Grevinge
Det er en af Odsherreds ældste byer hvilket også endelsen "inge" vidner om. Grevinge nævnes som by allerede 1291, og selv om det som sagt ikke er den ældste, indebærer det dog, at kun de betydeligste byer blev nævnt i 1200-tallet, så Grevinge må have være en vigtig by.
1658 havde Grevinge by 24 gårdfæstere, hvoraf de 21 hørte under Dragsholm Slot, 1 gård tilhørte Grevinge kirke, og de to sidste var degne- og præstegård.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Under krigen blev 10 gårde afbrændt af svenskerne, og lagt øde. en anden gård, som ikke synes at være afbrændt, blev også i disse år øde. Den østen for Grevinge by omtrent der, hvor vejen over Lammefjorden går fra.
Da nu kongen 1694 havde overtaget Odsherred som krongods, blev det påbudt, at de øde gårdes avlinger skulle dyrkes. - Hvert af de gamle gårdsæder var nummereret. Men ved matrikuleringen 1684 blev de øde gårde slettet, og deres nummer forsvandt. De tilbageværende gårde fik da matrikulsnummer, der i 1836 ændredes til det nuværende nummer.
Ved jorddelingen 1745 har de mænd, der hidtil havde dyrket de øde avlinger, fået dobbelt arealtillæg, hvoraf halvparten lå i den nordre del af bymarkerne, der ikke var skyldsat så højt som Strandvangen.
Det føltes nærmest som en plage at have dobbeltgård. Derfor blev disse gårde i tidsrummet fra 1760 til 1790 atter delt i to gårde med eget matr. nr.
Grevinge Skole blev begyndt 1822.
1832 var her 18 bøndergårde, 16 huse med jord og 7 huse uden jord.
+
Stednavneudvalget blev nedsat 1910, og siden kom der systematik i forskrivningen, og her er hvad udvalget gennem tiden op til 1980 har fastslået:
Grevinge: 1333 Grevingæ - kommer af grav, altså sænkning i terrænet.
+
Byens tre vange kaldtes:
"Strandvangen", der regnedes for den bedste.
"Hønehøjsvangen", som var den næstbedste.
"Strubhulevangen" eller "Bjergevangen".
Gennen de første 20 år efter Grevinge blev stationsby, da Odsherreds Jernbane fik anlagt Grevinge station i 1899, bevarede den landsbyens hyggelige præg over sig.
1899 var sognerådsformanden ekviperingshandler J. P. Hansen der var født i Grevinge Lynghuse hvor han i flere år arbejdede som skræddermester. Det skyldes især ham, at man fik Odsherreds Jernbane til at anlægge Grevinge station.
I størrelse kan den måske ikke måle sig med Asnæs og Vig, men nok med hensyn til beliggenhed, idet den ligger så højt, at man mod syd har en glimrende udsigt over den udtørrede del af Lammefjorden, og de syd for liggende byer, og mod vest over det sydlige Odsherreds smukke bakkede landskab.
Østlig og højest i byen ligger Grevinge kirke, og det brede, røde tårn med sine takkede gavle ses viden om.
Kirken ejedes af Københavns Universitet indtil 1933.
Øst for kirkegården ligger Grevinge Præstegård bygget 1776.
Befolkningstallet i Grevinge by:
1787 = 191.
1845 = 308.
1880 = 444.
2015 = 631. (Grevinge Lammefjord = 210).
+
Se også: Grevinge omkring år 1900.
Se også: Grevinge hovedgade ca. 1900 - 1.
se også: Grevinge hovedgade ca. 1900 - 2.
Se også: Grevinge hovedgade ca. 1905 - 1.
Se også: Grevinge hovedgade ca. 1905 - 2.
Se også: Grevinge hovedgade ca. 1910.
Se også: Grevinge hovedgade ca. 1920.
Se også: Grevinge ca. 1920.
Se også: Grevinge hovedgade ca. 1930.
Se også: Grevinge hovedgade ca. 1955.
Se også: Grevinge hovedgade 1995.
Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - "Odsherreds skønneste Egn" af Kurt Sørensen, forlaget Jette Klæbel 1982. - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Statistikbanken 2016. - Odsherreds Tidende 7. oktober 1976.--SOC 5. maj 2012, 11:16 (CEST)
