Fårevejle sogn
I ældre tider benævnes sognet som Fareivellæ, Fareiwæthlæ, Haraiwæhle o.s.v.
J. H. Larsen skriver i sin topografiske beskrivelse af Odsherred i 1932 om navnet "Fårevejle", som det påstås kommer af en lille "vejle", som fårene kunne vade over, men som han mener ikke kan passe.
Rimeligere mener han er vejlen, for det var nemlig ud for denne udefrakommende skulle passere for at komme ind i Odsherred.
Men det er også rimeligt, og med hensyn til de mange stednavne, at antage mandenavnet "Farre" eller "Forre" har været brugt, og at stednavnet har fået sammensat disse to til navnet Fårevejle.
Han skriver videre som det totale antal mennesker for hele pastoratet og Dragsholm (Dragsholm Slot), at der skulle være 1.128, 1 sognekirke, 1 kapel, 1 arvefæstegård, 3 skoler, 1 hovedgård, 49 bøndergårde, 105 huse med jord, 18 huse uden jord, 1 vandmølle.
Der fødes årligt omtrent 32 ægte børn, sjældent nogen uægte, ægteviede 7-8 par, og der døde mellem 20 og 24 årligt.
Kvægbestanden kan antages at være 450 heste, 1.180 kvæghøveder, 1.130 får og 450 svin. Besætningen på en bondegård antages at være 5-10 heste, 10-18 kvæghøveder, 16-24 får og 3-6 svin. Adskilleige gårde havde et ikke ringe antal gæs.
I sognet lå byerne Fårevejle Kirkeby, Fårevejle Stationsby, Stubberup, Vindekilde, Bjergene, Kårup, Ordrup Riis og Veddinge. Sognet begrænses mod nord og vest af Sejerøbugten og Nekselø Bugt, og mod syd af Vallekilde sogn og Hørve sogn, og mod øst af Lammefjorden og Asnæs sogn.
I gamle dage gik havet i vest meget længere ind i landet end nu, så at forbindelsen mod nord med Lammefjorden på den ene side var ganske smal og indskrænkede sig til det vældige bakkedrag omkring Vindekilde. Kulminationen i Odsherreds højderyg er Vejrhøj, der i en afstand af kun 900 meter fra havet hæver sig 121 meter. Her havde man udsigt til Djursland, Helgenæs, Samsø, Hindsholmene på Fyn, Kalundborg, Slagelse, Roskilde og Frederiksborg.
Det er også her i sognet vi finder Dragsholm Slot. Lidt nord for slottet finder vi Rødegård, der er opført af en ridefoged under Dragsholm omkring 1640-50.
Af større gårde i sognet kan også nævnes Fårevejlegård, Riisegård, Næsgård, Ordrup og Stubberupholm.
Fårevejle kirke ligger på skrænten ud mod Lammefjorden, og sagnet fortæller, at det var Fru Inger af Riis der byggede kirken. Det var her Jarlen af Bothwells mumificerede lig blev lagt i en glaskiste med et lille barnelig, antagelig de jordiske levninger af en lille præstedatter, der var død for flere hundrede år siden. I sognet finder vi Fårevejle Kommuneskole, Fårevejle Fri- og Efterskole, Ordrup skole og Veddinge skole.
I Fårevejle var foruden jernbanestationen post- og telegrafstationen, Sparekasse. forskellige håndværkere og handlende, men ingen industriel virksomhed.
1955 ved folketællingen 1. oktober viser det sig indbyggertallet er steget med 100 personer til 2.402.
Mange landkommuner går tilbage i befolkningstal på grund af landbrugets mekanisering, mens byerne vokser stærkt.
I Fårevejle kommune kan det konstateres, at stationsbyen, Gl. og Ny Fårevejle vokser, mens landdistrikterne går tilbage. I Bjergene er således nu kun ialt 48 beboere, mens der tidligere har været mange flere.
At der så til gengæld er endnu mange flere om sommeren, skyldes de mange sommergæster, som invaderer egnen.
1951 den 5. oktober valgtes følgende til snefogeder i Fårevejle sogn:
Godsejer Bøttger, Dragsholm Hovedgård. - Boelsmand Sigfred Mortensen, Stubberup. - Gårdejer Ambech Petersen, Fårevejle. - Gårdejer Poul Christensen, Riis. - Bestyrer Helge Larsen, Ordrup. - Bestyrer Hans Andersen, Kårup. - Boelsmand Peter Jacobsen, Stubberup Huse. - Boelsmand Rob. Jensen, Bjergene. - Gårdejer Poul Petersen, Fårevejle ås. - Gårdejer Hardy Madsen, Veddinge. - Gårdejer E. Bliddahl, Veddinge. - Gårdejer Th. Johansen, Strandholm. - Forpagter Ejner Nielsen, Fårevejle st. - Gårdejer Frode Andreasen, Fårevejle Lammefjord.
1948 var skolelægen A. Mathiasen, Fårevejle.
Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.
Se også: Fårevejle Kirkeby.
Se også: Fårevejle Stationsby
Sognefogeder:
1832 fra den 7. juli var Henrik Larsen, Veddinge sognefoged til Mikkeldag 1852.
Derefter 1½ år væk på grund af hans kones sygdom. Men fortsatte til 2. marts 1870.
1907 er Hans P. Jensen udnævnt til ny sognefoged, og det var han i 14 år til 1921.
1921 var sognefogeden Peter Sørensen, Veddinge, men han måtte trække sig på grund af alder.
Borgmestre og sognerådsformænd
1950 den 23. marts på et konstituerende møde valgtes gårdejer Johannes Larsen, [[Riis], fra de radikale til sognerådsformand.
I en enkelt periode 1954 til 1958 sparekassedirektør Adolf Petersen, Venstre.
1958 den 26. marts valgtes Johannes Larsen, Riis.
1951 Laurits Nielsen, Fårevejle.
1966 den 28. marts Valdemar Mogensen.
Folketallet:
1769 = 610 - 1787 = 625 - 1801 = 763 - 1834 = 1.183 - 1840 = 1.286 - 1850 = 1.441 - 1860 = 1.556 - 1870 = 1.570 - 1880 = 1.660 - 1890 = 1.638 - 1901 = 1.838 - 1911 = 2.188 - 1930 = 2.091 - 1955 = 2.402 - 1976 = 3.261 - 1980 = 3.485 - 1985 = 3,545 - 1990 = 3.608 - 1995 = 3.888 - 2000 = 3.981 - 2005 = 3.922
Kilder:
Odsherred Tidende 6. marts 1948.
Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.
Statistikbaneken.dk
Dansk Demografisk Database.
Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832.
Arilds Lokaltidende nr. 2 - 1982.
"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 23. marts 1954.
Holbæk Amts Venstreblad 24. marts 1950 og 21. oktober 1955 og 2. januar 1956 og 27. marts 1958 og 8. august 1970.--SOC 26. apr 2012, 12:26 (CEST)
