Svanestræde
Svanestræde i Nykøbing Sjælland er en nyere betegnelse for den sydligste del af Nørrefjerding - altså vejen nordpå i byen, tidligere også kaldet Kirkestræde, da den i lighed med den nuværende Kirkestræde ledte fra den egentlige by til kirken.
Vejforløbet var meget sparsomt bebygget bortset fra sidehusene til de store gårde på hvert hjørne af Algade.
I 2012 præges Svanestræde af det store udlejningsbyggeri på gadens vestside fra 1950-erne.
Svanestræde blev også før i tiden kaldt "Apotekerstræde" da det var her Nykøbing Sj. Apotek lå.
Apoteket hed i sin tid "Svaneapoteket", og ændrede senere navn til "Løveapoteket", men navnet Svaneapoteket førte til at vejen efterhånden blev til Svanestræde, men det var meget senere.
Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918. - Nykøbing Sj. Bibliotek--SOC 20. jun 2012, 08:54 (CEST)
Der er næppe belæg for, at Svanestræde er en nyere betegnelse for den sydligste del af Nørrefjerding (Nørre Fjerding).
Ligesom betegnelse 'Kirkestræde' ej heller kan eftervises benyttet, men hvad strædet har været kaldt i folkemunde er jo ikke altid til at vide.
+
Lokalhistorikeren Sophus Jensen skriver om Nykøbing Sj. Apotek i indledningen om Svanestræde i Holbæk Amts Venstreblad 21. februar 1956:
I Reesens kort over Nykøbing i 1600-årene benævnes Svanestræde for Bræmmerbrostræde.
Navnet er tydeligt nok udledt af strædets Mangelfulde brolægning. I de mindre stræder dengang var de kun brolagt med stenbræmmer langs husene, hvorimod selve kørebanen var ubrolagt vej.
Derfor beror det det på en misforståelse når nogen har hævdet, at navnet kom af, at Bremer købmænd i gamle dage havde slået deres handelsboder op her.
Nævnte stenbræmmer kaldtes også for borgmestersten, fordi øvrighedspersoner, der som oftest gik med de kendte fine sko med store sølvspænder, gik gerne på disse sten for at undgå strædets pløre.
1914 bestemte byrådet, at alle byens stræder skulle have opslået navneskilte, så det var først der navnet Svanestræde rigtigt blev nævnt, men i folkemunde var det blot Apotekerstræde.
På den plads Apoteket kom til at ligge, lå i 1780-erne en stor købmandsgård, hvis ejer hed Munthe.
Overfor hvor Nykøbing Sj. Brugsforening kom til at ligge, lå byfoged Kindlers gård.
Til begge hørte dengang et stort markareal.
+Strædet blev i folketælling 1787 benævnt Bremmerbroen - Bræmmerbrostræde
- ikke fordi det var noget 'brokvarter' eller en bro over et vandløb
- men langs de få huse var der lagt sten - midt på strædet var der i vådt vejr sikkert et være ælte
Navnet Svanestræde findes i folketællingsskemaerne fra 1840 og fremefter.
--ses 5. feb 2012, 19:09 (CET)
+
I 1939 blev strædet belagt med 'Goudex' og dermed var der ikke længere brolægning.
Holbæk Amts Venstreblad havde dette indlæg den 27. oktober 1939:
Svanestræde færdig til gennemgaaende Kørsel.
Svanestræde er i Sommerens Løb forvandlet fra et Stræde med Brobelægning til en for saavel Fodgængere som Bilister forsvarlig Gade for Passage fra Hovedgaden og ud til Rørvigvej. Arbejderne har i disse Dage givet Svanestræde den sidste Pudsning, idet 20 cm Goudex er fasttromlet paa Vejbanen. Det er et tilsvarende Slidmateriale, som er anvendt i Lindealle. Hermed er Svanestræde foreløbig færdig til den forventede gennemgaaende Færdsel. Hidtil har man skullet op ad Svanestræde og ned ad Kildestræde for at komme fra Hovedgaden til Rørvigvejen og omvendt. Med Svanestrædes fuldt moderne Vejbane, kan man haabe, at der sker en Ændring her.
--ses 25. okt 2016, 12:55 (CEST)