk. Grønnehave mølle blev imidlertid nedlagt i begyndelsen af 1800-tallet og erstattet af en vindmølle vest for købstaden, hvor den såkaldte Lille Mølle var blæst omkuld i 1793.
Op gennem århundrederne var stien gennem skoven en offentlig sti. Ved Vibehusene i skovens sydligste del passerede den over "stenten", og herfra ned mod det åbne land.Sagn knytter sig også til skoven, for det var her på stien Niels Jensen fandt Trolddomsbogen Cyprianus da han var på vej fra Anneberg til Nykøbing Sjælland. Et andet sagn handler om Genfærdet i Grønnehave skov om et hvidklædt spøgelse der skræmte livet af de vejfarende.
I 1842 blev Grønnehave skov købt af Christian VIII. Skoven købte han med tanke på at opføre et jagtslot, vistnok på "Kongeengen" neden for klinten, som en midlertidig foranstaltning, indtil byggeriet blev en realitet, erhvervede han en gård i Nykøbing - Amtsstuegården - men byggeriet kom aldrig i stand idet kongen døde få år efter han var rykket ind i gården i Nykøbing Sjælland.
Skoven var dog allerede i 1820 henlagt under det kongelige skovdistrikts opsyn og administration.
Formentlig var gårddriften da næsten nedlagt; et kort fra 1791 viser at gården nu kun omfatter et par længer, og ved kronens overtagelse af skoven kom stedet til at huse skovfogeden eller opsynsmanden.
Hvornår man begyndte at benytte skoven som forlystelsessted vides ikke. Skovfogeden havde fra gammel tid krobevilling, og der synes at have været traktørsted ved huset i en årrække.
Imidlertid var behovet for et friluftsetablissement stort nok til at man i sidste halvdel af 1800-tallet opførte en dansepavillion i det grønne, den kom senere i 1902 eller 1903 til Rørvig Kro og Badehotel, hvor den senere blev bygget om til "Den Runde i Rørvig", og i stedet opførtes Grønnehavehus.
Også ved "Stenten" i skovens sydligste del lå i mange år et beskedent traktørsted. Det var i et af Vibehusene, direkte ud til fjorden.
I 1975 nedbrændte Grønnehavehus, men skoven er stadig et yndet udflugtsmål for både fastboende og turister.
+
1903 var skovfogeden Christian Anders Olsen, som også var skovfoged for Anneberg skov og Ulkerup skov.
1931 til 1945 var det Niels Peter Andersen, skovløber, som var ansat i skoven.
1945 den 1. maj forfremmedes skovarbejder Peter Madsen til skovløber
1965 var skovløberen Alfred Sivertsen, der 29. december fældede det sidste træ på Nykøbing Torv.
+
Bemærkninger:
1780 havde den daværende ejer af Grønnehavegård, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, da man ville stille opstille en port i Grønnehavestræde, hvor han påstod Grønnehave skov var hans, og han kunne fremvise et skøde dateret 1636 (Byporte i Nykøbing Sjælland).
1841 solgte Birchs søn Grønnehave til staten.
1947 blev det gamle skovløberhus revet ned på grund af svamp, og i stedet byggedes det nye skovløberhus.
Holbæk orienteringsklub har udarbejdet et særligt løbekort over skoven.
Manglebjerg er højeste punkt 44 m over havets overflade.
Et bøgetræ bærer Frederik den 8. monogram, men er i 2015 væltet, så det kan være svært at se.
Barkladen er åben for publikum, der er sand på gulvet, og gæsterne kan tænde op i komfur og pejs, og der er toilet i nærheden.
Se også: Skovfogedhuset i Grønnehave skov.
Kilde: Grønnehave skov af Kurt Sørensen 1986. - Skovløber Leif Nielsen i Nordvestnyt 14. november 2015. - Odsherreds Kysten 8. januar 1976. - Kirsten Nielsen, Nyk. Sj. 2019. - Odsherred Tidende 16. april 1945.--SOC 5. okt 2011, 12:43 (CEST)
