Brande i Odsherred

Voldsomme brande har hærget Odsherred, og især Nykøbing Sjælland, gennem tiderne, og her er et bredt udpluk:

Den første brand i Nykøbing Sjælland, der findes optegnelser om, var 1290 hvor Marsk Stig plyndrede Odsherred, og næsten lagde Nykøbing Sjælland by øde.

1308 skal "Kong Erik Præstehader" i Norge have brændt Nykøbing Sjælland af.

De meterhøje flammer æder sig igennem Grønnehave Mølle efteråret 1941. – Fotograf: Ukendt.

1658-60 under "Svenskekrigene" led byen samme skæbne.

Fårevejle Præstegård brændte 2 gange i 1700-tallet.

1718 den 10. april brændte Højby Præstegård.

1731 den 10. august brændte Odden Præstegård.

1739 natten til lørdag den 7. november udbrød en stor ildebrand i Stenstrup, hvorved 4 gårde brændte. Det hedder i tingbogen, at "disse stakkels mennesker" mistede alt. Det var et" overmåde forskrækkeligt stormvejr". Ilden opstod i Mikkel Larsens gård. Han var på pligtrejse til København for sit herskab, kammerråd Schwane, Anneberg. Hans hustru er af ilden ganske forbrændt og beskadiget. De andre bønder var: Peder Pedersen, Niels Jensen og Chresten Rasmussen. De mistede alt, kreaturer, korn, foder og indbo. Da de brandlidte hørte under Anneberg, er der i tingbogen ingen oplysning om, hvor megen hjælp de har fået. Denne historie er bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2, 1990.

1758 om natten til den 1. februar blev Nykøbing Sjælland ramt af en kæmpe ildebrand hvor 10-15 gårde nedbrændte. Når brandene blev så omfattende skyldtes det, at husene var tæt sammenbyggede.

1805 den 3. april brændte 7 gårde i Nykøbing Sjælland.

Påsatte brande skyldtes som regel et ønske om at svindle med forsikringen, 
andre følte sig så forpinte og udnyttede på gårdene, at de hævnede sig på den måde.

1859 den 1. oktober sad en 9-årig dreng i Arresten i Nykøbing Sjælland for i et anfald at have sat ild til en høstak, som stod op ad et hus i Skaverup.

1863 om sommeren opstod indenfor få uger tre mystiske brande på ensomt beliggende huse.

1863 i November fik Lars Larsen, Tengslemark, to års forbedringsstraf for at have sat ild til sit hus. Hans kone fik for samme forbrydelse 8 års tugtshusstraf.

Datidens brandvæsen var ikke meget bevendt. 
Da gæstgivergården "Fortunen" i Nykøbing brændte 3. april 1883 sørgede brandmændene for - som det første 
at redde et anker rom.

1887 i september brændte uden for Nykøbing Sjælland dele af Nordgården og dens mølle.

1889 eller 1891 brændte Unnerødgård, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Brandårsagen skulle være et lynnedslag, og det siges, at man kunne se branden over store dele af herredet.

1900-1919:

1902 satte fattiglem Hans Christian Jensen ild til Vig Fattiggård. Han vandrede ind og ud af fængslerne, og gjorde livet surt for mange i Odsherred. Han brændte Vig Præstegård ned, og myndighederne sendte ham 1914 til et åbent fængsel i Jylland, og han fik forbud mod at vende tilbage til Odsherred.

1904 brændte Brunhøjgård i Lumsås, men blev genopbygget.

1908/1909 ca. nedbrændte Toftegården i Stenstrup på grund af et lynnedslag..

1911 den 18. august nedbrændte store dele af fattiggården i Nygård. Herefter blev den bygget op igen, og blev omdannet til alderdomshjemmet "Eliselund.

1911, Mortens aften, brændte Ringholms stalde.

Branden hos købmand Alfred Nielsen, Storegade 16, Asnæs, 1. juli 1931. - Bemærk plakaten for Cirkus Royal på elmasten til højre. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

1917 brændte Henrik Petersens fødegård i Rørvig. Han byggede en ny gård ved siden af Rørvig Forsamlingshus.

1920-1939:

1921 den 8. februar (Hvide Tirsdag) brændte Pindalskroen.

1922 brændte Ludvig Olsens Cykel- og Tobaksforretning, Algade 21, Nykøbing Sjælland.

1922 blev et hårdt år for møllerne i Odsherred, for dette år brændte Hønsinge Mølle, Højby Mølle og Asnæs Mølle.

1922 den 10. november udbrød for tredie gang på to år en stor brand på Anneberg. Branden gik ud over avlsgården, og 9 kreaturer døde i flammerne.

1924 var Asnæs Mølle genopbygget, men blev igen offer for en brand. Ejeren blev mistænkt for brandene, men møllerens søn og dennes kammerat blev dømt for forsætlig antændelse af branden i 1922.

1924 den 16. april brændte Grønnehave Mølle i Nykøbing Sjælland, men den blev bygget op igen.

1924 natten til den 3. juni brændte Højby Mølle.

1925 den 7. januar brændte 3 længer på Dragsholm Hovedgård hvor 90 kreaturer døde.

1926 brændte Gudmindrup Mølle og Grevinge Mølle.

1929, natten til den 27. marts, brændte en af Nykøbing Sjællands mest særprægede bygninger fra 1854, som lå på Algade 20.

1931 den 19. marts brændte den tidligere herreborg "Borrevang, Højby" ned til aske, men 130 kreaturer blev reddet.

1931 den 1.juli nedbrændte alle bygningerne, på nær stuehuset, tilhørende købmand Verner Nielsen, Storegade 16, Asnæs, incl. et kornmagasin, som lå ved Asnæs Kirkevej, og her på Asnæs Kirkevej brændte også to små huse.

1932 om aftenen den 23. maj brændte Glostrup Mølle, også kaldet "Margrethelund Mølle", på en time.

1933 omkring midt i december lagde en voldsom brand på Ellingegården hestestald, kostald og lade i aske, og proprietær Hans Poulsen var i yderste livsfare.

1938 brændte Sexhøj og Klintsøgård i Klint.

1940-1949:

1940 brændte bygningerne på Alfred Madsens gård i Tolsager.

1940 nedbrændte Brydebjerggård i Høve. Gården ejedes af gårdejer Aksel Madsen, der ovenikøbet var brandfoged.

1941 den 9. september brændte Grønnehave Mølle igen.

1944 den 19. marts brændte Vejrhøjgård ned til grunden, og 50 svin omkom.

1944 langfredag den 8. april brændte Reberbanen Algade 26 - 28 i Nykøbing Sjælland. Den blev senere flyttet til Egebjergvej ved siden af Odsherreds Svineslagteri.

1944 brændte Ledstrupgård.

1945 den 6. januar brændte den store træsilo ved Stenlejerne A/S på Sjællands Odde.

1945 den 31. marts brændte en briketfabrik i Holmstrup tilhørende Chr. L. Frank, Sjællands Odde. Ilden menes påsat.

1945 den 5. maj - dog nogle få dage før - brændte parcellist Ejner Nielsens ejendom yderst på Gniben, som var besat af tyskerne.

1945 den 10. maj brændte en udlænge tilhørende parcellist Laur. Eriksen, Frenderup.

1945 den 4. juni brændte gårdejer Valdemar Mortensens ejendom i Grevinge. En plejesøn havde fundet en æske tændstikker.

1945 den 20. juni nedbrændte Østgården, Lumsås, tilhørende gårdejer Thormod Hansen, totalt. Brandårsagen var mystisk.

1940-45 - på et tidspunkt under krigen, brændte Thorshøjgård i Lumsås, men blev genopbygget.

1945 den 17. juli brændte et gammelt stråtækt hus i Rørvig Møllegyde tilhørende fisker og fiskehandler Jens Hansen, Rørvig.

1945 den 20. juli nedbrændte den 4-længede gård, Toftegård, Lumsås. De fleste dyr blev reddet ligesom en del af familiens indbo, mens alle maskiner og vogne brændte.

1946 den 23. april nedbrændte Niels Jørgen Rasmussens 4-længede gård i Seistrup. Alle dyr blev reddet og en del af indboet.

1946 den 27. april eksploderede en "kyllingemoder" på gården tilhørende parcellist Laur. Eriksen, Frenderup. En mindre brand blev hurtigt slukket, men ca. 200 kyllinger gik til.

1946 den 2. august nedbrændte en udlænge og stuehuset hos statshusmand Carl Frandsen, Starreklinte. Alle dyr og indbo blev reddet.

1946 ved midnat 1. november nedbrændte et arbejdshus på Bregnebjerggård, Nykøbing Sjælland.

1947 den 11. februar brændte Havegårdens tre udlænger i Lumsås. 15 køer og kvier samt nogle svin indebrændte, mens stuehuset blev reddet.

1947 den 17. februar opstod der ild i Nordgårds tre udlænger i Asnæs by. Alle dyr blev reddet, men alle maskiner gik til.

1947 den 6. maj nedbrændte Herman Nielsens 4-længede stråtækte gård i Vig på 3 kvarter. Men næste alle dyr, og det meste af indboet, blev reddet.

1947 den 10. juni brændte den stråtækte ejendom i Veddinge tilhørende parcellist Kaj Møller. Kreaturerne var ude på marken, og næsten alt indboet blev reddet.

1947 brændte Vilh. Hansens gård i Lumsås.

1947 den 30. august nedbrændte den 4-længede stråtækte gård Åsevanggård i Asnæs. De fleste dyr blev reddet, men alle makiner og redskaber, samt indboet i stuehuset gik tabt.

1947 den 13. september brændte gården "Solhøj", Lumsås på grund af børns leg med tændstikker. Årets høst og 30 mink indebrændte.

1948 den 21. marts nedbrændte Ellinge Lynggård i en mærkelig brand, men udover 20.000 melorme til forsøg blev alle dyr reddet.

1948 den 14. juni om aftenen brændte hovedbygningen på Christiansdal Pibefabrik.

1948 den 6. november nedbrændte Vokssmelteriet på Østre Lyng i Nykøbing Sjælland. Det var børns leg med tændstikker, der forårsagede branden. 6000 bitavler brændte.

1948 den 18. december brændte Bakkegården i Lumsås. Gården var ejet af Marie og Peter Hansen. 4 stråtækte længer nedbrændte, men alle dyr blev reddet.

1949 den 4. maj brændte Hans Marius Jørgensens gård i Brændt.

1949 den 27. juni gik der ild i det store knuseværk på Stenlejerne A/S, Sjællands Odde.

1949 den 2. september udbrød der en voldsom brand på Svendstedgård i Ulstrup, hvor gårdens tre stråtækte længer nedbrændte i et voldsomt bål, og hele årets høst gik tabt.

1949 den 23. oktober brændte den 4-længede Kildegård, Åstofte. Alle dyr, maskiner og alt indbo blev reddet.

1949 den 11. december under en forrygende snestorm nedbrændte alle tre længer af Ørebjerggård, og alt materiel brændte, men stuehuset og dyrerne blev reddet ved naboerne hjælp.

1950-1959:

1950 den 2. marts brændte overetagen på stuehus og kostald på Asnæs Svinefarm, og branden var påsat.

1950 den 4. juni brændte den stråtækte ejendom Skovgård, Jyderup helt ned.

1950 den 12. juli udbrød der brand hos boelsmand Johs. Jensen, Vig. Det lykkedes at redde alle dyrene og stuehuset.

1950 den 31. juli nedbrændte den stråtækte udlænge tilhørende gårdejer Johs. Skovgård Jensen i Rode. Alle dyr og indbo blev reddet.

1950 den 4. september nedbrændte Nyrupgård, så der kun stod murene tilbage af de fire længer. Alle dyr blev reddet, ligesom alt indbo også blev reddet.

Brandvæsenet i Nykøbing Sjælland med hestetrukken sprøjte fra ca. 1918 foran Nykøbing Tekniske Skole. Forrest ses tømrermester Niels Fredriksen, der kører for Politi og brandmajor.

1950 den 26. september brændte det hos møbelhandler H. P. Hansen i Nr. Asmindrup. Alt indbo blev reddet, men selve huset stod ikke til at blive reddet.

1950 den 19. oktober brændte den vinkelbyggede gård tilhørende parcellist Gudrun Jacobsen i Underød Huse helt ned til grunden. Maskinhuset, indboet og de fleste dyr blev reddet.

1950 kl. 04.00 natten til den 4. november nedbrændte Casino (det senere Havnekroen) i Havnegade i Nykøbing Sjælland.

1950 den 24. november brændte alle tre udlænger tilhørende gårdejer Magnus Hansen, Nr. Asmindrup. Alle dyr og stuehuset blev reddet, men alle maskiner og kornet m.m. brændte.

1951 i marts måned tog flammerne "Feriekolonien Dalhøjgård", der var ejet af Frederiksberg kommunes Lærerforening s Feriekoloni.

1951 den 16. marts kl. 04-05.00 brændte den stråtækte 4-længede Almegård, Nyrup, i en voldsom og dramatisk brand.

1951 natten til den 22. oktober nedbrændte en 4-længet stråtækt gård i Rode tilhørende gårdejer Ebbe Nielsen.

1951 den 6. november nedbrændte fiskehandler Gunnar Magnussens stråtækte ejendom i et voldsomt bål, der kunne ses viden om.

1951 den 28. november brændte laden på Næsgård, Ordrup i et vældigt bål, der kunne ses viden om.

1952 natten til den 9. januar ved 03-tiden brændte udlængerne på gården "Solhøj, Lumsås, hvor 100 høns og en del indbo, maskiner og redskaber blev flammernes bytte.

1952 den 13. marts nedbrændte 3 stråtækte længer tilhørende forpagter Viggo Dyrbye Jensen, Plejerup.

1952 den 15. maj brændte slagtersvend (Købmand Gregersen) Aksel J. Gregersens 100-årige gamle ejendom totalt ned. Ingen dyr kom til skade, kun lidt indbo blev reddet sammen med nogle høns.

1952 den 8. juli nedbrændte en gammel ejendom totalt tilhørende gårdejer Axel Olsen, Ellinge Lyng.

1952 den 29. juli nedbrændte en ejendom tilhørende Ernst Petersen, Yderby Lyng, Sjællands Odde.

1952 den 31. juli lige før middag brændte en stor værkstedsbygning tilhørende snedkermester Verner Jensen, Vig.

1952 den 13. august skete en "mærkelig" brand i Hans Christensens forhenværende ejendom i Bjergene.

1952 natten til den 16. august brændte 3 længer og en stakhjelm i et voldsomt bål tilhørende gårdejer Mads Chr. Madsen, Sneglerup.

1953 den 28. januar nedbrændte ejendommen tilhørende Jens Peter Jensen, Nyrup Mark. Besætningen på en hest og to køer omkom, samt alle maskiner og det halve bohave.

1953 natten til den 1. juni slog et lyn ned i Annexgården i Nakke, og dræbte mærkværdigvis kun præcis hver femte ko i stalden!

1953 den 16. juni nedbrændte Nordgården i Nr. Asmindrup til grunden.

1953 den 4. juli opstod der en brand på Søkildegård i Gundestrup. En ung pige indrømmede hun havde smidt en tændt cigaret fra sig i en bunke halm, efter at have lukket en ælling ind, som gik ude.

1953 den 14. november nedbrændte Lrs. Wiuffs ejendom på Højby Lyng totalt. Alt indbo, maskiner og besætning blev flammernes bytte.

1954 den 15. marts brændte et parcelliststed på Østre Lyng i Nykøbing Sjælland, som var overtaget af tømrermester Ludvig Blad.

1954 den 22. marts brændte "Mosely" i Sneglerup helt ned til grunden. Det tilhørte arbejdsmand Viggo Jensen.

1954 den 5. maj brændte et stråtækt hus i Højby by tilhørende sognefoged Niels Nicolaisen, men beboet af smedemester Krath. Huset var brændt helt ned på en halv time.

1954 den 7. maj brændte Nakkehagegård. Af maskiner og redskaber blev kun en enkelt ting reddet.

Asnæs Andelsmejeri efter branden i 1944.
Beliggende matr. nr. 6b, Storegade 35 (i 2010 Centervejen 4A).
Fotograf: Ukendt.

1954 den 20. juni nedbrændte Knud Nielsens ejendom i Nr. Svinninge totalt, og næsten intet blev reddet, dog to jersey køer.

1954 den 6. juli brændte Keldstrup Mølle totalt efter et lynnedslag.

1954 den 29. august nedbrændte Peter Jensens ejendom, Øster Højby, på en halv time.

1954 den 27. september kl. 02.30 nedbrændte den 4-længede Kårebjerggård i Jyderup ved Vig.

1955 den 21. februar kl. 3 om natten opstod brand på Søgård, Åstofte, hvor ca. 2.000 kyllinger indebrændte, mens en snes svin blev reddet.

1955 den 5. maj ved 23. tiden udbrød der brand i Birkehaven i Rørvig på 1. salen og i køkkenet i stueetagen.

1955 den 1. august brændte 400 kvm lyng og buskats i amtsplantagen i Rørvig nær "Bådhuset" ved Dybesø.

1955 den 2. august brændte Sneglerup Mølle, og derefter opførtes et motormølleri og lucernefabrik.

1955 den 15. august brændte Wiggers Købmandshandel i Bråde, hvor hele taget og loftet udbrændte, mens der i privatlejligheden og forretningen skete store skader.

1955 den 8. september, hos gårdejer Thorvald Petersen på Glostrup Overdrev, slog et lyn ned i et stort piletræ, og sprang derfra over i en stråtækt udlænge, som nedbrændte totalt.

1955 den 8. september ramte lynet stråtaget på en udlænge på Strandbakkegård i Veddinge Bakker, hele bygningen nedbrændte, og der indebrændte en so og 4 smågrise.

1955 den 11. november kl. 8 om morgenen udbrød der brand på Asfaltfabrikken på Nykøbing havn, hvor der gik ild i det store blandetårn - endda to gange - men det blev hurtigt slukket.

1956 den 17. marts om eftermiddagen brændte gården, der havde tilhørt Peter Madsen, Keldstrup, men som var overtaget af Arne Hansen. Alle de gamle stråtækte bygninger brændte, men en del af løsøret blev reddet. Desværre Indebrændte 30 grise og 200 kyllinger.

1956 natten til den 18. maj udbrød der brand i Pensionat Toldboden. Hele første sal udbrændte, og der skete stor vandskade. Ingen kom noget til. Branden blev iøvrigt slukket med saltvand.

Dalhøjgård brænder marts 1951. - Fotograf: Erik Mikkelsen, Lumsås.

1956 den 22. juni omkom 1.800 kyllinger på Søgård, Åstofte, da loftet over et svinehus brændte.

1956 den 17. november mistede gårdejer Axel Nielsen, Hønsinge Nørremark, sin stråtækte ejendom, som brændte ned til grunden. Ingen mennesker eller dyr kom til skade.

1956 natten til den 19. november nedbrændte vognmand Helge Sørensens garage, hvori der stod to turistbiler.

1957 natten til den 5. oktober brændte hele høsten, og to køer indebrændte på Balslevgård i Hølkerup. De elektriske installationer fik skylden.

1957 den 7. marts om middagen brændte alle udlænger til Skovgård, Gelstrup, hvor der indebrændte en del dyr, og alle maskiner.

1957 den 12. august brændte et stort kyllingehus i den store kyllingefarm på Toftegård i Hønsinge. Der indebrændte 6000 kyllinger, men der var heldigvis ikke fare for andre bygninger. Man mistænkte den elektriske installation.

1957 den 20. december nedbrændte alle 4 stråtækte længer på Rørmosegård, Kårup, totalt. Mange dyr indebrændte. En kortslutning fik skylden.

1958 den 17. marts nedbrændte tre sammenbyggede længer på Gedehøjgård. En ko, to kalve og en halv snes slagtesvin blev flammernes bytte. Brandårsagen var en 4-årig drengs leg med tændstikker.

1958 natten mellem 17. og 18. september nedbrændte Lyngkroen, som ligger midtvejs mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig på Rørvigvej.

1958 den 7. oktober nedbrændte Korshagegård på Korshage i Rørvig totalt. Årsagen var en kværn i laden, der løb varm.

1959 natten mellem 6. og 7. januar brændte 2 længer af den 3-længede gård Bakkelygård i Veddinge, og 125 svin - søer med tillæg - blev flammernes bytte.

1959 natten til den 25. august nedbrændte den tidligere landejendom, Lunet, Ellinge Lyng, totalt, mens de to beboere blev reddet ud i sidste øjeblik kun iført nattøj.

1959 den 23. september brændte en stor kulsilo på Nykøbing Sjælland havn tilhørende Importkompagniet i Kalundborg.

1959 natten til den 9. oktober udbrændte skræddermester Johs. Jakobsens værksted i Veddinge totalt. Branden skyldtes han havde glemt at slukke et elektrisk pressejern.

1959 den 2. december om morgenen nedbrændte en ladelænge på Ejner Larsens 4-læget gård i Riis. Bygningen, 100 tdr. korn, og en del maskiner brændte. Man mistænkte et lynnedslag på nabogården 1955 indirekte var grunden til en kortslutning her.

1960-1969:

1960 den 23. februar nedbrændte fhv. gårdejer Carl Nielsen, Sneglerups ejendom, da han tabte en tændt pibe i noget halm.

1960 den 6. marts nedbrændte kaptajn Storm Neksøs 3-længede ejendom i Gelstrup ned til grunden. Der var ingen dyr på ejendommen, men alt indbo gik tabt.

1961 den 24. februar brændte et par længer på gården Strandlyst på Vejleby Lammefjord. Branden var ikke særligt omfattende, men helt speciel, da alt hvad der kunne gå galt ... bare gik galt.

1961 den 6. april brændte det på Laurits Nielsens gård, "Sandvang" i Veddinge, i et kæmpe bål, men alle dyr blev reddet, og ingen mennesker kom til skade, og skaderne var ikke så store.

1961 den 17. april brændte Carlo Hansens gård i Overby i et stort bål, der kunne ses viden om, helt til Nykøbing Sjælland. Den firlængede gård brændte helt ned, men alle dyr blev reddet, og ingen kom til skade.

1961 den 18. april gik der ild i de gamle ladebygninger bag Nykøbing Sj. Brugsforening, og først troede man det var en traktor, der var årsagen, men forholdsvis hurtigt opklaredes det, at det var en 8-årig dreng, der havde leget med tændstikker i papiraffaldet i den gamle bygning.

1961 den 20. juli brændte Nykøbing Skotøjsfabrik, Havnevej, Nykøbing Sjælland, hvor der var sket omfattende skader til anslået 100.000,00 kr. - Årsagen ukendt.

1962 brændte Sneglerup Bageri, men blev genopbygget.

1962 den 8. april brændte "Lovtholm"s fodermesterhus på Fårevejle Lammefjord, men heldigvis var ingen hjemme, og stalden i den ene ende blev reddet.

1962 den 23. maj om eftermiddagen brændte en gård tilhørende Rasmus Jensen, Riis, da en 4-årig dreng legede med tændstikker.

1962 natten til lørdag den 23. juni kl. 23.45 brændte hele 1. salen og festsalen på Siddinge Kro.

Siddinge Kro brændt den 23. juni 1962.

1963 den 28. juni brændte 3 længer på Allégården i Brændt, mens stuehuset blev reddet. Der omkom 1.300 høns og 25 svin, mens to hjælpere, der fik det dårligt, hurtigt kom til hægterne igen.

1964 den 30. maj brændte et 150 år gammelt, helt nyistandsat, hus i Gudmindrup tilhørende parcellist Sigvald Petersen. Man mener en varmeovn fik malerdampe til at eksplodere.

1964 den 2. november brændte hovedbygningen på Kongelejren, Ellinge Lyng, ned til grunden, mens det lykkedes at redde sovebarakken.

1965 den 27. juni nedbrændte et nyistandsat stuehus, og en staldbygning, tilhørende Poul Erik Hanssing i Gelstrup. Der var sprunget gløder op gennem skorstenen, som havde antændt stråtaget. Alle dyr blev reddet.

1965 den 30. september nedbrændte staldlængen på Ærtemosegård i Hønsinge. Alle dyr blev reddet. Midlertidig installation var brandårsagen.

1965 den 8. oktober udbrød der brand i Asfaltfabrikken på Nykøbing havn i fabrikationstårnets 4. etage, som blev totalt ødelagt. Man mistænkte et oliefyringsanlæg var årsagen. Den 14. oktober var den gal igen under reparationsarbejdet, men der skete næsten ingen skade.

1965 den 3. november brændte alle fire længer på Jens Nielsens gård, som var fra 1833. En traktor startede branden.

1966 den 18. juli om eftermiddagen brændte Siddinge Fjordgårds lade- og staldbygning. Brandårsagen var en 4-årig drengs leg med tændstikker.

Brandslukningsarbejde på Bakkegården, der brændte i november 1948. - Foto: Erik Mikkelsen, Lumsås.

1968 den 24. november nedbrændte alle udlænger hos gårdejer Jørgen Severinsen i Åstofte. Alle dyr blev reddet på nær en kalv, der fik en mur over sig, mens tre mænd måtte springe for livet.

1969 den 8. januar brændte det 7 meter høje spåntårn på Møbelfabrikken Vifa i Vig. Ingen mennesker kom noget til, men en lastbil blev svært skadet.

1969 den 27. februar nedbrændte Ærtehøj Frugtplantages lagerbygning i Højby totalt. 3.000 tomme frugtkasser og 15 tons frugt brændte, samt for 15.000,00 kr. kemikalier.

1969 skærtorsdag den 3. april brændte Bjergene Missionshus. En nabo havde tændt op i kakkelovnen - uopfordret - og ilden var opstået ved skorstenen.

1969 den 15. april brændte "Vulcano" i Nykøbing Sjælland, og branden var så voldsom, at firmaet opgav at genopbygge fabrikken. Heldigvis skete der ikke skade på personer, eller nærmeste bygninger.

1969 den 13. juni brændte Mads Larsens tømrerværksted i Brændergården i Nykøbing Sjælland. Brandmurerne holdt, så de andre over 100 år gamle bygninger led ingen skade. Brandårsagen ukendt.

1969 lørdag den 25. oktober var en drengs leg med tændstikker årsag til en heftig brand i Laredolejren i Høve, hvor 4 kostbare heste og 1.800 kyllinger omkom.

1969 den 19. december brændte "Det lange hus", Lumsås, hvor der også var kiosk, og 3 familier på ialt 7 personer blev hjemløse.

1970-1979:

1969/70 nytårsaften kl. 24.00 var en nytårsraket, skudt direkte ind i stråtaget, årsag til den stråtækte ejendom tilhørende elektriker Steffen Ruhr, Høve Bygade, brød i brand, og hele huset blev raceret.

1970 lørdag den 31. januar udbrændte en stor del af fabrikant Erik Johansens værksteder i Høve Stræde. Hele lageret af råvarer og færdige produkter var uskadte.

1970 den 17. februar i de tidlige morgentimer blev Rørvig Maskinsnedkeri ved Nykøbing Sjælland fuldstændig raceret af en brand, hvor kun murerne stod tilbage.

1970 lørdag den 21. februar lagde en kraftig brand fabrikant Poul Rasmussens ejendom på Ellinge Lyng i ruiner. Branden opstod i kælderen hvor der var opbevaret store mængder lim til produktionen.

1970 den 24 februar brændte elevfløjen, med 14 værelser, på Fårevejle Fri- og Efterskole. Ingen kom til skade, men skolen måtte sende elever hjem et stykke tid.

1970 den 26. februar brændte to længer på Fjellebrogård i Siddinge. Ved branden omkom 8 grise, 7 kalve, mens de fleste af 300 høns blev reddet.

Sonnerupgård brænder 24. juli 1975. - Fotograf: Ukendt.

1970 den 9. juli blev Overby Mølle ramt af et lynnedslag, og brændte ned til grunden.

1970 lørdag den 10. oktober udbrændte restaurationslokalet på Hotel du Vest i Nykøbing Sjælland, Alle værelser måtte nyistandsættes.

1970 den 11. oktober tidligt søndag brændte Kurela Lysstøberi. Ved branden blev 15 arbejdsløse, og der brændte for 200.000 kr. julelys. Man mistænkte de elektriske installationer.

1970 den 31. december, nytårsaften, brændte parcellist, bankbestyrer og kommunalrådsmedlem Viggo Nielsens ejendom i Grevinge Bakker, og han, og hans familie, havde kun det tøj de stod i. Kun nogle værdipapirer, billeder og et TV blev reddet, mens det 100-årige stuehus og dets længer nedbrændte totalt.

1971 den 2. maj nedbrændte 3 længer på "Kristiansminde" i Tengslemark totalt. Alle maskiner gik tabt, og tre grise indebrændte, mens det lykkedes at redde stuehuset.

1971 den 23. august brændte en ældre landejendom på Østerlyng i Nykøbing Sj. Den var beboet af Esther Vilhelmine Hansen, kaldet "Maren Skids Esther". Hun var ikke hjemme, men mistede alt.

1971 torsdag den 23. september kl. 03.30 brændte Restaurant Lyngen - Kludeskoen, som den også blev kaldt efter en tidligere ejer. Branden var uden tvivl påsat.

1971 den 11. december kl. 20.05 udbrændte træskoarbejder Evald Jørgensens hus på Søndervang på Sjællands Odde totalt. Intet som helst blev reddet.

1972 natten til den 5. februar brændte tre længer på Højbrinkgård, hvor man fik reddet 4 køretøjer, en campingvogn og omkring 150 svin.

1973 natten mellem den 12. og 13. juni brændte Grill-Cafeteriaet i Havnegade i Nykøbing Sjælland. En defekt friturekoger fik skylden, men cafeteriaet blev bygget op igen.

1974 den 30. juni brændte Restaurant "Pilegården" på Ellinge Lyng mens der var omkring 100 gæster, men alle kom ud, og ingen kom til skade.

1974 den 10. november brændte udlængerne til Lykkegård i Atterup, hvor stuehuset blev reddet, men 20 grise og 3 kalve indebrændte.

1974 den 15. april brændte Elitemarkedet på Rørvigvej, og en nyopført Bistro, ved Nykøbing Sjælland.

1975 brændte Grønnehavehus på en søndag, som var den 15. juni (Valdemarsdag).

Huset, Gl. Nykøbingvej 88 i Svinninge, hvor Asmindrups første brugs havde til huse fra 1892-1904 brændte 1950. - Der er gået ild i taget hvor der var stråtækt med plader ovenpå. - Manden med kasket er brandinspektør Jens Jensen. - Fotograf: Ukendt.

1975 den 14 marts gik der ild i Den Gamle Gård i Nyrup, men den blev hurtigt slukket, og iøvrigt stod den ubeboet hen på det tidspunkt.

1975 sidst i juni brændte Grill-Cafeteriaet, Havnegade, Nykøbing Sjælland for 2. gang. Det var en friture, der startede branden, men Grill-Cafeteriaet blev bygget op igen.

1975 den 24. juli mistede gårdejer Orla Stendahl, Sonnerupgård, det halve af høhøsten, taget udbrændte på 3 længer, mens hele besætningen slap uskadt.

1976 den 21. januar slog et lyn ned i en stråtækt ejendom i Engelstrup, så den nedbrændte totalt, så kun de lerklinede mure stod tilbage. Den tilhørte Elise Leisbo, København, som ikke var Hjemme.

1976 den 21. februar brændte "Den Gamle Stald", der lå i gården til Hotel Phønix, og præcis samme nat brændte Tæppelageret i Brændergården. Man var klar over det var påsatte brande, men man fandt aldrig de skyldige.

1976 den 22. juli nedbrændte en ejendom, Søhusvej 11, Hørve, totalt, og en 23-årig brandmand omkom, mens en anden mirakuløst reddede livet.

1976 natten til søndag den 21. november lagde en voldsom brand Den Gamle Gård i Nyrup i ruiner. Ingen kom noget til, men restauranten blev revet ned, og et par sommerhuse blev bygget på grunden.

1977 den 18. januar kl. 5.15 brændte en 450 kvm stor hal i Herrestrup på Combi Camp (Frenderup Smedie).

1977 i januar nedbrændte Eigil Nielsens Købmandsforretning, Vallekildevej 22, Hørve, heldigvis kom ingen noget til, og et halvt år efter var en ny forretning rejst på brandtomten.

1978, natten til den 19. juli, brændte Siddinge Kro, men der var kun en ladebygning med delvist stråtag, og uden installationer, så den måtte være påsat.

1978 brændte Vesterbro Møbler, Vesterbro 56 i Nykøbing Sjælland ved 19-tiden om aftenen.

1979 den 11. januar brændte en ældre vinkelbygget ejendom ned til grunden på Hønsinge Lyng. Det var fhv. autoforhandler Edv. N. Holms ejendom.

1979 den 24. februar nedbrændte Taxi-vognmand Jørgen Højrups ejendom på Sjællands Odde.

1979, natten til den 2. august, nedbrændte Annexet i gården ved Hotel Phønix. Et ægtepar og deres to hunde måtte reddes ud af et vindue, og ned ad en stige fra 1. salen. Ved denne, og en mindre brand i 1978, tydede intet på ilden var påsat.

1979 den 31. december nedbrændte to nabohuse, Højby Hovedgade 78 og Højby Hovedgade 80. Det var helt sikkert, at grunden var en nytårsraket.

1980-200?

1981 den 16. januar kl. 4.44 om morgenen udbrændte Vokssmelteriet på Østre Lyng i Nykøbing Sjælland totalt.

1981 den 14. marts blev en ejendom på Vejleby Lammefjord, tilhørende Jens Erik Pedersen totalskadet af ild og røg. Man mistænkte et halmfyr og de elektriske installationer.

1981 den 27. februar nedbrændte en gård på Egemosevej i Grevinge. Ejeren havde haft den i 1½ år, og sagde grunden til han havde brændt den ned var dårlige nerver. Ingen dyr kom til skade, for 10 hamstere og en hund havde han afleveret til naboen.

1981 natten til den 15. oktober brændte Skærby Kro på Rørvigvej, og den 17. december anholdt politiet ejeren i København, og sigtede ham for ildspåsættelse, som han fik 1½ års fængsel for.

1982 den 2. maj - søndag eftermiddag - brændte den stråtækte ejendom, Oddenvej 278, ned til grunden. Ejeren ville tænde op i pejsen.

1982 den 25. juli udbrændte hele 1.ste salen på en større stråtækt landejendom, Stokkebjergvej 21, Bråde Overdrev, mens stueetagen blev stærkt vandskadet. Der var ingen tvivl om brandårsagen var en gnist fra affaldsforbrændingen, der havde antændt rygningen på udhuset, og derfra bredt sig til stuehuset.

1982 den 28. oktober om morgenen brændte restaurant Bræddehytten, Rørvigvej. Branden skønnede man påsat, men fandt ingen gerningsmand.

2006 den 29. december brændte Gundestrup Færgekro.

2012 den 7. august brændte tirsdag eftermiddag Odsherred Hallen i Vig . Svømmehallen blev foreløbig reddet, men med svære skader.

2013 tidligt om morgenen den 10. december nedbrændte Højbyhallen, og der var mistanke om en påsat brand.

Kildehenvisninger:

Odsherred Tidende 2. november 1946.

Uddrag af artikel i Nordvestnyt 11. august 2012.

Lokalarkivet 2012.

Holbæk Amts Venstreblad 21. december 1957 og 27. marts og 23. maj 1962 og 28. juni 1965 og 1. juni 1964.--SOC 12. aug 2012, 23:40 (CEST)

Holbæk Amts Venstreblad 19. juli 1966 og 26. november 1968 og 14. juni 1969.

Holbæk Amts Venstreblad 29. marts 1978.

Holbæk Amts Venstreblad 2. januar, 2. februar, 23. februar, 25. februar, 17. februar og 28. januar 1970. - 2. januar og 3. maj og 23. august 1971 og 22. januar og 23. juli 1976 og 28. februar 1981.

Holbæk Amts Venstreblad 3. maj og 26. juli og 28. oktober og 29. oktober 1982.