Drøsselholm

Det var Nygård Herregård der skiftede navn til "Drøsselholm".

Resterne heraf ses endnu, nemlig en tredive meter lang kampe- og murstensmur med spor efter gårdens sydvestre hjørne. Hovedbygningen har været opført af munkesten, hvoraf de fleste sikkert var hentet fra den udbrændte Næsholm borgruin, og den har efter alt at dømme været opført i to stokværk, med det nederste som en barsk afvisende murskal uden overflødige åbninger, der gjorde bygningen let at forsvare og vanskelig at trænge ind i. På det øvre stokværk, som muligvis har været bredere end det underste, har været venligere, med vinduer til salen og de øvrige beboelsesrum.

I 1673 var det rentemester Henrik Müller af Nygård og Dragsholm Slot,der oprettede Drøsselholm og Nygårds Mølle, af jorde fra Højby, samt Nykøbing Sjællands bys Torsjorde.

Hovedgården "Drøsselholm", havde i 1688 55 tdr. hartkorn og 330 tdr. land under plov.

Han overlod Drøsselholm til sin datter Drude Müller og salig Thomas Finkes. 1688 måtte han imidlertid afstå den til Emanuel Texeira, og 1694 skødede dennes søn gården til kronen.

Den kaldtes da endnu hovedgård, men synes aldrig at være blevet drevet som en hovedgård, idet den 1678 var forpagtet til 3 bønder.

Allerede 1696 synes den at være udstykket i 3 bøndergårde, og 1718 bestod den af 4 bøndergårde, der sammen med Nygård Mølle udgjorde Nygård by.

Thorsjordene gik tilbage til Nykøbing Sjælland købstad.

Men efter forvaltningen af lenet overgik til Kalundborg, og senere igen til Dragsholm Slot mistede Drøsselholm sin betydning. Gården blev fundet gammeldags, klam og ubekvem og kom i forfald.

Den blev nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet, og udstykket i fire bøndergårde, hvorved landsbyen Nygård opstod.

Kilder: Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1981. - Hjemmesiden www.roskildehistorie.dk.--SOC 14. aug 2011, 12:53 (CEST)