Brande i Odsherred
Voldsomme brande har hærget Odsherred, og især Nykøbing Sjælland, gennem tiderne, og her er et bredt udpluk:
1308 skal "Kong Erik Præstehader" i Norge have brændt Nykøbing Sjælland af.
1658-60 under "Svenskekrigene" led byen samme skæbne.
Fårevejle Præstegård brændte 2 gange i 1700-tallet.
1718 den 10. april brændte Højby Præstegård.
1731 den 10. august brændte Odden Præstegård.
1739 natten til lørdag den 7. november udbrød en stor ildebrand i Stenstrup, hvorved 4 gårde brændte. Det hedder i tingbogen, at "disse stakkels mennesker" mistede alt. Det var et" overmåde forskrækkeligt stormvejr". Ilden opstod i Mikkel Larsens gård. Han var på pligtrejse til København for sit herskab, kammerråd Schwane, Anneberg. Hans hustru er af ilden ganske forbrændt og beskadiget. De andre bønder var: Peder Pedersen, Niels Jensen og Chresten Rasmussen. De mistede alt, kreaturer, korn, foder og indbo. Da de brandlidte hørte under Anneberg, er der i tingbogen ingen oplysning om, hvor megen hjælp de har fået. Denne historie er bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2, 1990.
1758 om natten til den 1. februar blev Nykøbing Sjælland ramt af en kæmpe ildebrand hvor 10-15 gårde nedbrændte. Når brandene blev så omfattende skyldtes det, at husene var tæt sammenbyggede.
1805 den 3. april brændte 7 gårde i Nykøbing Sjælland.
Påsatte brande skyldtes som regel et ønske om at svindle med forsikringen, andre følte sig så forpinte og udnyttede på gårdene, og hævnede sig på den måde.
1859 den 1. oktober sad en 9-årig dreng i arresten i Nykøbing Sjælland for i et anfald at have sat ild til en høstak, som stod op ad et hus i Skaverup.
1863 om sommeren opstod indenfor få uger tre mystiske brande på ensomt beliggende huse.
1863 i November fik Lars Larsen, Tengslemark, to års forbedringsstraf for at have sat ild til sit hus. Hans kone fik for samme forbrydelse 8 års tugtshusstraf.
Datidens brandvæsen var ikke meget bevendt. Da gæstgivergården "Fortunen" i Nykøbing brændte 3. april 1883 sørgede brandmændene for - som det første at redde et anker rom.
1887 i September brændte uden for Nykøbing Sjælland dele af Nordgården og dens mølle.
1889 eller 1891 brændte Unnerødgård, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Brandårsagen skulle være et lynnedslag, og det siges, at man kunne se branden over store dele af herredet.
1902 satte fattiglem Hans Christian Jensen ild til Vig Fattiggård. Han vandrede ind og ud af fængslerne, og gjorde livet surt for mange i Odsherred. Han brændte Vig Præstegård ned, og myndighederne sendte ham 1914 til et åbent fængsel i Jylland, og han fik forbud mod at vende tilbage til Odsherred.
1911 den 18. august nedbrændte store dele af fattiggården i Nygård. Herefter blev den bygget op igen, og blev omdannet til alderdomshjemmet "Eliselund.
1911, Mortens aften, brændte Ringholms stalde.
1921 den 8. februar (Hvide Tirsdag) brændte Pindalskroen.
1922 blev et hårdt år for møllerne i Odsherred, for dette år brændte Hønsinge Mølle, Højby Mølle og Asnæs Mølle.
1922 den 10. november udbrød for tredie gang på to år en stor brand på Anneberg. Branden gik ud over avlsgården, og 9 kreaturer døde i flammerne.
1924 var Asnæs Mølle genopbygget, men blev igen offer for en brand. Ejeren blev mistænkt for brandene, men møllerens søn og dennes kammerat blev dømt for forsætlig antændelse af branden i 1922.
1924 den 16. april brændte Grønnehave Mølle i Nykøbing Sjælland, men den blev bygget op igen.
1925 den 7. januar brændte 3 længer på Dragsholm Slot hvor 90 kreaturer døde.
1926 brændte Gudmindrup Mølle og Grevinge Mølle.
1931 den 19. marts brændte den tidligere herreborg "Borrevang" ved Højby ned til aske, men 130 kreaturer blev reddet.
1931 den 1.juli nedbrændte alle bygningerne, på nær stuehuset, tilhørende købmand Verner Nielsen, Storegade 16, Asnæs, incl. et kornmagasin, som lå ved Asnæs Kirkevej, og her på Asnæs Kirkevej brændte også to små huse.
1941 den 9. september brændte Grønnehave Mølle igen.
1944 den 19. marts brændte Vejrhøjgård ned til grunden, og 50 svin omkom.
1950 brændte Casino (det senere Havnekroen) i Havnegade i Nykøbing Sjælland.
1951 i marts måned tog flammerne "Dalhøjgård", der var ejet af Frederiksberg kommunes Lærerforening s Feriekoloni.
1958 den 17. november brændte Lyngkroen, som ligger midtvejs mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig på Rørvigvej.
1962 natten til lørdag den 23. juni kl. 2345 brændte hele 1. salen og festsalen på Siddinge Kro.
1966 den 18. juli om eftermiddagen brændte Siddinge Fjordgårds lade- og staldbygning. Brandårsagen var en 4-årig drengs leg med tændstikker.
1969 den 19. december brændte "Det lange hus", Lumsås, hvor der også var kiosk, og 3 familer på ialt 7 personer blev hjemløse.
1970 brændte Restaurant Lyngen - Kludeskoen også kaldet.
1973 natten mellem den 12. og 13. juni brændte Grill-Cafeteriaet i Havnegade i Nykøbing Sjælland. En defekt friturekoger fik skylden, men cafeteriaet blev bygget op igen.
1974 den 30. juni brændte Restaurant "Pilegården" på Ellinge Lyng mens der var omkring 100 gæster, men alle kom ud, og ingen kom til skade.
1974 den 10. november brændte udlængerne til Lykkegård i Atterup, hvor stuehuset blev reddet, men 20 grise og 3 kalve indebrændte.
1974 den 15. april brændte Elitemarkedet på Rørvigvej, og en nyopført Bistro, ved Nykøbing Sjælland.
1975 brændte Grønnehavehus på en søndag, som var den 15. juni (Valdemarsdag).
1975 den 14 marts gik der ild i Den Gamle Gård i Nyrup, men den blev hurtigt slukket, og iøvrigt stod den ubeboet hen på det tidspunkt.
1975 sidst i juni brændte Grill-Cafeteriaet, Havnegade, Nykøbing Sjælland for 2. gang. Det var en friture, der startede branden, men Grill-Cafeteriaet blev bygget op igen.
1975 den 24. juli mistede gårdejer Orla Stendahl, Sonnerupgård, det halve af høhøsten, taget udbrændte på 3 længer, mens hele besætningen slap uskadt.
1976 den 21. februar brændte "Den Gamle Stald", der lå i gården til Hotel Phønix, og præcis samme nat brændte Tæppelageret i Brændergården. Man var klar over det var påsatte brande, men man fandt aldrig de skyldige.
1977 den 18. januar kl. 5.15 brændte en 450 kvm stor hal i Herrestrup på Combi Camp (Frenderup Smedie).
1978 brændte Vesterbro Møbler, Algade 56 i Nykøbing Sjælland ved 19-tiden om aftenen.
1981 natten til den 15. oktober brændte Skærby Kro på Rørvigvej, og den 17. december anholdt politiet ejeren i københavn, og sigtede ham for ildspåsættelse, som han fik 1½ års fængsel for.
1982 den 25. juli udbrændte hele 1.ste salen på en større stråtægt landejendom, Stokkebjergvej 21, Bråde Overdrev, mens stueetagen blev stærkt vandskadet. Der var ingen tvivl om brandårsagen var en gnist fra affaldsforbrændengen, der havde antændt rygningen på udhuset, og derfra bredt sig til stuehuset.
1982 den 28. oktober om morgenen brændte restaurant Bræddehytten, Rørrvigvej. Branden skønnede man påsat, men fandt ingen gerningsmand.
2006 den 29. december brændte Gundestrup Færgekro.
2012 den 7. august brændte tirsdag eftermiddag Odsherred Hallen i Vig . Svømmehallen blev foreløbig reddet, men med svære skader.
Kilder: Uddrag af artikel i Nordvestnyt 11. august 2012. - Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 28. oktober og 29. oktober 1982. - Holbæk Amts Venstreblad. - Holbæk Amts Venstreblad 26. juli 1982. - Holbæk Amts Venstreblad 29. marts 1978. - Holbæk Amts Venstreblad 19. juli 1966.--SOC 12. aug 2012, 23:40 (CEST)
