Strandstræde
Her var ud- og indskibning af varer, som foregik her da byen ikke havde nogen havn.
Når f.eks. købmændene skulle afskibe korn, kørtes dette først i specielt indrettede vogne med høj vognbund ca. 600 alen ud i fjorden. Her blev det omladet i pramme, der sejlede ud til de opankrede skibe.
Denne langsomme og kostbare måde gjorde det vanskeligt for købmændene i Nykøbing at konkurrere med Holbæk og Kalundborg.
1837 satte byfogeden, kancelliråd Bang, sig i spidsen for at få bygget en havn, og det blev i første omgang til en skibbro, som var færdig 1840. Det satte gang i en vældig udvikling i skibsfarten, og mærkelig nok har Bang ikke fået en gade opkaldt efter sig.
Gaden synes at have været bebygget langt tilbage, og de nu stående huse har da også i forhold til Nykøbings øvrige bebyggelser samme alder.
Gaden blev som den øvrige del af området øst for torvet raseret af en brand i 1837. Da bebyggelsen i Strandstræde var fritliggende blev dog kun et enkelt hus på gadens østside helt udbrændt.
Der synes ikke at have været en accisebod i Strandstræde, og gadens betydning som indførselsvej må derfor antagelig være uden betydning i den periode vi kender fra brandtaxeringerne.
Strandstræde præges i dag meget af at være gennemkørselsgade for trafikken langs jernbanen, en situation der er opstået det sidste 10-år i 1900-tallet, for før da var gaden nærmest "blind", og kun en enkelt cykelsti satte den i forbindelse med jernbanepladsen.
Strandstrædes betydning tidligere var til Odsherreds Jernbanens remise og rangerterræn.
Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989. - Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn. - Holbæk Amts Venstreblad 29. juni 1060.--SOC 20. jun 2012, 16:12 (CEST)
