Grevinge sogn

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Grevinge sogn er den sydøstlige del af Odsherred.

Topografi:

Ifølge "Lyder Høyers optegnelser omkring 1750 skulle navnet "Grevinge" komme af de mange Grævlinger, som fandtes i sognet dengang, men mon ikke den forklaring er lidt vidtløftig, næh så er Ferdinand Petersens udlægning 100 år senere omkring 1850 mere troværdig, for han skriver:

I gamle dokumenter skrives: Griffuinge, Græuinge, Græwingæ, og det er rimeligst med dr. I. H. Larsen ("beskrivelse om Holbæk amt") at mene, at navnet kommer af mandenavnet Grif eller Grip og Vang (inge=vænge), en indhegnet mark, altså Grifs Vang eller Vænge. - Det lyder nu mest sansynligt.

Sognets beliggenhed er beskrevet som liggende på øen Sædland i Odsherred under Dragsholm amt på en lappe (lat. Lingula) eller en aflang odde, som går ud mellem Kongsøre skov og Tuse Næs, fra nordøst til sydvest, omgivet af den treføjede arm, Isefjorden, som danner vigen på den nordlige side, og indløbet til Dragsholm på den sydlige side af Grævinge sogn, hvor overfarten med både sker fra Lyngholmen, en strandtunge i strandbredden på Gundestrups mark, og fra Atterups Næbbe, en pynt i strandbredden på Atterops Mark, til Tuse herred; og fra Odeboes Klint eller Hagesteds Fladbro til Odsherred.

I nyere tid er der hermed foregået adskillige forandringer, idet Grevinge sogn nu er landfast med Egebjerg sogn ved Siddinge Dæmning, og med Tuse Næs ved Lammefjordens inddæmning, for bare at nævne et par af landændringerne.


Grevinge sogn i 30-erne:

Grevinge sogn havde 2.278 indbyggere ved folketællingen i 1930.

Mod syd begrænses det af den inddæmmede Lammefjord, og står ved Audebodæmningen i forbindelse med Hagested sogn og Tuse Næs.

Før dæmningens tid var der færgeforbindelse, og herom vidner da der engang lå en færgekro her.

Mod syd-øst og øst går det ud mod Lammefjorden, og nord for er den udtørrede Siddingefjorden.

Sognet var altså oprindelig en halvø mellem Lammefjorden og Siddingefjorden, men ved udpumpning af disse fjorde blev sognet udvidet, og de tidligere fjorde omdannet til enge og agre, som på sine steder ligger flere meter under havets overflade.

Sognet bestod af hovedbyen Grevinge og af byerne Torendrup, Sneglerup, Prejlerup, Atterup Huse, Odstrup, Holte, Engelstrup, Herrestrup, Frenderup, Atterup, Egenæs, Plejerup og Gundestrup.

I Grevinge skov i sognets nordøstlige del fandtes 6 store stengrave, af hvilke en anseelig langdysse i folkemunde har fået navnet Hamlets grav.

Vest for skoven ligger to mægtige banker, Smidsbjerg og Luntebjerg. Stod man på toppen på en af dem, havde man den flotteste udsigt i vest over Jyderup skov til Sejerøbugten og Høve bakker, i syd over Lammefjorden til Tuse Næs og bag dette Holbæk fjord, og mod øst til Kongsøre skov, Egebjerg kirke og Stokkebjerg skov med Isefjorden i baggrunden. Her mødes de to store bakkebuer, der er opstået i Istiden, og af hvilke den ene over Høve går ned til Vejrhøj og den anden over Vig bøjer ud i Egebjerg sogn.

Af større gårde lå der bl.a. Siddinge Fjordgård og Frenderupgård.

Grevinge kirke, der er en meget gammel kampestensbygning, havde oprindelig fladt loft, men i Middelalderen er der sket en stor udvidelse.

Af skoler i Grevinge sogn var der, foruden Grevinge Skole, også skoler i Sneglerup, Herrestrup, Gundestrup og Frenderup.

I Grevinge by fantes jernbanestation, postkontor, telegraf- og telefonstation, samt filial af Den Danske Bondestands Sparekasse, forskellige handlende og håndværkere, samt Grevinge Brugsforening, Grevinge Mølle, som er en større mølle.

I Frenderup fandtes også Frenderup Brugsforening.


Befolkningstallet:

1755 = 810.

1787 = 839.

1845 = 1260.

1880 = 1950.


Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 18. okt 2011, 12:47 (CEST) Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 8. nov 2011, 20:38 (CET)