Asnæs
Fotograf Søren Bay benyttede lejlighden – han kravlede op i den halvfærdige skorsten, og tog dette oversigtsbillede over Asnæs.
T. v. Rødhøj/Storegade med Toftegård, matr. nr. 4 - Det aflange stuehus med tegltag nr. 3 fra. v. Grundene på Toftegårdsvej er udstykket herfra.
Gården er nedrevet, men hovedbygningen eksisterer endnu i 2009 i ombygget form på adressen Storegade 30, matr. nr. 4s, Asnæs by, Asnæs.
Her har der været Schous Sæbehus, slagterforretning ved Slagtermester Johansen senere Chr. Larsen og søn Hans Larsen, der havde forretningen fra 1937, samt snedker- og møbelforretning ved snedkermestrene Chr. Sørensen og og Hans Chr. Nielsen.
Efter Hans Chr. Nielsens død i 1930 videreførte sønnen Lundvald Nielsen snedkerforretningen.
T. h. Åstoftevej (senere Bobjergvej). - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Asnæs, Asnæs sogn, Odsherred.
Se også: Asnæs sogn.
Topografi:
Asnæs er bygget på et næs der gennemskærer sognet fra Vest til øst, og løber ud i Lammefjorden.
Hvor langt tilbage i tiden vi skal for at kunne betegne Asnæs som en landsby, er noget uvist, men da første del af Asnæs kirke er bygget ca. år 1140, har der vel allered dengang været en lille landsby med en samling fæstegårde og huse.
At der endnu længere tilbage i tiden har været en boplads på dette sted, kan bl.a. ses af en hedensk solsten med helleristninger (hjulkors og skåltegn) som antagelig er fundet på stedet og indmuret i kirkens sydvestlige mur.
Også af de udgravninger, der er foretaget i området, blandt andet ved Odsherreds Gymnasium, kan man se, at der har været beboelse.
Den ældste omtale af Asnæs by er fra Trap Danmark. I år 1370 står byen nævnt som Asknæs. Navnet skulle være kommet af, at der var mange Asketræer på det lille næs, som løb ud i Lammefjorden syd for byen. Andre steder er byen nævnt som Åsenæs, muligvis fordi næsset er afslutningen på den ås, (Randmoræne fra Istiden) der fra Vejrhøj over Veddinge, Høve og Åstofte ender her.
Indholdsfortegnelse
Asnæs under skiftende ejere:
Asnæs hørte dengang under Dragsholm Slot, som ejedes af Roskilde Bispestol. I Roskildebispens jordebog fra ca. 1370 er nævnt en hovedgård, som lå ca. 50 m. vest for Asnæs kirke. Denne gård var en mindre herregård, og man mente den hed Naxholm.
Ifølge Lars Andersen: "En historisk skildring" fra 1893, blev Odsherreds Gods, som Asnæs hørte under, og Dragsholm Len i 1566 frataget Sjællands Biskop, Joakim Rønnov, og lagt ind under Kronens Gods. Det blev videresolgt, og i de følgende år skiftede det ejer flere gange, indtil Dragsholm med bøndergods i 1694 blev købt af søhelten Cort Adelers yngste søn, gehejmeråd, stiftamtmand Friedrich Christian Adeler.
Asnæs med fiskeri og landbrug:
Men oprindelig var Asnæs en lille ubetydelig fiskerby ved Lammefjorden - en arm fra Issefjorden - og Asnæs sogn strakte sig i vestlig retning helt ind til Fårevejle kirke. På den tid blev landbruget drevet under "fællesskabet", og stod langt tilbage i udvikling. Dyrkningen af jorden var dårlig, skønt arbejdet var stort i forhold til det ringe udbytte, det gav. Vejene var i høj grad forsømte, og om vinteren ufremkommelige. Vognene kørte ofte i til hjulnavene, og hvis der var læsset 3 tdr. korn, måtte kusken gå ved siden af. Det har været en kummerlig tilværelse at være bonde i Asnæs for 300 år siden.
Før fjorden blev tørlagt, var der en livlig trafik af mindre både. De blev brugt dels til fiskeri, men også til personsejlads. Der var også større sejlskibe, som hørte hjemme i Asnæs. Gårdejer Erik Madsen på Næsgård havde et fragtsjkib, som bl.a. sejlede kreaturer ud til græsning på øerne for lensbaronen på Dragsholm Slot. Som en del af betalingen fik han egetømmer til at bygge gården op med. Han sejlede også en fragtrute til Holbæk to gange om ugen.
Der var også Peter Nielsen - "Basse-Per Nilen", der var en handelsmand som var ejer af et mindre fragtskib, men som det gik helt galt for.
Som nævnt blev der drevet lidt fiskeri på fjorden, men det var ikke meget. En stor fangst fik de dog. I 1863 forvildede to store hvaler sig ind i fjorden, og selvom den ene fandt ud igen, fik man den anden gennet ind på stranden. De gæve Asnæsbønder forsøgte først at aflive hvalen med deres bøsser uden større virkning, så det måtte opgives. Så fandt de på at stoppe hvalens åndehul med sække, og på den måde blev hvalen kvalt. Det var en grintehval, og den er antagelig blevet slagtet på stedet. Det er der ikke skrevet noget om, men skelettet kom til København og blev udstillet på museum.
1832 lå her 17 bøndergårde, 2 huse med jord og 6 huse uden jord, samt en hollandsk vindmølle med hus for en familie udenfor bondestanden.
Efter udtørringen af Lammefjorden:
1872 begyndte udtørringen så af Lammefjorden, og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, som mange steder viste sig at være særdeles frugtbar, mens andre steder var sandet og stenet.
Småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs, som andre kystbyer ved Lammefjorden blev en del udvidet.
Men af endnu større betydning for Asnæs fik Odsherreds Jernbane, der valgte at anlægge Asnæs station, men også brødrene Madsens Maskinfabrik, der på et tidspunkt havde 50 ansatte, fik stor betydning for Asnæs vækst.
Fra at være en lille fiskerby gik Asnæs over til at blive en ret stor stations- og fabriksby i Odsherred.
Før 1899 lignede Asnæs enhver anden by i Odsherred, men med baneanlægget var den en stationsby, og da den ligger centralt mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, blev den krydsningssted for togene, og det førte snart til, at her blev brug for et ordentligt hotel med opholdssted for handelsrejsende, og i foråret 1902 byggedes Asnæs Hotel overfor stationen, og det var et lille aktieselskab der ejede det med en bestyrer ansat.
Asnæs indtil 1945:
Vejen over Audebodæmningen havde stor betydning for forbindelsen til Odsherred og dermed til Asnæs, men helt afgørende for udviklingen var, at der nu kunne ses en positiv afslutning på de meget lange og vanskelige forhandlinger om at få gennemført en jernbaneforbindelse fra Holbæk over Asnæs til Nykøbing Sjælland.
Asnæs station havde en central placering midt mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, og blev forsynet med en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes, og togene returneres til Asnæs. De første 10 år var der kun tre tog i hver retning, og da det sidste tog kørte fra Nykøbing allerede kl. 17, fortsatte postvæsenet med postdilligencen over Vejlekroen (Kroenborg) til Jyderup, så posten kunne komme frem til udbringning i København næste dag. Dilligencen stoppede i 1909, efter der var indsat senere tog på Odsherreds Jernbane.
Brødrene Carl og Oluf Madsen var en anden væsentlig årsag til, at der på den tid skete en kraftig udvikling i byen. Deres forældre havde en gård på Åstoftevej, men de to brødre havde ikke lyst til landbruget, og da deres forældre sad økonomisk hårdt i det på gården, var der ikke megen hjælp at hente til uddannelse. De klarede sig alligevel, fordi de var udrustet med en usædvanlig energi og sans for teknik. De uddannede sig på nogle maskinværksteder, og lærte den mest nødvendige forarbejdning af jern, og begyndte herefter at eksperimentere hjemme på gården. De startede med reparation af landbrugsmaskiner, men samtidig arbejdede de på at lette det hårde arbejde i landbruget med nye redskaber. Efter oprettelsen af aktieselskabet A/S Brdr. Madsens Maskinfabrik, udviklede Asnæs Maskinfabrik sig til at blive et virkeligt aktiv for Asnæs by.
At specielt Odsherreds Jernbane og Asnæs Maskinfabrik kom til at betyde meget for Asnæs by i begyndelsen af 1900-tallet, kunne blandt andet ses af de mange forretninger, der kom til byen, og det ene hus efter det andet blev bygget, gader blev anlagt, ligesom den gamle hovedvej ud til Vejlekroen (Kroenborg) efterhånden tætbebyggedes gennem hele byen.
Der blev anlagt en ny gade fra jernbanestationen til Storegade, som gik igennem præstegårdens enghave, deraf det senere navn. Der gik ikke mange år før den var udbygget med forretninger, og nu begyndte Asnæs at ligne en rigtig stationsby.
Der kom et teglværk, endnu en landbrugsmaskinfabrik, et hotel og noget så specielt som Asnæs Kartoffeltørreri med jernbanespor helt ind til fabrikken, to karetmager- og karosserivirksomheder, et nyt andelsmejeri, en margarinefabrik, et betonstøberi og nye skoler m.m.
Byen var vågnet op af sin mangeårige dvale.
1930 kan bemærkes Asnæs kirke der ligesom de fleste kirker i Odsherred er bygget i den romanske tid af kampesten. I Asnæs sogn findes Asnæs Kommuneskole, og en skole i Hørve. Asnæs havde på den tid foruden jernbanestation, også postekspedition, telegraf- og telefonstation, vandværk, samt flere industrier. Foruden Asnæs Sogns Sparekasse fandtes der også en afdelig af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.
Asnæs var i gang med en rigtig stor udvikling, der var tre skoler, Asnæs Kommuneskole opretter 1814, Asnæs Kost- og Realskole opført 1907 og Asnæs Forskole opført 1926.
Asnæs under besættelsen 1940-45
Erling Olsen, Asnæs fortæller:
I årene 1937-39 var der en stigende optimisme i Danmark, og dermed også i Asnæs.
Beskæftigelsen var blevet rimelig god, 1930-ernes spøgelse, arbejdsløsheden, var ved at blive manet i jorden.
Men sådan skulle det ikke blive ved med at gå. Jeg husker tydeligt den 3. september 1939, da vi over radioen hørte, at England og Frankrig havde erklæret krig mod Tyskland.
Det var en søndag, og det var et herligt sensommervejr med solskin. Det havde iøvrigt været en sommer alle kunne være tjent med.
Høsten tegnede godt og det var alle interesseret i, fordi landbrugseksporten dengang tegnede sig for 75% af den samlede eksport.
Vi troede ikke krigen ville vare ret længe, men vi skulle blive klogere.
Selvom vi endnu ikke var indblandet i krigen, blev der allerede den 9. oktober 1939 rationeringskort på sukker og snart efter også på kaffe, margarine, brød og benzin m.m.
Bilkørsel blev meget begrænset, og efter 9. april 1940 var det efterhånden kun få varer, der ikke var rationeret, eller ikke kunne købes på grund af varemangel.
Det førte til, at nogle af dem, der havde råd til det, hamstrede varer, som de ikke havde brug for, og ofte med det til følge, at de lå og blev fordærvet og ødelagt. Det var ikke alle, der viste samfundssind, selvom hamstring blev forbudt ved lov.
Ud over rationerin og andre begrænsninger, mærkede vi ikke meget til besættelsen de første år i Asnæs i modsætning til København og Nordsjælland, hvor jeg opholdt miog i disse år.
Det var først da tyskerne den 29. august 1943 satte det danske forsvar ud af spillet, og besatte Holbæk Kaserne, at vi så noget til tyskerne i Nordvestsjælland.
Men herefter begyndte modstanden mod besættelsesmagten også at tage til, og efter det danske politi den 19. september 1944 blev arresteret af tyskerne, og mange sendt til tyske koncentrationslejre, heraf to fra Asnæs, der gjorde tjeneste i Nykøbing Sjælland, blev der organiseret en modstandsgruppe i Asnæs, med dyrlæge Ove Hvissing Buttenschøn som leder under modstandsbevægelsen i Holbæk amt.
Gruppen havde blandt andet, sammen med andre lokale grupper, fået til opgave at forhindre Skamlebæk Radiostation, der var besat af tyskerne, skulle blive ødelagt.
Tyskernes tilbagetrækning skete heldigvis uden problemer, og det var heldigt for Asnæs-gruppen. Desværre blev unge Gerhardt Nielsen dræbt af tyske soldater, umiddelbart før befrielsen, i et forsøg på at sabotere en lasbil. Han var ikke fra Asnæs-gruppen, men alle var dybt berørt af den tragiske hændelse.
I den politiløse tid efter den 19. september 1944, blev der oprettet et kommunalt vagtværn, hvor alle borgere i Asnæs blev pålagt at tage en vagttørn om natten.
Der var vagtlokale i forgangen til kommunekontoret, og der blev vi udrustet med en gummiknebel, som vi kunne afstraffe de formastelige med.
Der var nu ingen formastelige, blot enkelte sene nattevandre, så det meste af tiden hyggede vi os på vagtstuen.
Det var ikke altid vi kom ædru hjem, for vores koner havde sørget for natmad til os, og det var somme tider to gange på tre timer, så vi måtte tage "overarbejde".
Der var også en episode, hvor en patrulje, der bestod af tre mand, hørte noget pusle i gården ved et hus. De blev enige om, at en mand skulle gå ind fra hver side i mørket. Lidt efter lød det: Jeg har ham! - og så stod de to og omklamrede hinanden til stor morskab for alle.
Det var en mørk og barsk tid, men vi mennesker er heldigvis udrustet med en fantastisk tilpasningsevne. Vi holdt modet og humøret oppe - og iøvrigt havde alle de øvrige besatte lande det meget værre.
Befolkningstal:
1898 - ca. 200 - ved åbningen af Odsherreds Jernbane.
1901 - ca. 480
1924 - ca. 700.
1950 - ca. 1.000.
1955 - 2.379
1996 - 2.500
2015 - 2.901
Kildehenvisninger:
Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.
Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.
Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbane-Klub.
Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.
Statistikbanken 2016.
Holbæk Amts Venstreblad 2. januar 1956 og 3. november 1959.
Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.
--SOC 6. maj 2012, 10:15 (CEST)
