Grevinge kirke
Granitdøbefonden er sikkert lige så gammel som kirken.
Prædikestolen er fra 1604, mens altertavlen er ret ny (1838: Kristus i Emanus).
Ved indgangsdøren ses et krucifiks fra Christian IVs tid.
En sten på tårnets sydmur bærer middelalderlige palmeornamenter.
Storklokken har et skriftbånd med ornamentfriser og følgende indskrift: "Splendor sydus anglie est ortus Botulphus fructum suu i tepor suo datur dns Andreas Petri cappellan an MDXVII". Dette betyder: Emglands skinnende stjerne Bodolfus er oprunden, hvilken til sin tid vil give frugt. Andreas Peters søn var kirkens kapellan år 1518 (citat slut). Enten har kirken, eller denne klokke, været indviet til den nævnte engelske Helgen. To andre klokker er fra 1616 og 1857.
Kirken hed i middelalderen Sct. Olai kirke.
Kirken har 350 siddepladser.
Der findes spor af kalkmalerier ved prædikestolen (den hellige Katharina, du unge studerendes helgeninde). Altervæggen er 1924 blevet forsynet med billeder af Opstandelsen og Himmelfarten (ved kunstmaler Larsen-Stevns).
Københavns universitet ejede kirken indtil 1933.
1955 blev der installeret el-varme i kirken.
Kirken blev restaureret 1972-73, og gudstjenesterne afholdtes derfor i Grevinge Centralskole i Herrestrup. Kirkelige handlinger forrettedes i Asnæs kirke.
Efter endt restaurering blev kirken indviet den 28. november 1973.
Organist ved kirken 1916 til 1966, i 50 år, var lærer Lars Peter Andersen.
Ringer og graver ved kirken i 23 år var Frederik Madsen, der døde 6. august 1962.
Indholdsfortegnelse
Historien om freskoerne i kirken:
Freskoerne er udført af kunstneren Niels Larsen Stevns.
Han var født 1864 i den lille landsby Gjevnø på Stevns.
På grund af en ledbetændelse i højre knæ, måtte han under en stor del af sin opvækst gå med krykker, og han kom til at halte hele sit liv. Allerede som dreng begyndte han at tegne og male, og da han som 19-årig kom på Vallekilde Folkehøjskole, hjalp Ernst Trier ham efter endt højskoleophold ind på "Teknisk Skole" i København.
Senere kom han på kunstakademiet som elev hos Chr. Zhartmann. Samtidig måtte han tjene til føden ved at gå andre kunstnere til hånde. Han var længe om at bryde igennem.
Her havde han tre læremestre hvor han igennem dem lærte om Italiens kunst ved flere besøg i 1896 og fremefter.
1922 skulle han på bryllupsrejse, og tog til Angelico i Italien, og besøgte San Marco-klosteret, og det er indtrykkene herfra han malede freskerne i Grevinge kirke.
Allerede i 1915 havde hans ven, pastor Hans Peder Hansen Gjevnø, talt om han skulle dekorere korrundingen i Grevinge kirke. Men det viste sig at den kgl. bygningsingeniør, den navnkundige arkitekt Martin Borch, pure afslog at lade denne "nymodens" kunstmaler dekorere kirken. Og for at forhindre det, tegnede han en vældig ramme til kirkens altertavle, så stor at den nok skulle afholde enhver kunstner fra at dekorere væggen bag ved.
1923 faldt Martin Borch for aldersgrænsen, og Niels Larsen Stevns, der ville glæde vennen pastor Hans Peder Hansen Gjevnø, gik i gang med udsmykningen.
Med sine fresker har han symboliseret opstandelsen og himmelfarten på en sjælden og gribende måde.
Sognepræster i Grevinge kirke:
Den første præst, hvis navn endnu kendes, hed Nikolaj. Han nævnes fra år 1333.
1361 omtales en Johannes Bendicti.
Så går der næsten 100 år før den næste præst nævnes.
Af papistiske præster nævnes:
1457 Jens Olsøn - nævnes som medunderskriver i et mageskifte.
1484 Jens Bentsøn - præst og kapellan.
1518 Kapellan Anders Pedersen (Andreas Petri) - hans navn står på en af kirkeklokkerne.
Sognepræster efter reformationen:
1536 Jens Jenssøn - nævnes som den første, men ellers ingen oplysninger.
1561 Niels Lauritsen - han døde i Grevinge 1612, og ligger begravet i kirkegulvet.
15.. Hr. Ingvar - hvis Præstegård brændte 1596.
1578 Joachim Hansen Myrlin - blev meget gammel omkring 80 år og døde 1620.
1596 hed præsten Ingvar. Det år brændte Præstegården.
1621 Christopher Jacobssøn Brender - gift med Mette Jørgensdatter - døde 1630.
1630 Niels Jenssøn Bøgvad. Han betegnedes som en vanskelig og trættekær mand. Død 1660.
1668 Poul Poulsen Bhie. Provst 1669. Død 1712.
1712 Peder Olessøn Lund.
1739 Valentin Arnoldsen Kruse.
1774 Thomas Frederiksen Rasmussen.
1800 Preben Saxtorph fra den 20. juni - byttede præstekald 1806, med Morten Johansen Biilmann, og kom til Stoense på Langeland.
1806 Morten Johansen Biilmann.
1816 Johan Michael Christian Betz - født 1776 i Frankfurt a. Main.
1825 Henrik Vulff Klein Curtz.
1832 Niels Jensen - havde en sindslidelse og døde 24. maj 1834.
1834 Lauritz Bang.
1865 Andreas Ferdinand Phister.
1886 Richard Pedersen - præst og forfatter.
1905 Hans Peder Hansen Gjevnø - særdeles kendt i grundtvigske kredse.
1827 - 1928 ca. Gram Birkedahl Nygaard - kun præst i få måneder.
1928 Christoffer Carl P. Dragsdahl.
1952 Carl Kalum fra den 30. december. Indsat af provst Mikkelsen, Højby kirke. Han kommer fra Højby og Lumsås Kirker. - død 1983.
1963 Kr. Kold Jensen 1963 - 1971 - død 1976.
1971 Johannes Lindblom fra 16. juni.
1981 Niels Amberg.
Kapellaner ved Grevinge kirke:
18.. Carl Bryun.
1851 Emil Petersen.
1870 Harald Peter Nicolai Budde-Lund - fra 1870-75 - blev sognepræst i Niløse, Løve herred.
1876 Adolf Emil Hammer - 1876-80 - blev sognepræst i Vorgod og Nørre-Vium, Bølling herred.
1880 Carl Christian Viggo Looft - 1880-85 - blev sognepræst til Østerlarsker og Gudhjem på Bornholm.
Kordegne:
Se: Degnegården.
Organister:
1916 til 1966 førstelærer Lars Peter Andersen.
Ringere og gravere:
Snedkermester Frederik Madsen i 23 år til 1. april 1947.
1947 den 1. april ansattes Thorvald Jensen. Han kom fra Ollerup kirke på Fyn, hvor han var ringer og graver.
1955 den 29. august ansattes anlægsgartner Helmer Sørensen, Vig til graver.
Diverse:
Stine Petersen passede mange gravsteder i mange år til langt efter sin 80-års fødselsdag.
Hun er født 6. maj 1869.
1949 i april mistede hun sin mand.
Kilder:
Odsherred Tidende 2. januar og 20. november 1947.
Danske Gårde og præstegårde bind 1.
Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.
Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.
Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen 1953.
"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 15. november og 21. december 1977.
Holbæk Amts Venstreblad 5. januar og 30. august 1955 og 23. januar 1958 og 7. august 1962.--SOC 22. feb 2012, 15:44 (CET)
