Forskel mellem versioner af "Højby"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(28 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | [[Fil:Højby 1924.jpg|400px|thumb|left|Højby hovedgade ca. 1924. Det første hus til venstre med frontkvist er Højby hovedgade 43.]] | ||
+ | |||
+ | Højby, [[Odsherred]]. | ||
+ | |||
'''Topografi:''' | '''Topografi:''' | ||
− | Højby er nok en af de ældste byer i [[Odsherred]], men endnu på kortet over [[Odsherred]] tegnet 1771 af Casper Wessel for Det Kongelige Videnskabers Selskab, ses det at herredet tidligere har været præget af fjord-indskæringer, søer og moser i langt højere grad end i dag. Trundholm var dengang en vandholdig mose, der gennem århundreder havde været en stor indsø eller ligefrem en del af | + | Højby er nok en af de ældste byer i [[Odsherred]], men endnu på kortet over [[Odsherred]] tegnet 1771 af Casper Wessel for Det Kongelige Videnskabers Selskab, ses det at herredet tidligere har været præget af fjord-indskæringer, søer og moser i langt højere grad end i dag. Trundholm var dengang en vandholdig mose, der gennem århundreder havde været en stor indsø eller ligefrem en del af [[Sejerøbugten]]. |
Nord for Højby lå [[Højby sø]], dernæst [[Nygård sø]], [[Paje Sø]] og [[Klinte Sø]], desuden [[Sonnerup sø]], [[Stenstrup sø]], og flere andre. Moser og engstrækninger vekslede med sand- og lyngbakker. | Nord for Højby lå [[Højby sø]], dernæst [[Nygård sø]], [[Paje Sø]] og [[Klinte Sø]], desuden [[Sonnerup sø]], [[Stenstrup sø]], og flere andre. Moser og engstrækninger vekslede med sand- og lyngbakker. | ||
Linje 11: | Linje 15: | ||
Dette handelssamkvem tog til op gennem Vikingetiden (800-1000], og det er tænkeligt, at netop forbindelserne med omverdenen førte til, at flere og flere slog sig ned i [[Odsherred]]. Stednavnene synes for en stor dels vekommende at stamme fra denne periode, idet navneformer med endelsen -by eller -rup daterer sig fra Vikingetiden. | Dette handelssamkvem tog til op gennem Vikingetiden (800-1000], og det er tænkeligt, at netop forbindelserne med omverdenen førte til, at flere og flere slog sig ned i [[Odsherred]]. Stednavnene synes for en stor dels vekommende at stamme fra denne periode, idet navneformer med endelsen -by eller -rup daterer sig fra Vikingetiden. | ||
− | Dengang gik kystlinien tættere på Stenstrup, der formentlig lå i bunden af en lille vig, og det samme gjaldt sikkert Gudmindrup, hvor kystlinien nåede ind til bebyggelsen her. Mod Kattegat lå Holmstrup, Sonnerup og [[Nyrup]] umiddelbart ved kysten. | + | Dengang gik kystlinien tættere på [[Stenstrup]], der formentlig lå i bunden af en lille vig, og det samme gjaldt sikkert [[Gudmindrup]], hvor kystlinien nåede ind til bebyggelsen her. Mod Kattegat lå [[Holmstrup]], [[Sonnerup]] og [[Nyrup]] umiddelbart ved kysten. |
− | Selv for beboerne ved Højby var der utvivlsomt let adgang til havet. Sejerø bugt skar sig dybt ind i landet til Højby, og til Svinninge længere mod syd. Det er sandsynligt at vandene tidligere gennemskar landet ved Højby da bebyggelsen opstod. | + | Selv for beboerne ved Højby var der utvivlsomt let adgang til havet. Sejerø bugt skar sig dybt ind i landet til Højby, og til Svinninge længere mod syd. Det er sandsynligt at vandene tidligere gennemskar landet ved Højby da bebyggelsen opstod.[[Fil:Højby.jpg|400px|thumb|right|Udsigt over Højby by ca. 1890.<br> Børnene står ved starten af Højby Hovedgade, der dengang sluttede ved Nygårdsvej.<br>Fotografen har stået på Stårupvej.]] |
Højby kom til at ligge ved det snævreste gennemsejlingssted mellem Sejerø bugt og Kattegat, eller ved vadestedet mellem to landområder, og det gjorde bebyggelsen betydningsfuld. | Højby kom til at ligge ved det snævreste gennemsejlingssted mellem Sejerø bugt og Kattegat, eller ved vadestedet mellem to landområder, og det gjorde bebyggelsen betydningsfuld. | ||
Linje 19: | Linje 23: | ||
Sener lukkede gennemsejlingsstedet, men formentlig var [[Borren]] lidt vest for Højby oprindelig et befæstet anlæg fra den tidlige vikingetid, og skibe kunne sejle herind fra nord og syd. | Sener lukkede gennemsejlingsstedet, men formentlig var [[Borren]] lidt vest for Højby oprindelig et befæstet anlæg fra den tidlige vikingetid, og skibe kunne sejle herind fra nord og syd. | ||
− | Fund ved Højby antyder en gammel skibsbro her, og sagn | + | Fund ved Højby antyder en gammel skibsbro her, og sagn fortæller, at man kunne sejle helt ind til [[Ellingebjerg]], der i "kong Hans tid" (omkring 1500) skal have været en befæstet gård med volde og grave. |
Da [[Højby kirke]] blev rejst i begyndelsen af 1100-tallet, tyder dens størrelse på, at Højby må have været en forholdsvis stor bebyggelse på den tid. Den mest dramatiske håndelse på denne egn fandt sted i 1100-tallet, nemlig: [[Dobbeltmordet i Højby kirke]], det skal dog bemærkes, at man kender sagnet fra andre steder i landet, dog har fund gjort, at man mest tillæger sagnet [[Højby kirke]]. | Da [[Højby kirke]] blev rejst i begyndelsen af 1100-tallet, tyder dens størrelse på, at Højby må have været en forholdsvis stor bebyggelse på den tid. Den mest dramatiske håndelse på denne egn fandt sted i 1100-tallet, nemlig: [[Dobbeltmordet i Højby kirke]], det skal dog bemærkes, at man kender sagnet fra andre steder i landet, dog har fund gjort, at man mest tillæger sagnet [[Højby kirke]]. | ||
+ | + | ||
+ | |||
+ | ''Stednavneudvalget blev nedsat 1910, og siden kom der systematik i forskrivningen, og her er hvad udvalget gennem tiden op til 1960 har fastslået:'' | ||
+ | |||
+ | Højby: 1277 Høghby - byen ved gravhøjene. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | '''Højby skrumper ind:''' | ||
+ | |||
+ | På den tid boede der også adelsfolk i [[Odsherred]], og der var opstået nogle hovedgårde rundt omkring Højby, både på "[[Borren]]" og i Højby på "[[Holtegård]]. Men der lå også hovedgårde andre steder i nærheden, f.eks. i [[Nygård]], [[Stenstrup]], [[Lumsås]] og [[Ellinge]], der alle var nævnt i Roskildebispens jordebog fra 1370-erne. | ||
+ | |||
+ | Den tidligst kendte ejer af en hovedgård omkring Højby var domprovsten Jens Grand (siden kendt fra Ingemanns romaner), der 1288 skænkede sine ejendomme i [[Stenstrup]] og [[Lumsås]] til Roskilde bispestol. | ||
+ | |||
+ | Der var også almindelige bøndergårde, og det var normalt, at de samledes i større eller mindre landsbyer. Oprindelig lå de fleste som nævnt ved kysten, men efterhånden som det marine forland voksede, blev der stadig længere og længere til havet, og samtidig fik agerdyrkningen større og større betydning, og ny jord kom under plov. | ||
+ | |||
+ | I jordebogen fra 1370-erne opregnedes landsbyerne, men et par af dem var dog nævnt tidligere, således også Højby i 1277 (Høghby). Men om deres størrelse fortæller først matriklen i 1682, hvor Højby og [[Lumsås]] bestod af hver 19 gårde, men i Højby har man formentlig siddet bedst i det, for her udgjorde jordene 753 tdr. land, mod 433 tdr. land ved [[Lumsås]]. | ||
+ | |||
+ | I 1656-57 udslettede pesten en stor del af befolkningen, og i Højby døde 466 mennesker, og det var mere end en trediedel, så mange gårde lå tomme, og fattigdommen blev fælelig. Dertil kom også svenskernes huseren og plyndringer i 1658-60, så det kunne knibe med at brødføde beboerne i mange landsbyer. | ||
+ | |||
+ | I 1745 var der pest blandt kvæget, og den bredte sig fordi man ikke kendte til smittefare. De vanskelige tider betød at enkelte landbyer skrumpede ind, og mange gårde blev nedlagt når der ingen var til at overtage dem. Ved matriklen 1719 oplystes det, at der i Højby var 2 ubeboede gårde, og i 1756 lå der kun 18 gårde i Højby, men heri var nu medregnet både præste- og degnegård. | ||
+ | |||
+ | Senere ved udskiftningerne i slutningen af 1700-tallet, svandt landsbyerne yderligere ind. | ||
+ | |||
+ | Men landsbyerne bestod ofte af andet end gårdene, idet der her også boede de fornødne håndværkere, først og fremmest smeden, men undertiden hjulmand, sadelmager, væver eller møller. Der lå også en stubmølle i Højby og [[Lumsås]] "så højt at man kan se den 5 a 6 mil borte"! | ||
+ | |||
+ | Sognets ældste skoler lå i Højby og [[Sonnerup]]. [[Højby Skole]] blev oprettet 1735. De var såkaldte "Rytterskoler" fra Frederik IVs tid, men i Højby synes at være påbegyndt undervisning af børn allerede i 1680-erne, og 1694 blev på præstens bekostning opført [[Højby skole- og fattighus]] ved den sydlige kirkegårdsmur. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | [[Fil:Højby 1905.jpg|400px|thumb|right|Postkort fra Højby 1905 med motivet af Højby kirke i midten, øverst til venstre Brugsforeningen, øverst til højre Møller Jensen, nederst til venstre Højby skole fra 1902 og nederst til højre Afholds Gæstehjemmet. - Foto: H. Schmidt, Odense.]]'''Højby bliver videreudviklet:''' | ||
+ | |||
+ | Endnu i 1800-tallet prægedes [[Odsherred]] af talrige søer og moser. Mange søer var ganske vist delvis tilgroede med rør, men de havde også en mængde fisk og ål, som supplerede bøndernes ernæring. | ||
+ | |||
+ | Disse vandrige strækninger var levninger efter tidligere tiders havområde, og først moderne dræning, opfyldning med affald og giftstoffer beskar deres udstrækning og liv. | ||
+ | |||
+ | Landboreformerne og de deraf følgende udflytninger af gårde fra landsbyerne, som fandt sted 1794, også for Højbys vekommende, blev også begyndelsen til bøndernes åndelige frigørelse. Det var især de religiøse vækkelser i 1830-erne og fremefter, der tilskyndede bønderne til at tro på deres egen styrke og fællesskabets formåen. I 1853 holdtes de første gudelige forsamlinger i Højby, og det var især Indre Mission, der var virksom. Men efter [[Vallekilde Folkehøjskole]] blev rejst 1865, blev det naturligt at efterligne foredragsvirksomheden herfra. I [[Stenstrup]] byggede man 1876 [[Odsherred]]s første forsamlingshus, og i 1890 kom der et forsamlingshus i Højby. | ||
+ | |||
+ | I Højby var et praktisk udslag af de nye tanker dannelsen af [[Højby sogns Forbrugsforening]] i 1871, og spare og lånekassen 1884, samt senere oprettelsen af [[Højby Andelsmejeri]] - det var fællesskabstanken man bygged på overalt. | ||
+ | |||
+ | Da [[Odsherreds Jernbane]] åbnede 1899 kom der yderligere et opsving i Højby, der nu fik jernbanestation, post- og telegrafstation, telefoncentral og elektricitetsværk, afholdshotel, og naturligvis en række håndværkere og handlende. | ||
+ | |||
+ | En ny tid var begyndt. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby sogn]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Bag kirken 1]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Bag kirken 2]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Bag kirken 3]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Bag kirken 4]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Bag kirken 5]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Bagerivej 1]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Holtevej 1]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Holtevej 2]]. | ||
+ | |||
+ | Se også: [[Højby, Lyngvej 1-5]]. | ||
− | |||
− | + | ''Kilde: Uddrag af "Historien om Højby", udg. af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982. - Odsherreds Tidende 7. oktober 1976.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 12. dec 2011, 13:07 (CET) | |
− | + | [[Kategori: Byer]] |
Nuværende version fra 9. nov 2018, 12:39
Højby, Odsherred.
Topografi:
Højby er nok en af de ældste byer i Odsherred, men endnu på kortet over Odsherred tegnet 1771 af Casper Wessel for Det Kongelige Videnskabers Selskab, ses det at herredet tidligere har været præget af fjord-indskæringer, søer og moser i langt højere grad end i dag. Trundholm var dengang en vandholdig mose, der gennem århundreder havde været en stor indsø eller ligefrem en del af Sejerøbugten.
Nord for Højby lå Højby sø, dernæst Nygård sø, Paje Sø og Klinte Sø, desuden Sonnerup sø, Stenstrup sø, og flere andre. Moser og engstrækninger vekslede med sand- og lyngbakker.
Det kom naturligvis til at bestemme bebyggelsen, men oldtidsfolket fandt sig til rette her, for de gamle mosestrækninger var dengang fjorde og laguner med lavt vand, der muliggjorde fangst af fisk og skaldyr. Fund fortæller, at der levede mennesker her for 10.000 år siden.
Oldtidsfundene i Odsherred adskiller sig almindeligvis ikke meget fra tilsvarende fund andre steder i landet, men omkring Højby er gjort bemærkelsesværdige fund, først og fremmest Solvognen, hvis tilstedeværelse antyder, at her var oldtidsfolk. I hvert fald peger senere fund fra Jernalderen i den retning, for ved Nyrup i 1875 afdækkede man en grav med en 30-årig kvinde, og graven indeholdt rige smykker og bl.a. tilvirkede romerske guld- og sølvmønter. Det er åbenbart at rige gravfund som dette må have ting, som er kommet udefra gennem handel og sejlads til fjerne kyster.
Dette handelssamkvem tog til op gennem Vikingetiden (800-1000], og det er tænkeligt, at netop forbindelserne med omverdenen førte til, at flere og flere slog sig ned i Odsherred. Stednavnene synes for en stor dels vekommende at stamme fra denne periode, idet navneformer med endelsen -by eller -rup daterer sig fra Vikingetiden.
Dengang gik kystlinien tættere på Stenstrup, der formentlig lå i bunden af en lille vig, og det samme gjaldt sikkert Gudmindrup, hvor kystlinien nåede ind til bebyggelsen her. Mod Kattegat lå Holmstrup, Sonnerup og Nyrup umiddelbart ved kysten.
Selv for beboerne ved Højby var der utvivlsomt let adgang til havet. Sejerø bugt skar sig dybt ind i landet til Højby, og til Svinninge længere mod syd. Det er sandsynligt at vandene tidligere gennemskar landet ved Højby da bebyggelsen opstod.Højby kom til at ligge ved det snævreste gennemsejlingssted mellem Sejerø bugt og Kattegat, eller ved vadestedet mellem to landområder, og det gjorde bebyggelsen betydningsfuld.
Sener lukkede gennemsejlingsstedet, men formentlig var Borren lidt vest for Højby oprindelig et befæstet anlæg fra den tidlige vikingetid, og skibe kunne sejle herind fra nord og syd.
Fund ved Højby antyder en gammel skibsbro her, og sagn fortæller, at man kunne sejle helt ind til Ellingebjerg, der i "kong Hans tid" (omkring 1500) skal have været en befæstet gård med volde og grave.
Da Højby kirke blev rejst i begyndelsen af 1100-tallet, tyder dens størrelse på, at Højby må have været en forholdsvis stor bebyggelse på den tid. Den mest dramatiske håndelse på denne egn fandt sted i 1100-tallet, nemlig: Dobbeltmordet i Højby kirke, det skal dog bemærkes, at man kender sagnet fra andre steder i landet, dog har fund gjort, at man mest tillæger sagnet Højby kirke.
+
Stednavneudvalget blev nedsat 1910, og siden kom der systematik i forskrivningen, og her er hvad udvalget gennem tiden op til 1960 har fastslået:
Højby: 1277 Høghby - byen ved gravhøjene.
Højby skrumper ind:
På den tid boede der også adelsfolk i Odsherred, og der var opstået nogle hovedgårde rundt omkring Højby, både på "Borren" og i Højby på "Holtegård. Men der lå også hovedgårde andre steder i nærheden, f.eks. i Nygård, Stenstrup, Lumsås og Ellinge, der alle var nævnt i Roskildebispens jordebog fra 1370-erne.
Den tidligst kendte ejer af en hovedgård omkring Højby var domprovsten Jens Grand (siden kendt fra Ingemanns romaner), der 1288 skænkede sine ejendomme i Stenstrup og Lumsås til Roskilde bispestol.
Der var også almindelige bøndergårde, og det var normalt, at de samledes i større eller mindre landsbyer. Oprindelig lå de fleste som nævnt ved kysten, men efterhånden som det marine forland voksede, blev der stadig længere og længere til havet, og samtidig fik agerdyrkningen større og større betydning, og ny jord kom under plov.
I jordebogen fra 1370-erne opregnedes landsbyerne, men et par af dem var dog nævnt tidligere, således også Højby i 1277 (Høghby). Men om deres størrelse fortæller først matriklen i 1682, hvor Højby og Lumsås bestod af hver 19 gårde, men i Højby har man formentlig siddet bedst i det, for her udgjorde jordene 753 tdr. land, mod 433 tdr. land ved Lumsås.
I 1656-57 udslettede pesten en stor del af befolkningen, og i Højby døde 466 mennesker, og det var mere end en trediedel, så mange gårde lå tomme, og fattigdommen blev fælelig. Dertil kom også svenskernes huseren og plyndringer i 1658-60, så det kunne knibe med at brødføde beboerne i mange landsbyer.
I 1745 var der pest blandt kvæget, og den bredte sig fordi man ikke kendte til smittefare. De vanskelige tider betød at enkelte landbyer skrumpede ind, og mange gårde blev nedlagt når der ingen var til at overtage dem. Ved matriklen 1719 oplystes det, at der i Højby var 2 ubeboede gårde, og i 1756 lå der kun 18 gårde i Højby, men heri var nu medregnet både præste- og degnegård.
Senere ved udskiftningerne i slutningen af 1700-tallet, svandt landsbyerne yderligere ind.
Men landsbyerne bestod ofte af andet end gårdene, idet der her også boede de fornødne håndværkere, først og fremmest smeden, men undertiden hjulmand, sadelmager, væver eller møller. Der lå også en stubmølle i Højby og Lumsås "så højt at man kan se den 5 a 6 mil borte"!
Sognets ældste skoler lå i Højby og Sonnerup. Højby Skole blev oprettet 1735. De var såkaldte "Rytterskoler" fra Frederik IVs tid, men i Højby synes at være påbegyndt undervisning af børn allerede i 1680-erne, og 1694 blev på præstens bekostning opført Højby skole- og fattighus ved den sydlige kirkegårdsmur.
Endnu i 1800-tallet prægedes Odsherred af talrige søer og moser. Mange søer var ganske vist delvis tilgroede med rør, men de havde også en mængde fisk og ål, som supplerede bøndernes ernæring.
Disse vandrige strækninger var levninger efter tidligere tiders havområde, og først moderne dræning, opfyldning med affald og giftstoffer beskar deres udstrækning og liv.
Landboreformerne og de deraf følgende udflytninger af gårde fra landsbyerne, som fandt sted 1794, også for Højbys vekommende, blev også begyndelsen til bøndernes åndelige frigørelse. Det var især de religiøse vækkelser i 1830-erne og fremefter, der tilskyndede bønderne til at tro på deres egen styrke og fællesskabets formåen. I 1853 holdtes de første gudelige forsamlinger i Højby, og det var især Indre Mission, der var virksom. Men efter Vallekilde Folkehøjskole blev rejst 1865, blev det naturligt at efterligne foredragsvirksomheden herfra. I Stenstrup byggede man 1876 Odsherreds første forsamlingshus, og i 1890 kom der et forsamlingshus i Højby.
I Højby var et praktisk udslag af de nye tanker dannelsen af Højby sogns Forbrugsforening i 1871, og spare og lånekassen 1884, samt senere oprettelsen af Højby Andelsmejeri - det var fællesskabstanken man bygged på overalt.
Da Odsherreds Jernbane åbnede 1899 kom der yderligere et opsving i Højby, der nu fik jernbanestation, post- og telegrafstation, telefoncentral og elektricitetsværk, afholdshotel, og naturligvis en række håndværkere og handlende.
En ny tid var begyndt.
Se også: Højby sogn.
Se også: Højby, Bag kirken 1.
Se også: Højby, Bag kirken 2.
Se også: Højby, Bag kirken 3.
Se også: Højby, Bag kirken 4.
Se også: Højby, Bag kirken 5.
Se også: Højby, Bagerivej 1.
Se også: Højby, Holtevej 1.
Se også: Højby, Holtevej 2.
Se også: Højby, Lyngvej 1-5.
Kilde: Uddrag af "Historien om Højby", udg. af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982. - Odsherreds Tidende 7. oktober 1976.--SOC 12. dec 2011, 13:07 (CET)