Lammefjorden

Lammefjorden Anno 1850 - set fra Kulås Skov. Efter fotograf Søren Bays store Lammefjordsmaleri opsat i 1908 i festsalen på Fårevejle Højskole - nu Odsherreds Efterskole. T. v. Fårevejle Kirke. I forgrunden Stubberup. På fjorden ses Ingerø og Flintholm.

Navnet Lammefjord (1691 Lamefioren) er en sammensætning af dyrebetegnelsen lam og ordet fjord. Navnet har sammenhæng med græsarealer ved Asnæs brugt til lammehold. I den nu inddæmmede fjord lå flere småøer, kaldet Lammeholme(ne), hvor dyr blev sat på græs.

Lammefjordens vandstand blev, efter Audebodæmningens bygning 1873-75, anlæg af en 50 km lang ringkanal til opsamling af det omgivende højlands regnvand, samt etableringen af stadig kraftigere pumper til tømning af den indtil nu 7 m dybe fjord, gradvis sænket fra 2,7 m i 1875, 3,8 m i 1882, 4,8 m i 1907 til 7,5 m i 1943.

Set oppefra kunne man se, at Lammefjordens vestlige del, der af små-øer og sandrevler lå beskyttet mod uroligt vejr, var således, at kun det mest fintkornede dynd nåede herind. Området lå i minus 2 til minus 3 meters dybde, men ved tørlægning og dræning sank dyndet yderligere sammen, og området ligger i dag så lavt, at det særligt ved stærk nedbør, eller under forårets snesmeltning, kan være vanskeligt at afvande, noget som kan gå ud over løg, da de kun tåler få dages vanddækning.

Lammefjorden bebygges:

Da udpumpningen var nået så vidt, at vandstanden var sænket 8½ fod, var størstedelen af fjorden tørlagt, men tilbage var dog en anseelig indsø.

Denne blev forpagtet ud - vistnok til en tømrermester fra Holbæk.

Han lod opføre 3 fiskerhuse, inspektionshuse var de vel nærmest, fordi de omboende fiskere ikke godvilligt ville finde sig i, at deres hævdvundne rettigheder således kunne fratages dem og sælges til en fremmed person. Det gik nu så vidt, at der blev vekslet skud mellem fiskerne og betjentene. Det var erhvervsmuligheder, der her blev ødelagt, og det kan næppe tænkes, at disse jævne mænd har fattet, hvilken rig fremtid den flade havbund gemte.

2 af disse inspektionshuse kom til at høre Grevinge sogn til. Det ene bestod endnu i 1950-erne og lå ved den nye landevejsbro. Det andet, der var omtrent ud for Grevinge by, er for længst faldet sammen. Det tredje hus hører til Hagested sogn og lå i mange år midt ude på den flade fjordbund, ensomt, og langt borte fra andre mennesker.

Det var begyndelsen til den nye bebyggelse på Lammefjorden.

Gammelt kort over Lammefjorden, som den så ud før den blev udtørret.

1947 den 21. juni var lammefjordskanalen nu sejlklar i hele sin længde, efter man år før påbegyndte en udgravning på en meter i dybden og tilsvarende i bredden.

Det var et helt eldorado for kanoer og kajakker.

+

Se anden, og sidste halvdel af indtørringen af søen her: Lammefjordens Dige- og Pumpelaug.

Se også: Lammefjordens Tørlægning.

Se også: Skallegravningen på Lammefjorden.

Se også: Skallegravning ca. 1930 - 1.

Se også: Skallegravning ca. 1930 - 2.

Se også: Skallegravning ca. 1930 - 3.

+

Se også: Tærskning på Lammefjorden ca. 1890 - 1.

Se også: Tærskning på Lammefjorden ca. 1890 - 2.

Se også: Tærskning på Lammefjorden ca. 1900 - 1.