Algade
Ordet al-gaden har fra gammel tid betegnet en bys hovedfærdselsåre eller hovedgade. Således har også Vig Hovedgade på postkort fra 1920'erne og 1930'erne været betegnet Algade. Ordet Adelgade har i øvrigt samme betydning som Algade.
Går man endnu længere tilbage før 1700-tallet, så skulle navnet være "Adelgade", for det var her de rige købmænd og honoratiores boede, ifølge lokalhistoriker Sophus Jensen.
Nogle steder - f.eks. i Holbæk - er det stavet "Ahlgade", men det er en misforståelse.
1930 den 11. marts fik gade- og vejudvalget bemyndigelse til at lade udarbejde detaljer, og indhente tilbud, på arbejdet med hovedgadens regulering og asfaltering.
1948 den 25. februar vedtog man at asfaltere hele strækningen fra Vesterbro til Strandstræde, hvor skulle man brækkede det meste op og lægge ny asfalt på. Hele gaden blev lukket af fra først i april til omkring 1. juni, men først 15. maj var man færdig, og det kostede 26-27,000,00 kr..
Det er kalkuleret til ca. 55.000,00 kr.
Man kan herefter gå ud fra, at Nykøbing Sjælland i løbet af sommeren vil få en ny moderne hovedgade, skrev Holbæk Amts Venstreblad den 12. marts 1930.
1952 i julemåneden fik man i for første gang dato-parkering i Algade, hvor der er parkering skiftevis i den ene side af gaden på henholdsvis lige og ulige datoer.
1954 den 5. marts indviedes de underjordiske toiletter mellem Hotel Phønix og kommunekontoret under navnet "Nødtørftsanstalten" - der havde været en del forargede skriverier, og der var også forslag om et nedgravet toilet foran kommunekontoret, men man valgte denne løsning, og projektet kostede 26.000,00 kr. I begge afdelinger er der et toilet med 10-øres automat i døren. Hos damerne er desuden et frit tilgængeligt toilet.
1954 den 6. juli var det vedtaget at rutebilerne kører uden om byen i sommermånederne fra 1. juli til 1. september, og forbuddet gælder gennem Algade og Vesterbro.
1954 den 16. juli kom alle skilte på plads. I Algade er der parkeringsforbud 8-17, og stopforbud 10-13. Samtidig er der ugeparkering i den brede del af Algade, d.v.s., at der konstant kun må parkeres i den ene side af gaden, i nordsiden hver anden uge, og i sydsiden hver anden.
1955 den 10. maj vedtog byrådet, på grund af parkeringsvanskelighederne i den smalle del af Algade, hvor der er en mindre smal del, og en mere smal del. Fra Købmand Moesgård og op til Fotograf Tanstrup kan der tages af fortovene, så gaden kan blive 7 meter bred, hvorefter "datoparkering" kan tillades på denne strækning. det sidste stykke er imidlertid så smalt, at der fortsat må være parkeringsforbud. Hvorimod man mener ikke at behøve at etablere stopforbud, når der sker en udvidelse af svinget ved Odsherred Tidende.
Bekostningen ved disse nye foranstaltninger vil andrage 3.500,00 kr.
Et forslag om forbud mod lastbiler i gaden blev forkastet.
1962 den 22. marts har Nykøbing byråd besluttet at opstille lyssignal i krydset Algade-Svanestræde- Havnegade hurtigst muligt - og i hvert fald inden Påske.
Det blev tændt første gang fredag den 13. juli kl. 10 under stor festivas.
Signalet skal ikke være permanent, men kun virksomt i sommermånederne, og kan reguleres forskelligt efter trafikken ind og ud af byen lørdag-søndag.
Det er firmaet Poul Olsen, Odense, der skal stille masterne op, og man regner med det koster ca. 200.000,00 kr.
Der kan dog stadig ikke være udkørsel til Algade fra Havnegade.
1973 fra den 7. juli til 14. juli, incl. 2 lørdage, fik Nykøbing endelig sin gågade efter meget lange seje forhandlinger.
1976 den 30. marts vedtog Nykøbing Handelsstandsforening (Nykøbing Sj. Handelsforening) at udvide gågadeperioden til 3 måneder, hele juni, juli og august, efter en heftig debat, der delte vandene.
Desværre kom man for sent med ansøgningen til kommunen, så den 15. august 1976 sluttede man efter 2 måneders gågade, som var en stor succes.
1979 den 1. april startede nummereringen af alle gårdlejligheder i Algade.
Nummereringen sker med bogstaver, som tilføjes det nummer, som i forvejen gælder for bygningen ud mod Algade.
Nummereringen sker af hensyn til kommunens register.
1980 den 21. marts ansøgte Nykøbing Handelstandsforening (Nykøbing Sj. Handelsforening) om tilladelse til at etablere gågade på den sædvanlige strækning fra Hotel du Vest til Hotel Odsherred fra 21. juni til 9. august, ligesom man søgte om gågade i en række lørdage i maj, juni, juli og august.
1988 lørdag den 3. december fik Nykøbing Sjælland sin "stillegade" da Algade blev indviet med flagallé under stor festivas, hvor borgmester Bent Jensen blev afhentet hjemme på Brorsonsvej i en karet og kørt op til Algade, hvor der var flagallè hele vejen fra Hotel du Vest til torvet og musik af Nykøbing Sj. Stadsorkester. Det var ikke en egentlig "gågade", for bilerne har ret til ensrettet kørsel fra Hotel du Vest og ned ad gaden med max 30 km/t.
1998 i uge 18 blev "ledlinien", som er en hjælp til blinde og svagtseende, indviet med musik ved den nye runddel ved Nykøbing Sj. Apotek.
Den strækker sig ned gennem den ene side af Algade, og signalerer konkrete forhold i omgivelserne, så blinde og svagtseende kan orientere sig via blindestokken eller foden. Nykøbing Sjælland er den første by i Danmark, hvor den er etableret i et samlet bymiljø.
1988 den 3. december blev Algade indviet som den første rigtige "stillegade" under stor festivas, hvor borgmester Bent Jensen blev afhentet hjemme på Brorsonsvej i en karet og kørt op til Algade hvor der var flagallè hele vejen fra Hotel du Vest til torvet.
Billister havde dog adgang til gaden. En stillegade er en gade, hvor billisterne har ret til ensrettet kørsel med max. hastighed på 30 km/t.
På et tidpunkt blev al biltrafik forbudt, mens varebiler skulle læsse af inden kl. 11.
Det blev der godt nok også rykket lidt rundt på.
Se også: Asfaltbal i Nykøbing.
Se også: Flagalléen i Nykøbing Sjælland.
Se også: Nykøbing Sjællands gågade.
+
Kilder:
Odsherred Tidende 25. februar og 15. maj 1948.--SOC 9. mar 2016, 00:34 (CET)
Holbæk Amts Venstreblad 18. oktober 1952 og 7. og 19. juli 1954 og 11. maj 1955 og 29. juni 1960 og 22. marts og 13. juli 1962 og 3. juli 1972 og 19. og 21. juni 1973 og 31. marts og 16. august 1976 og 31. marts 1979 og 31. marts 1980 og 3. december 1988.
Odsherred Kysten 7. december 1988.
Uge-Avisen uge 18, 1998.
Sophus Jensen i Holbæk Amts Venstreblad 1949.--SOC 29. jan 2014, 20:04 (CET)
Algade gennem tiden:
Ahlgade, Adelgade og Algade er alle stavemåder som findes på gamle kort og i folketællingerne.
Der foreligger folketællinger fra 1787 og stavemåden har ændret sig gennem tide.
Fra 1787 til 1850 findes kun stavemåden Ahlgade
I 1855 og 1860 anvendes både stavemåden Adelgade og Ahlgade
I perioden 1870 til 1890 forekommer Adelgade, Ahlgade og Algade
I 1901 til 1930 forekommer stavemåderne Ahlgade og Algade, dog mest Ahlgade
Gadenavnet Lindeallé forekommer førstegang i folketællingen 1916. Tidligere var 'Lindealle' Algades østligeste del.
1973 blev Algade også godkendt som gågade fra den 7. juli til den 14. juli, begge lørdage indbefattet. Gågaden gik fra Hotel du Vest til Dr. Margrethesvej.
Se også: Nykøbing Sjællands gågade.
--ses 2. jan 2012, 19:30 (CET)
Kilde Holbæk Amts Venstreblad 19. og 21. juni 1973.--SOC 12. jul 2013, 20:01 (CEST)
Beskrivelse af Algade som den tog sig ud i 1870'erne:
Pensioneret lokomotivfører Carl Bønnelykke Andersen beskrev Algade, som han oplevede den som barn. Det blev til Minder fra Halvfjerdsernes Nykøbing.
Disse minder blev i 1945 optrykt i Det skønne Odsherred.
Carl Bønnelykkke Andersen var født i Nykøbing den 16. oktober 1866. Han var søn af rebslagermester Jens Henrik Andersen og Jørgine Nicoline Gottschalck. En anden søn, Chr. Henrik Andersen, overtog sin fars rebslageri 1901.
Her 3 stemningsbilleder fra Algade fra omkring 1880, altså næsten den tid Carl Bønnelykke Andersen oplevede som barn.
Carl Bønnelykke Andersens minder kan læses her: Media:Minder_fra_Halvfjerdsernes_Nykøbing.pdf
--ses 2. jan 2012, 18:16 (CET)
Kunst i passagerne på Algade
I forbindelse med byfornyelse har Odsherreds kommune taget initiativ til, at ni kunstnere har skabt nye kunstværker, der kobler bybilledet med geoparkens temaer; landskab og geologi, kunst, kulturhistorie og fødevarer.
Kunstværkerne er anbragt i 9 af de passager, der forbinder Algade med andre dele af bymidten.
Algade 7: Keramiker Karin Sauer har med udgangspunkt i Solvognen skabt værket ”Here comes the sun”, der er anbragt i loftet i passagen.
Algade 12: Med udgangspunkt i Odsherreds kystzoner har billedvæver Margrethe Agger skabt fire billeder under fællestitlen Tavlerne i Nykøbing Sjælland.
Algade 15: Keramiker Flemming H har skabt 7 søjler, som han kalder Hyldesthymne for sommerhuskulturen.
Algade 24: Billedhugger Peter Hesk er inspireret af Odsherreds højderygge og randmoræner til en stor træskulptur med titlen Odsherred frit efter isen.
Algade 27: Billedkunstner Charlotte Bøgh tager afsæt i de inddæmninger og tørlægninger, der har formet nutidens Odsherred. Den grønne billedfrise bærer titlen Ud i det blå – mødet mellem kultur og natur.
Algade 30: Glaskunstner Martin Birk Møller bygger med en række rosafarvede glasskulpturer på Odsherreds fødevaretraditioner, der hænger sammen med de rige jorder på bla. Lammefjorden og Sidinge Fjord. Titlen på værket er Grøntsags-akvariet.
Algade 37: Fotograf Lars Wahl har skabt et stort sort-hvid billede med titlen Landskab med hvid hest.
Algade 38: Keramiker Birgit Kroghs keramiske billeder med titlen Og her var istid er inspireret af de kystprocesser, der har formet Odsherred.
Algade 41: Billedkunstner Eva Carstensen har skabt en blå-lilla træudskæring i loftet i passagen. Den refererer især til den omfattende sandflugt, der dominerede det nordlige Odsherred i middelalderen. Titlen er Båndet.
Kilde: Folder "Kunst i passagerne. Nykøbing Sjælland" kan downloades fra https://geoparkodsherred.dk/wp-content/uploads/2019/12/Kunst_i_passagerne_2019.pdf
--NannaB 18. jan 2020, 14:30 (CET)
