Bråde
1536 lå her 9 bøndergårde og 10 huse.
1682 lå her 9 bøndergårde og 10 huse
1793 lå her 6 gårde, hvoraf de tre blev udflyttet, og det var: Unsgård, Maglegård og Unigård. - De tre som blev var: Kjeldsgård, Damsgård og Assenbjerggård.
1832 lå her 6 bøndergårde, 10 huse hvoraf et er uden jord.
1940 lå her 3 gårde og 7 huse hvoraf de 2 var skoler.
Bråde Skole opført 1781 med grundmuret hovedbygning og de befalede indretninger, have og et jordlod på 7 tdr. land. Skolen har ca. 80 skolesøgende børn. En ny skole blev opført 1836, og forskole oprettet 1898.
I H.C. Clausens "Fra Holbæk Amt: Topografiske og historiske skildringer", udg. 1917-18, kan man læse, at ordet Bråde i middelalderen var betegnelse for en indhegning, som afspærrer en halvø af hensyn til jagt eller andet. Det vides at en del af Egebjerg-halvøen blev brugt til kongelige jagter. Derfor er det sandsynligt, at en del af halvøen har været afspærret til jagtområde. Og landsbyen Bråde er opstået ved indgangen til det afspærrede område.
I Poul Kristiansen's bog "Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde", 2003, er der en anden forklaring. Nemlig at Bråde er placeret ved en naturlig åbning i den daværende skovbråde (bræmmen - skovkanten).
I de gamle skrifter stavet Braadæ, Braadesved, Brode og Brade, som er bekendte mandenavne hos Caro, men ovennævnte er mere sandsynligt kan man læse i: Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.
Christian Larsen skriver i Trundholm Lokalhistoris Forenings blad nr. 3, 1996: Bråde, der menes at være grundlagt i 1100-1200-tallet, er dannet af broti, "rydning", og hører sammen med bl.a.. Brændt i Asmindrup sogn og Rode i Vig sogn til de byer, der er opstået som følge af en stigning i befolkningen.
Bråde før i tiden:
Anders Andersen, Bråde, skriver i Holbæk Amts Venstreblad 5. marts 1960:
Bråde er så afgjort den ældste boplads i Egebjerg sogn.
Så langt tilbage i tiden, som da skovlandet dækkede ikke alene kystlandet, men også bakkerne i sognets centrum, var der i en halvcirkel syd og øst for bakkerne et eng- og mosedrag, som en åben stribe i det lukkede skovland, og her ved skovbråderne - skovbræmmerne - skovbrynene - begyndte sognets første bosættelse.
Længe var bopladsen navnløs. Når den skulle benævnes til andre hed den bopladsen ved Bråden, og som sådan blev det til stednavnet Bråde.
I forårstiden, når smeltevandet gjorde engene til søer, fik bopladsen afløb fra bopladsen ud over det flade land, og ned mod Abildøret (Abildøre), ved en åbne fjord.
Det ligger antagelig nær, at folkene på "Bråden" udvidede bopladsen mod vest, hvor nu Abildøre ligger, og det var ikke længere borte end de kunne se og høre hjem.
Senere koloniseredes der lidt øster på, og videre mod nord, hvor der også var enge og åbent vand.
Således opstod bopladserne Hølkerup og Gjelstrup, og det var på et tidspunkt da bebyggelsen ved "Helligdommen på Egebjerget" lige var begyndt.
Det er vist ret enestående i dansk bebyggelse, at fire landsbyer ligger så tæt ved hverandre, at det næsten er en sammenhængende kæde, der alle er begyndt på åbne enge, men i "bråderne", det vil sige hvor skoven hører op.
Eksemplet er i mindre stil gentaget i landsbyerne Egebjerg og Glostrup - i nyere tid skrevet "Glodstrup".
I provstarkivet i Ods Herred - påbegyndt 1536, og sluttet 1806 - gives der en særdeles god beskrivelse af Egebjerg sogn.
Om Bråde hedder det, at der 1536 var 9 gårde og 10 huse. En gård havde tilhørt Roskilde Bispestol, men blev reformationens indførelse overtaget af kongen.
Den første provst citerer et afsnit af Harald Hvidtfeldts krønike om Bråde, at "byen har så frugtbare marker, at om kornet slår fejl her, må det fattes over det ganske land".
Der nævnes 2 værdifulde kilder i sognet: Egebjerg kilde og Bråde kilde, og denne sidste lå under bakkerne - som i 1960-erne tilhørte Kr. Kjeld Pedersens mark.
Sognet havde kun en selvejer, nemlig Peder Villadsen Møller i Lestrup, og endvidere nævnes det, at kirken ejede en gård i Hølkerup, og 1 gård i Frodstrup.
