Grevinge sogn

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Grevinge sogn er den sydøstlige del af Odsherred.
Grevinge gadekær ca. 1907. - Gadekæret blev sløjfet og gav plads til Grevinge Andelsmejeri, der er bygget i 1916. - Bygningen bag træerne på Skolebakken til venstre er Grevinge Skole, og midt for foran kirketårnet ses købmand P. Overgaards forretning (fra 1907) på hjørnet af Skolebakken og Hovedgaden.

Topografi:

Som en udløber fra den store højderyg, der strækker sig fra Sjællands Odde til Vejrhøj, langs Kattegats sydstrand, har Grevinge sogn fået sin plads i landet engang i tidernes morgen.

Løvskove dækkede alle højdedrage, og andre steder, hvor der ikke var stillestående vand.

I fjorden mod øst var flere småøer, hvoraf den største senere blev kaldt Ærtebjerg, med Bøgehoved yderst på spidsen.

Længere mod nord skar en smal odde sig ind i fjorden, og er blevet kaldt Egenæs.

Fjordbunden bestod flere steder af hængedynd og kviksand, der forårsagede, at landgang var vanskelig her. Derfor er der intet spor efterladt af liv og arbejde fra den tid, i form af gravminder eller skaldynger.

De ældste spor sognet kan fremfrise er affaldsdyngen ved brinken af sognet mod nordøst, hvor skoven aldrig er blevet ryddet. Her har det ældste samfund levet, rimeligvis uden forbindelse til naboer, skærmet af vand og urskov. Denne plads er fra stenaldertiden, så disse skalddynger har måske ligget der i 5000 år.

Langsomt er Oldtidsudviklingen foregået.

De næste kulturmærker er ca. 2000 år gamle. Det er de mægtige mindesmærker af sten og jord, der vidner om gamle begravelsespladser. De egentlige gravkamre med smukt opsatte kampestensvægge, og med vældige overliggere, er vel nok de ældste gravminder - og de bedst bevarede.

De første bopladser:

Meget tyder på der har været 3 samfund, eller stammer, i Grevinge sogn.

Den første og ældste var der hvor nu Løkkeskoven skygger over oldtidstomten.

Den anden boplads var nord for bakkerne på den nuværende matr. 8 ned mod Sneglerups lave marker, der engang i tiden har været en stor sø.

Den tredie plads var på sognets sydside fra Gundestrup og videre vest på. Der kan være forløbet hundreder af år inden de tre samfund er smeltet sammen til et.

Den sydligste er da blevet den førende stamme.

Men samlingen er sket samtidig med, at skibene i vikingetiden er blevet så sikre, at de kunne bære en på langfart.

Grevinge i nyere tid:

Ifølge "Lyder Høyers optegnelser omkring 1750 skulle navnet "Grevinge" komme af de mange Grævlinger, som fandtes i sognet dengang, men mon ikke den forklaring er lidt vidtløftig, næh så er Ferdinand Petersens udlægning 100 år senere omkring 1850 mere troværdig, for han skriver:

I gamle dokumenter skrives: Griffuinge, Græuinge, Græwingæ, og det er rimeligst med dr. J. H. Larsen ("topografisk beskrivelse om Holbæk amt") at mene, at navnet kommer af mandenavnet Grif eller Grip og Vang (inge=vænge), en indhegnet mark, altså Grifs Vang eller Vænge. - Det lyder nu mest sandsynligt.
Ca. 1955 i Gundestrup er her Nykøbingvej, set mod Audebo, ud for slusen ved Grevinge Kanal. Billedet er taget omtrent ud for hjørnet af Grevinge Kanalvej og Nykøbingvej. - I baggrunden Audebodæmningen og Audebo. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Sognets beliggenhed er beskrevet som liggende på øen Sædland i Odsherred under Dragsholm amt på en lappe (lat. Lingula) eller en aflang odde, som går ud mellem Kongsøre skov og Tuse Næs, fra nordøst til sydvest, omgivet af den treføjede arm, Isefjorden, som danner vigen på den nordlige side, og indløbet til Dragsholm på den sydlige side af "Grævinge sogn", hvor overfarten med både sker fra Lyngholmen, en strandtunge i strandbredden på Gundestrups mark, og fra Atterups Næbbe, en pynt i strandbredden på Atterops Mark, til Tuse herred; og fra Odeboes Klint eller Hagesteds Fladbro til Odsherred.

I nyere tid er der hermed foregået adskillige forandringer, idet Grevinge sogn nu er landfast med Egebjerg sogn ved Siddinge Dæmning, og med Tuse Næs ved Lammefjordens inddæmning, for bare at nævne et par af landændringerne.

Grevinge sogn fra 1930-erne:

Grevinge sogn havde 2.278 indbyggere ved folketællingen i 1930.

Mod syd begrænses det af den inddæmmede Lammefjord, og står ved Audebodæmningen i forbindelse med Hagested sogn og Tuse Næs.

Før dæmningens tid var der færgeforbindelse, og herom vidner da der engang lå en færgekro her.

Mod syd-øst og øst går det ud mod Lammefjorden, og nord for er den udtørrede Siddingefjorden.

Sognet var altså oprindelig en halvø mellem Lammefjorden og Siddingefjorden, men ved udpumpning af disse fjorde blev sognet udvidet, og de tidligere fjorde omdannet til enge og agre, som på sine steder ligger flere meter under havets overflade.

Sognet bestod af hovedbyen Grevinge og af byerne Torrendrup, Sneglerup, Prejlerup, Atterup Huse, Odstrup, Holte, Engelstrup, Herrestrup, Frenderup, Atterup, Egenæs, Plejerup og Gundestrup.

I Grevinge skov i sognets nordøstlige del fandtes 6 store stengrave, af hvilke en anseelig langdysse i folkemunde har fået navnet Hamlets grav.

Vest for skoven ligger to mægtige banker, Smidsbjerg og Luntebjerg. Stod man på toppen på en af dem, havde man den flotteste udsigt i vest over Jyderup Skov til Sejerøbugten og Høve bakker, i syd over Lammefjorden til Tuse Næs og bag dette Holbæk fjord, og mod øst til Kongsøre skov, Egebjerg kirke og Stokkebjerg skov med Isefjorden i baggrunden. Her mødes de to store bakkebuer, der er opstået i Istiden, og af hvilke den ene over Høve går ned til Vejrhøj og den anden over Vig bøjer ud i Egebjerg sogn.

Af større gårde lå der bl.a. Siddinge Fjordgård og Frenderupgård.

Grevinge kirke, der er en meget gammel kampestensbygning, havde oprindelig fladt loft, men i Middelalderen er der sket en stor udvidelse.

Af skoler i Grevinge sogn var der, foruden Grevinge Skole, også skoler i Sneglerup, Herrestrup, Gundestrup og Frenderup.

I Grevinge by fandtes jernbanestation, postkontor, telegraf- og telefonstation, samt filial af Den Danske Bondestands Sparekasse, forskellige handlende og håndværkere, samt Grevinge Brugsforening, Grevinge Mølle, som er en større mølle.

I Frenderup fandtes også Frenderup Brugsforening.

1954 blev der i Grevinge sogn døbt 11 drenge og 14 piger, konfirmeret 19 og 17, og viet 10 par. Der døde 12 mænd og 7 kvinder.

1960 den 5. august afskaffede Grevinge sogneråd den forældede snekastningspligt, og afskaffede også valget af snefogeder, og lod kommunen overtage snerydningen.

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.


Historien om Grevinge sogn ... porten ind til Odsherred:

Anders Andersen udgav 1953 et omfattende værk på 376 sider med illustrationer af forskellig art, og den er udgivet med støtte fra sognerådet. Odsherreds Bibliotek i Vig har selvfølgelig bogen, men her kommer et uddrag fra Holbæk Amts Venstreblad 6. januar 1953:


De Gamle navne:

I vikingetiden, da gamle mænd, kvinder og børn var alene hjemme, mens deres yngre mænd drog ud på lange togter, måtte kvinderne slå sig sammen, om der var fare på færde, hvor høvdingens hustru stod for styret. Og her skulle forklaringen på "inge"-byernes navne ligge. Vistnok alle disse byer ligger ved kystlinierne (dengang var Lammefjorden jo åben).

Når mændene drog ud samledes deres pårørende "inge" sig hos høvdingehustruen i bopladsen, og det er ikke usandsynligt, at hun i dette tilfælde hed Grev eller vel snarere Greu, og at hun således har givet byen og sognet navn.

Alle byer med endelsen "strup" har som bekendt tidligere heddet "torp". Snegletorp fik sit navn fordi man måtte snegle sig dertil over bakkerne. Den yderste torp hed Udtorp, og det er efterhånden blevet til Odstrup.


De tre ryttergårde og rytteriets betydning:

Grevinge sogn var fra 1664 til 1694 underlagt Dragsholm gods, men blev afstået til kongen, fordi godsejeren ikke kunne klare sine skatter.

Efter kongens overtagelse af sognet kom der indkvartering af det kongelige rytteri, som sognet tildels måtte underholde. Denne indkvartering varede til år 1720, og den havde ikke nogen gavnlig indflydelse på sognet, hverken materielt eller moralsk. Når Lyder Høyer bedømmer sognets beboere så strengt, som han gør, kan den lange indkvartering muligvis være en væsentlig årsag til folkets uordentlige liv.

Der var i sognet 3 ryttergårde, en i Torrendrup og to i Atterup.

Efter kronens overtagelse af Odsherreds gods - og måske også før den tid - var det forbudt privatmand at fælde træer i skovene. Men det var en yndet sport at stjæle brændsel, og de beskikkede skovfogeder var ikke altid lige hæderlige, så hugsten var nærmest af plyndringsmæssig karakter. De hjemlige skove kunne slet ikke dække forbruget af gavntræ. derfor kom der af og til norske skibe sejlende med bygningstømmer, som de lossede ved skrænterne ud for Grevinge.


De første husmandsbrug:
Grevinge gamle skole på Skolebakken omkring år 1900.
Til højre ses forskolen.
Den er bygget af degnen Lyder Høyer i 1741-1742.
Ombygget efter storm i 1822.
Gl. matr. nr. 2, Grevinge by, Grevinge. - 2011 matr. nr. 2m, Skolebakken 4.
Skolen blev senere i stærkt ombygget form til Grevinge hovedskole. - Nedlagt i 1975.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Med de elendige forhold efter svenskekrigen var der en del mennesker, som hellere ville gå tiggergang end have besværet med driften af en gård. I 1740 var der blevet så mange af disse tiggere, at bønderne blev trætte af altid at have en tigger til måltiderne, og en til at sove i stalden, at der kom en bevægelse i gang for at få bygget huse til disse mennesker.

1741 byggedes det første fattighus ved det store Grevinge gadekær med plads til 6 beboere. Det blev opretholdt ved årlige bidrag fra gårdmændene. I løbet af den næste halve snes år må der på de afbrændte gårdes plads være opført 30-40 huse i sognets byer til de mennesker, som ikka havde nogen steder at bo. Beboerne i de nyopførte huse blev ikke, som det blev skik sidenhen, kaldt indsiddere, men husmænd. De fik som regel det vænge, der havde været tillagt den nedlagte gård, samt ret til at få græsset 1 ko og 4 får på "Ore drevet", indtil græsningen blev overbebyrdet.


Da færgemanden fik kro og købmandshandel:

Forbindelsen mellem Lungholm og Audebo blev i årene efter 1840 bedret en del. Der blev bygget færgebro, så folk ikke længere behøvede at vade ud til båden. Desuden fik færgemanden ret til gæstgiveri. Senere fik han også bevilling til flintbrødsbageri og endelig i 1849 til købmandshandel.

Det sidste var sogneforstanderskabet først noget betænkelig ved af hensyn til Nykøbing-købmændene, som sognet handlede med.

Men færgemand Gustavus blev sognets første købmand. Han fik samtidig udvirket en forbedring af vejen fra Gundestrup by til færgestedet, der kun var en et-sporet markvej.


En udviklingstid:

Det var trange kår midt i 1800-tallet, men alligevel blev det en bevæget udviklingstid for Grevinge sogn. Den i 1840-erne inddæmmede Siddinge Fjord blev - om end langsomt - taget i brug som høstområde. Mange år gik hen, inden jorden kunne betrædes af heste. Stude trak høhøsten ind på fastere grund.

Men i 1870erne, efterhånden som udgrøftningen skred frem, fulgte ploven umiddelbart efter.

Da Lammefjordsdæmningen blev fuldført i 1875, og vandstanden i det inddæmmede areal blev sænket 1½ fod, kom der nye engarealer frem. Da en halv snes år var gået, begyndte små huse at dukke op på den gamle havbund.

der var folk på det høje land, som rynkede på næsen ad disse nybyggere. Man fandt, at de var i slægt med de proletarer, der drog til det fjerne Amerika. det var i disse år fra 1870 og fremefter, at udvandringen til Amerika tog fart.


Fruen, madammerne og de andre koner:

Indtil århundredskiftet 1800/1900, var der vistnok kun en frue i sognet, og det var præstefruen. Lærerkonerne og jordemoderen blev tituleret madam.

Resten af sognets koner benævntes med deres fornavn, men knyttet til mandens for- og efternavn - f.eks. Stine Per Nielsen.

Sognefogeder:

Søren Jensen, Møllesøgård, død 1697.
Grevinge Sogneråd, 1943. - Forreste række fra venstre: Niels P. Nielsen, Grevinge, Anders Sørensen, Sneglerup, Sofus Jensen, Atterup, Jens P. Nielsen, Grevingegård. - Bagerste række fra venstre: Frederik, Petersen, Atterup, Skræddermester Petersen, Grevinge, Johs. Hansen, Herrestrup, Kr. Skjærlund, Odstrup, Hans P. Jensen, Herrestrup, A. P. Lundholt, Gundestrup. - Anders Peter Sørensen var formand for sognerådet. - Sognerådets møder blev afholdt i Engelstrup Forsamlingshus. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Hans Jensen, Ansbakkegård var sognefoged omkring 1700.

Mads Laursen, Byhavegård, Herrestrup. Han rejste til Grevinge 1719.

Laurs Sørensen, Egedal blev sognefoged efter sin far, Mads Laursen. Død i Grevinge 1797.

Mads Larsen, Kædehøjgård, død 1732.

Søren Olsen, født 1690, død 1765, Lundemosegård, Herrestrup, var på et tidspunkt sognefoged.

Niels Pedersen, Prebensholm, født 1745. Sognefoged fra 1797. Død 1829.

Peder Nielsen, Maglebjerggård, Plejerup, født 1769, død 1825.

Niels Pedersen, Prebensholm, Engelstrup, død 1829.

Peder Jensen, Baunehøjgård, død 1851, blev efterfulgt af

Kresten Hansen, Baunehøjgård, født 1816.

Lars Nielsen, Strandved, Plejerup, sognefoged fra 1873.

Lars Nielsen, Elmely, Grevinge 1883 til 1898.

Niels Peter Nielsen, Elmely, Grevinge, sognefoged fra 1898.

Sognerådsformænd:

Fra 1842, da sognet fik sit første forstanderskab, har følgende været formænd:

1. Pastor Lavrits Bang fra 1842 til 1857.

2. Kapellan Emil Petersen til 1859.

3. Parcellist Lars Nielsen, Plejerup, matr. nr. 3e til 1865.

4. Møller Niels Nielsen, Engelstrup til 1867.

5. Gårdmand Peder Nielsen, Sneglerup til 1868.

6. Gårdmand Kresten Hansen, Gundestrup til 1871.
Luftfoto af Herrestrup by i december måned 1988. - I forgrunden hovedvejen Rute 21 og CC Camping og Marina - tidligere Combi-Camp A/S. I baggrunden ses Holte Mose. - Fotograf: Knud Larsen.

7. Gårdmand Rasmus Pedersen, Atterup til 1874.

8. Gårdmand Mads Jakobsen, Herrestrup til 1877.

9. Gårdmand Kresten Nielsen, Prejlerup 1880.

10. Parcellist Niels Andersen, Sneglerup, matr. nr. 2b til 1883.

11. Lærer Anders Larsen, Herrestrup til 1889.

12. Gårdmand Hans Ludvigsen, Sneglerup til 1892.

13. Gårdmand Peder Pedersen, Gundestrup til 1895.

14. Gårdmand Anders Jensen, Grevinge til 1898.

15. Gårdmand Niels Nielsen, Atterup til 1901.

16. Gårdmand Peder Jensen, Plejerup til 1902 da han døde.

17. Gårdmand Jens Hansen, Herrestrup til 1904.

18. Gårdmand Kristian Madsen, Herrestrup til 1907.

19. Lærer Hans Kr. Sørensen, Frenderup til 1913.

20. Ekviperingshandler Jens Peter Hansen, Grevinge til 1932.

21. Gårdmand Anders Peter Sørensen, Sneglerup 1932 til 1944.

22. Gårdmand Harald Jensen, Plejerup til 1950.

23. Parcellist Sofus Jensen, Atterup 1950-1954.

24. Gårdmand Laurits Nielsen, Grevinge fra 1954.

25. Gårdejer N. P. Nielsen 1954-1958.

26. Hans søn Axel Nielsen fra 1958.


Befolkningstallet:

1755 =   810 - 1769 =   773 - 1787 =   837 - 1801 =   939 - 1819 = 1.042 - 1834 = 1.118 - 1840 = 1.173 - 1850 = 1.276 - 1860 = 1.424 - 
1870 = 1.614 - 1880 = 1.950 - 1890 = 2.094 - 1901 = 2.122 - 1911 = 2.173 - 1921 = 2.279 - 1930 = 2.278 - 1955 = 2.108 - 1976 = 2.079 - 
1980 = 2.151 - 1985 = 2.125 - 1990 = 2.258 - 1995 = 2.327 - 2000 = 2.537 - 2005 = 2.531


Kilder:

Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.

Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.

Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.

Statistikbanken.dk - Dansk Demografisk Database 2015.

Holbæk Amts Venstreblad 5. januar 1955 og 2. januar 1956 og 13. august 1958 og 4. august 1960.--SOC 11. mar 2012, 23:40 (CET)