Asfaltbal i Nykøbing

Asfaltbal:

Asfaltballet i Nykøbing samlede altid mange mennesker, men hvornår er billedet taget? - Fotograf: Ukendt.

Algade, Nykøbing Sjælland.

Snakker man om "Asfaltballet" i Nykøbing Sjælland, blev det altid omtalt som Danmarks største sommerfest, og også en af de mest traditionsrigeste fester.

Det var faktisk i Nykøbing Sjælland begrebet "Asfaltbal" opstod da man opdagede at de asfalterede gader var et fortrinligt dansegulv.
1930 den 27. august afholdtes det første asfaltbal, og det var den daværende borgmester, Jakob Jensen, der var sagfører og formand for turistforeningen, der foreslog man skulle markere, at asfalten havde afløst de toppede brosten på Algade.
Man havde 2 blæseorkestre på hver ti mand. Illuminationen, som fra første færd har været et væsentligt led i traditionen, kostede det første år 425 kroner. man havde også fyrværkeri, og det kostede 240 kroner. Optoget dengang var et fakkeltog, til hvilke der fakler for 50 kr. Billetpriserne var oprindelig 1 krone for voksne, og 50 øre for børn. Overskuddet var dengang 1.701 krone.
Ved den lejlighed "opfandt" man navnet "Asfaltbal", som snart spredte sig til hele landet. Afbrudt af et par år under Anden Verdenskrig fortsatte man med Asfaltbal hvert år helt op gennem 60-erne og 70-erne indtil det gik over til at blive en "Havnefest" afholdt på Nykøbing Sjælland havn.
I de første år havde man foruden den elektriske illumination tillige lygter med stearinlys i guirlander mellem flagstængerne i gaden, men det holdt ikke. Det måtte man høre op med, da ungdommelige elementer opdagede, at de kunne få lysene til at hoppe op af papirspandene ved at rykke i flagstængerne.

Det første optog i asfaltballet var med et beskedent omfang. Nykøbing havde det år vundet Holbæk amts Bystævnepokal for første gang, og hovednummeret i festen var et optog af idrætskvinder og -mænd, som i spidsen bar pokalen, der blev overgivet til borgmester Jakob Jensen.
En pudsig episode indtraf en gang, man havde et optog med "Der var engang". Da man efter udvekslingen af taler på torvet mellem kongen og borgmesteren sluttede af med at synge "Der er et yndigt land", tog forsamlingen hattene af. Den unge mand, der spillede prinsen af Illyrien, glemte sin rolle, og vakte jubel ved at tage prinsekrone af hovedet og stå ret.

1955 holdt man 25-års jubilæumsfest, men faktisk er det ikke rigtigt, for under krigen 1940-45 måtte man springe et par stykker af festerne over, ligesom man strøg asfaltballet i 1943, da byen fejrede 500 års jubilæum.

Asfaltbal i Nykøbing ca. 1959.
Tennisbanerne på Præstevænget ses i baggrunden.
De blev senere flyttet til Kongeengen.
Foto: Ingrid Andersen.

+

Uddrag af artikel i Odsherred Tidende hvor stationsforstander Windeløv fortæller om asfaltballernes historie:

Begyndelsen til asfaltballerne blev gjort med de store "Dr. Margrethe-spil" sidst i 1920-erne, der vakte stor opmærksomhed. Vi havde sat mange penge på spil for at reklamere, lejet dyre dragter o.s.v., for at det rigtig skulle tage sig ud. Det blev en stor succes.
Sagfører Jacob Jensen fik så idéen med asfaltballerne, og da teaterdirektør Ivar Schmidt stillede med hele Det ny Teaters garderobe, teatersnedker o.s.v., og forfatteren Mogens Dam, gik det som det skulle. Vi fik en drønende succes og asfaltballet blev en institution.
Hvad det flotteste optog har været gennem tiderne er svært at sige, men mon ikke det var Jarlen af Bothwell i 1939.
Det var også et flot idræts-optog det år hvor Nykøbing vandt bystævnepokalen.
Det samme gjaldt kongepræmietyren Højager Nakke, en kæmpemæssig sølvskinnende kolos. Vi havde anbragt nogle drenge inde i tyren til at brøle med et tågehorn, vifte med halen, og puste røg ud gennem næseboerne. Drengene ville imidlertid også se eller ses, for undervejs gennem Algade snittede de så mange flænger i skinnet, at tyren så temmelig miserabel ud inden vi nåede vejs ende.
Derimod var idéen med lyntoget en fiasko. Vi havde lavet en model af lyntoget det år, hvor det kom frem første gang, og tegnet silhuetter af politikerne og andre kendte mænd, siddende inde i toget - der skal noget levnede til for at fænge.
Regnvejer er selvfølgelig en risiko, men lige siden starten har vi haft fint vejr. Og skulle det ske, må vi udsætte det hele til næste dag. Men vi har tegnet en fond, hvor turistforeningen har indsat 2.000,00 kr., direktør Vedde har også tegnet det samme beløb, men de penge skulle helst ikke røres.

+

Optog:

Annonce i Holbæk Amts Venstreblad 22. juli 1961.

Blandt mændene bag de første asfaltballer var, foruden borgmester Jakob Jensen, den herlige teaterdirektør og senere æresmedlem af Odsherreds Turistforening, Ivar Schmidt, der fra sit teater i København medbragte masser af farveprægtige kostumer til optogene, og stillede en teatersnedker til rådighed mod, at han skulle have kost og logi på Hotel Phønix, men det gik, for han var en påholdende mand.

Og så var der forfatteren Mogens Dam, der jo også i Nykøbing Sjælland dengang hentede impulser til sit berømte "Pjærekjøbing Tidende", der var fotograf Valdemar Georg Hansen, der som gammel skuespiller i masser af år lagde krop til rollen som en af optogets hovedpersoner, og der var malermester Jarmer, en farveglad kunstner, der med fantasi forestod opbygningerne til optoget.
I mange år var optoget hovedattraktionen ved asfaltballet, og mange optog blev husket i mange år fremover, og ikke mindst optoget med kæmpetyren "Højager Nakke", (det år da denne tyr fra Borggaarden i Nakke havde fået kongepræmie på Bellahøjs Dyrskue), der i en vældig opbygning, olm og prustene førtes gennem byen. Inde i sad betroede folk, der dels lod havnens tåge-sirene lyde, og dels pustede cigarrøg ud gennem tyrens næsebor.
Der var optoget med "Jarlen af Bothwell", der var "Marsk Stigs indtog" med over 100 ryttere og skuespilleren Gunnar Lauring som en imponerende Marsk, der var Grundlovsoptoget med Frederik den syvende, og Grevinde Danner i åben Landauer, fulgt af den grundlovsgivende forsamling, hvoriblandt "Grundtvig", her som ved flere andre lejligheder, fremstillet af boghandler Gunnar Rasmussen (Gunnar Rasmussens Boghandel), som havde en boghandel i Svanestræde, og han var iøvrigt selv en ætling af Grundtvig, og havde en slående lighed med den gamle salmeskjald.

1945:

1945 den 26. juni, på et bestyrelsesmøde, valgte Odsherreds Turistforening at aflyse asfaltballet, der ellers var fastsat til 25. juli.

Det havde vist sig umuligt at opnå dispensation fra bestemmelserne om illumination, elektricitetsforbrug og lukketid.

Så man udskød asfaltballet til 1946.

1946:

Asfaltballet 27. juli 1946 var med tivoli og ca. 8.000 besøgende det hidtil største, og især det store rytteroptog blev rost, som et af de smukkeste.
To 10-mands orkestre spillede op til dans ud for købmand Bruun og Hotel Phønix, efter de havde marcheret en tur ud af Vesterbro.
Rytteroptoget, med ryttere i ældre farvestrålende dragter, udgik fra Kongeengen. Skuespilleren Gunnar Lauring iførte sig den flotteste uniform, og gårdejer Anders Andersen, Søgård, havde stillet en af sine prægtige præmie-hopper til rådighed for "Marsk Stig" o.s.v. Fra husenes vinduer kastedes der blomster ned over optoget.

1947:

Asfaltballet 27. juli samlede 5-6 tusinde tilskuere, måske fordi det småregnede hele eftermiddagen, og først klarede op ved 19-tiden.
Asfaltballet åbnede med to orkestre marcherede gennem gaden fra hver sin ende.
Cirkus Pjærekøbing havde udsolgt til alle forestillinger, liges tombolaerne havde stor søgning.
Optoget høstede stort bifald som det år symboliserede høsten, dog gik lidt af glansen af optoget da det støvregnede, men folk jublede og klappede, så det blev en stor succes.
Først kom en forrider i grøn jægeruniform blæsende på jagthornet. Så fulgte et spillemandsorkester fra Ringsted, derefter de pyntede høstvogne med karle og piger i folkedragter, og med en majstang, som dog måtte lægges ned, når man skulle under ledningerne. Sidst et morsomt køretøj bestående af en lillebitte ponyvogn trukket af to store heste, samt en rødfrakket lakaj på en hvid hest.
Der var dans til to orkestre i hver ende af gaden.
Ved midnat sluttede det hele med et stort fyrværkeri.

1948:

Asfaltballet blev afholdt 24. juli, og blev den hidtil største succes.
Optoget der har 100 personer, hvoraf de 50 er ryttere, kom til at forestille gøngernes indtog i byen efter en fremstilling af Carit Etlars populære roman "Gøngehøvdingen".
Særligt ved asfaltballet denne gang er tilknytningen til "Hässleholm", som er Nykøbings venskabsby, og gøngernes hovedstad.
Musikken bliver bl.a. ledet af Skånske Panserregiments Musikkorps, der er stationeret i Hässleholm, der holder koncert på torvet, og et af de tre orkestre til dansen om aftenen. Der kommer 15 mand under ledelse af musikdirektør Ingvard Larsson, og de går også i spidsen af optoget om aftenen.
På torvet er der stor forlystelsespark. Blandt de optrædende i "Cirkus Pærekøbing" var den unge boogiewoogie-pianist Finn Karlsbøl.
Man anslog at der var omkring 12.000 gæster.
Det hele sluttede med et flot fyrværkeri.

1949:

Asfaltballet 1949 blev et historisk optog, som blev afholdt 23. juli, og blev påny den helt store succes, hvor man regner med der var omkring 10.000 mennesker, og folk blev borte fra hinanden for et godt ord, så der var et utal af efterlysninger i højttaleranlægget.
Asfaltballets optog blev en gengivelse af kong Frederik VII´s og grevinde Danners indtog i Nykøbing i forbindelse med en af de kongejagter, der afholdtes i Odsherred i midten af forrige århundrede.
Først på aftenen åbnedes festen af turistforeningens formand, landstingsmand Windeløv, som bød velkommen fra Hotel Phønix balkon.
Derefter fulgte det historiske optog, der blev det hidtil største og flotteste i Nykøbing. Desværre havde arrangørerne glemt at regne med, at der ikke var sommertid i år, så det var lagt lidt sent, og folk klagede over de ikke kunne se så godt i tusmørket, selvom man startede et kvarter før tiden.
Men ellers var det et strålende syn, og størst lykke gjorde ubetinget boghandler Gunnar Rasmussen som Grundtvig. Han stjal næsten billedet fra kong "Jermer" og grevinde "Sebbelov" i firspandskareten. På bagsædet sidder kongens livlakajer. Kongens følge består af officere5r i strålende uniformer. I spidsen gik stadsorkesteret i de gamle borgervæbningsuniformer.
Gang på gang brøde de mange tusinde tilskuere ud i klapsalver, hvor toget, der var opdelt i grupper, passerede. Der var ridende bønder i farverige folkedragter, der var soldater og en stor faneborg i spidsen, og man regner med der var omkring 100 frivillige statister der deltog.

1950:

Asfaltballet 1950 blev afviklet 22. juli.

Asfaltball 1948.
Billedet er taget fra Hotel Phønix balkon.
Foto: Odsherred Tidende 1948.

Forlystelsesparken på torvet åbnede allerede om eftermiddagen.
Ved 19-tiden begyndte aftengæsterne at indfinde sig, hidkaldt af musik i gaderne. Kaj Julians eminente danseorkester og Bela Mohrs asfaltbalorkester spillede op til dans.
Belært af erfaringerne fra tusmørket i fjor havde man lagt optoget så tidligt, at det foregik i fuldt dagslys.
Hver afdeling tog i og for sig nydelige ud. Det gjaldt det store ungdommens faneborg, de unge piger i nationaldragter og blomsterstrøende småpiger. De olietøjsklædte Odden-fiskere var meget virkningsfuld.
Så kom linieskibet, og virkningen var unægtelig imponerende. Det var så stort, som det overhovedet kunne tåle at være for at passerer gennem gaden og under ledningsnettet. I stævnen stod Willemoes og på bakken agter kaptajn Jensen. Indimellem på dækket befandt officerer og mandskab sig. det kendtes at skibet var i kamp. Masterne var allerede skudt af (af gode grunde). Hele vejen mod målet drønede kanonskuddene fra skibet, og da det nærmede sig torvet, begyndte ild og røg at slå op fra skibet. På hele ruten stod menneskemængden tæt, alle 1. sals vinduer var tæt fyldt med tilskuere, og bifaldet slog uafbrudt op mod skibet og dets mandskab i skikkelse af kendte borgere.
Efter skibet gik på bedding i Lindeallé, tog festen sin begyndelse, og mens mørket faldt på og den elektriske illumination blev tændt på husene, så overalt var der en voldsom trængsel og "alarm". Året før havde statsminister Hans Hedtoft danset for, men i år var byen repræsenteret ved bysbarnet justitsminister Steincke, men han var ikke til at lokke til at danse for, men det gik alligevel.
Det hele sluttede ved midnat med et stort flot fyrværkeri, som Københavns Tivoli ikke kunne lave flottere.

1951:

Asfaltballet 1951 blev afviklet 21. juli.
Man planlagde et historisk optog som skulle blive det største optog indtil nu med 100 deltagere, foruden ca. 50 småpiger i hvide kjoler, og en faneborg med 50 faner og nogle ryttere til hest.
Optoget anførtes af to herolder i strålende dragter, og derefter fulgte den gejstlige procession, hvis midtpunkt var den mægtige Roskilde-bisp.
Vig planteskole gav 500 roser, som småpiger dryssede foran den store vogn med Dr. Margrethe den 1., og det skulle blive den smukkeste, der endnu er set ved et asfaltbal. Vognen, der havde to forridere og firspand med løbere, kørtes i fornemt liberi.
Nykøbing Sj. Stadsorkester og regimentsmusikken fra Holbæk gik gennem gaderne og spillede, og dette sidstnævnte orkester og Sid Merrimanns orkester spillede derefter op til dans.
Der var solgte godt 12.000 billetter, og med forskellige gratister kom man op på 15.000 til asfaltballet.
Det var det største antal hidtil ved et asfaltbal i Nykøbing.

1952:

1952 den 19. juli samlede asfaltballet 10-11.000 mennesker, og selvom det regnede hele lørdagen rundt om byen, så skinnede solen i Nykøbing, og først hen under aften begyndte det at dryppe lidt, men det klarede hurtigt op.
Man var gået bort fra det historiske, og kaldte det en "Nationernes kavalkade", så optoget kom til at bestå af vogne fra Afrika, Japan, USA, Italien, Spanien, Grønland, Norge, Sverige og Danmark.
Det var første gang man begyndte om eftermiddagen for børnene, og her underholdt "Tante Karen" og hendes Ping`er fra Ping-klubben, ligesom danselærerinde frk. Munch ledte børneballet, og så var der ellers tivoliet op torvet.
En anden nyskabelse var også, at man udvidede asfaltballet til og så at dække den smalle del af gaden, så asfaltballet nu gik fra Vesterbro til torvet med tivoliet.
Københavnsmestrene Johan Engklint og Joan Larsen åbnede asfaltballet med en smuk danseopvisning.
Kai Westerlunds Orkester spillede i hjørnet ved C. F. Petersens maskinforretning i den smalle del af gaden, og i den brede del af gaden spillede The Military Band fra Holbæk, og Joan Duponts orkester med Peter Sørensen som refrænsanger.

Man regnede med asfaltballet blev besøgt af 10-11.000 mennesker, hvilket var lidt færre end året før.

Asfaltbal uden årstal.
En stopfyldt Algade.
Arkivet i Vig har ikke årstal på, er der nogen der ved det?

1953:

1953 den 18. jule blev asfaltballet holdt i det historiske tema, og man regner med 15.000 mennesker besøgte byen den lørdag aften.
Entreen var 2 kroner for voksne og 1 krone for børn.
Om eftermiddagen var der udover tivoliet på torvet bl.a. arrangeret børnecirkus fra Frederikssund.
På Casino havde man ca. 800 fordelt over to cabaret-forestillinger.
Udover alle barerne på gaden var der tre orkestre med henholdsvis Sid Merriman, Niels Bak og Kaj Vestergaards orkestre.
Optoget var et historisk optog med temaer fra Odsherred, med bl.a. hvor marinestation Kongsøre mødte med søhelte og vikinger, skydeskolen på Gniben sendte Willemoes med officerer og mandskab fra linieskibet prins Christian, Grevinge sogn mødte med "luftige" elverfolk, som kommer fra den berømte gravhøj "Delhøj", Højby kom med Ridder Ebbes døtre, Marsk Sig med følge fra Rørvig, Jarlen af Bothwell og Maria Stuart fra Fårevejle o.s.v., o.s.v.

1954:

1954 den 25. juli blev asfaltballet afholdt med "Roskilde bispen" som hovedtema, når han og hans følge kommer til byen.
Det var til Roskilde bispen Peder Jenssøn Lodhat, at Valdemar Atterdag i 1370 pantsatte Nykøbing, og det var dronning Margrethe den 1., der løskøbte byen i 1401, og samtidig gjorde hun bispen til sin kansler. Han var altså en mægtig mand, og der er ingen tvivl om, at han har haft et stateligt følge, når han i forbindelse med et ophold på Dragsholm Slot, har inspiceret sit pant.
Det er en sådan situation, der dannede rammen om årets optog. Biskoppen, som var stationsforstander Windeløv, der blev blive båret i bærstol af 8 munke, og han blev fulgt af herremændene fra herredets store gårde, nemlig hovedgårdene i Asnæs, Kellestorp (Kelstrup), Seigstorp (Sejstrup), Drosselholm og Næsholm med deres fruer og pager. Høvedsmanden på Dragsholm var også med sammen med en del krigsfolk. Foruden munkene var i biskoppens nærmeste følge en del messedrenge. Enkelte af adelsdamerne red ved deres mænds side, mens andre kom kørende i standsmæssig karet.
Derudover var der to store orkestre - det ene Gylling Hansens 10 mands orkester fra restaurant "Skandia" i København, og det andet 1. regiments musikkorps fra Høvelte - der var cabaret et par gange i Regina, og Casino havde to orkestre - et indenfor, og et udenfor, der var fest på Grønnehavehus, hovedgaden var illumineret af elektriske lyskæder, Skandinavisk Tivolipark, og selvfølgelig et stort fyrværkeri med Nykøbings byvåben i gult og blåt.
Og så skete der det, som ikke måtte ske, for det begyndte at regne, og det øsede ned, så det store hovedkvarter holdt rådslagning, mens det endnu regnede bravt ... men ved 21-tiden holdt det om, og langsomt stilnede af, så det faktisk kun af og til blev lidt støvregn. Der blev lagt presenninger over orkestrene, og da optoget løb af stablen var tusinder samlet på hver side af gaden.
Der var ca. 7.000 betalende gæster, hvilket var 4.000 mindre end året før, men man slap fra det hele uden underskud - trods regnvejret.

Holbæk Amts venstreblad 14. juli 1953.

1955:

1955 den 23. juli, var det 25 års jubilæum for byens asfaltbal, og så var temaet noget med månerejser, og en stor måneraket var optogets hovedattraktion, og ikke mindst var den flankeret af søde "månepiger". Den var 20 meter lang, og tegnet af malermester Jermer, og snedkereret sammen af snedkermester Knud Christensen, og der medgik 500 meter plasticstof til raketten. Og så kunne alle mænd med "måne" komme gratis ind til fest, hvis de ville lade sig stemple i månen med turistforeningens stempel. Der blev også lavet en speciel cocktail, som fik navnet: "Måneformørkelse". Til dansen spillede to 15-mands orkestre, det ene under ledelse af Bruno Henriksen fra "Dansetten" i Tivoli, og det andet ledes af Poul Flatau, samt Arne Petersens orkester i den øverste del af gaden. For en gangs skyld fik man lov til at holde åbent til klokken 3. Man regner med der kom 15.000 besøgende til festen.
Indtægterne blev opgjort til 33.000,00 kr., hvoraf alene indkom 25.700,00 ved billetsalget, og det anslås, at udgifterne beløber sig til en snes tusinde kroner.

1956:

1956 den 22. juli løb et af de største asfaltballer af stablen, med Nykøbing Byorkester i spidsen, og med 50 faner båret af børn fra feriekolonien "Klitgården". Lysklædte småbørn strøede blomster foran hovedpersonerne, og den flotteste rødhårede pige kåres. Optoget indlededes med stenalderfolk, og afsluttes med en stribe flotte dollargrin med kønne piger i badedragter. Der medvirker over 100 personer på vognene i optoget og en ny Odsherreds-vals præsenteredes af lokal sangerinde, ligesom optog og aftenfest samlede over 12.000 mennesker. Asfaltballet denne lørdag satte rekord i deltagere i optoget og gæster, og kun 2 overstadige personer måtte overnatte i detentionen.

1957:

1957 den 20. juli var temaet "den nordiske mytologi", og da Midgårdsormen (det store dyr i åbenbaringen, var det selvfølgelig først i optoget.
Folk med gebukkeskæg kunne komme gratis ind.

Der vil ligesom de forrige år blive indledt med blomsterpiger, og en vældig faneborg, båret af børn fra Frederiksberg kommunes feriebørn ved Nordstrand. Så kom de nordiske guder, "Mimers brønd" jordens skabere Mimer og Ymer, sammen med 3 norner, skæbnegudinderne, der bestemte menneskers skæbne, derefter Odins højsæde, Hlidskalv, med Odin (Windeløv), sammen med andre guder og gudinder, o.s.v., o.s.v.

1958:

1958 den 19. juli var temaet "eventyr", og i spidsen for optoget gik Helsingør Ophelia-garde med 60 søde unge piger med piber og trommer. Eventyrets fe (Lene Vendelboe Jensen), som havde den lange række eventyr efter sig, kom på rulleskøjter, og dansede gaden igennem så fjerlet og graciøst, at man glemte hun var på hjul. Den nyklippede turistformand genkendte under H. C. Andersens cylinderhat, og der kejserens nye (uden) klæder under en baldakin, den raske soldat i "Fyrtøjet", prinsessen på ærten, o.s.v.

1959:

1959 var temaet "det vilde vesten", gaderne får fik navne, og alle tjenerne var cowboys, og en western-karavane drog gennem byen. Det var efterhånden umuligt at finde flere lokalhistoriske baggrunde for optoget, så det kom til at bestå af et wild west Schow med indianere, nybyggere, West Point soldater iklædt blå jakker og hvide benklæder, samt smuk hovedbeklædning o.s.v., og der var som sædvanlig 10 vogne med. Forrest i optoget fik man at se Ottawa-stammens høvding, den kendte quis-vinder, redaktør Otto Walsted. Han vil være ridende, omgivet af sine stammehøvdinge, og 20 drabelige indianere.

Brevkort fra Odsherreds Turistforening december 1961, som var en Jule- og nytårshilsen.
Fotoet er opklæbet på dobbeltfløjet kort og har titlen Lovens Vogter.
Teksten under billedet er: "Med vores julehilsen i år sender vi en lille situation fra asfaltballets optog: Foreningens næstformand, landsretssagfører Filip Jørgensen som Chr. V med Danske Lov."

1960:

1960 den 23. juli var det ved at gå galt, da temaet var sørøvere, og her havde man planlagt fyrværkeri som krudt og kugler, men da man ville lave røg, og skulle starte, gav det et ryk i skibet, så brændende pulver på en bakke væltede, og der gik ild i dækket.
Stor panik, men det lykkedes nogle at trampe ilden ud, så der kun skete røgskader på skibet, og det store sejl blev svedet lidt. - Der var en brandmand til stede, men han anede ikke noget om ild, så han havde ingen brandslukker med - og så kunne det store optog starte, som vækkede stor jubel.

1965:

1965 var temaet på et kilometerlangt optog "Kardemomme by", med de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan.

Afslutningen:

1972 den 4. oktober besluttede man at stoppe med asfaltballerne efter et voldsomt fald i antallet af besøgende. I Turistforeningen mener man den nu er blevet så omfangsrig, at den er til gene for byens borgere.
Der var 6.889 besøgende 1970 - 7.391 besøgende 1971 - 7.963 besøgende 1972.
Det var det første møde i Turistforeningen med de indvalgte kommunerepræsentanter, og bestyrelsen konstituerede sig med Marie Steen som formand, Bent Højbjerg som næstformand og Palle Hansson, Hotel Odsherred som sekretær.

Kilder:

Odsherred Tidende 26. juni 1945 og 25. juli 1947 og 24. og 26. juli 1948.
"Dette er Odsherred" udgivet af Odsherreds Turistforening, Nykøbing Sjælland.
Holbæk Amts Venstreblad: 24. juli 1950 og juli 1951 og juli 1952 og juli 1953 og juli 1954 og 20. maj og 9. juli og 30. august 1955.
Holbæk Amts Venstreblad 14. april til 23. april 1956 og 1. og 21. juli 1958 og 7. juli 1959 og 25. juli 1960 og 20. juli 1965 og 8. oktober 1968 og 5. oktober 1972.--SOC 23. jun 2011, 16:25 (CEST)