Højby sogn

Højby sogn, Odsherred.

Højby set fra Vest før 1919.
I forgrunden Lyngvejen og Skolen fra 1902.

J. H. Larsen skriver i sin topografiske beskivelse af Odsherred 1932 følgende:

Hvorfra navnet Højby stammer er der mange forskellige forklaringer på, og af navne kan nævnes: Høwby, Howæby, Houby, Hyby, Hewby og Høby m.fl., og måske "Høw", som i almuesproget var en høj, så forstået på den måde de mindre runde toppede bakker, ligesom de langstrakte ofte kaldes for en ås. Men uagtet navnet svarer fuldkomment til byens beliggenhed, tør jeg dog ikke anse denne udledelse for rigtig.

Han forsætter med, at navnet snarere kommer af mandenavnet "Hospe", adelsnavn hos Vedel Simonsen, eller måske af navnet "Høgh", der har givet os de fleste ligelydende steder navn, f.eks. Højrup, Højstrup, Højbjerg o.s.v.

En mulig forklaring kan også være, at sognet har fået sit navn efter dets største by, Højby, der nævnes 1277 som Høghby, men menes at stamme fra 1000-tallet, dvs. fra vikingetiden.

J. H. Larsen har talt sognet op til at skulle 11.550 tdr. land, og indeholde 1. kirke, 1 præstegård, 4 skoler, 3 hovedgårde, 94 bøndergårde, 170 huse med jord, 89 huse uden jord, 70 indesiddere, 2 stubmøller, 1 vandmølle med stampeværk, med et folketal på 1.977 mennesker, omtrent 395 familier, hvoriblandt 70 indesiddere og 33 almissemedlemmer.

Der fødtes årligt 56 ægte børn, uægte 46, dødfødte 2 a 3, ægteviede 7 a 8 par og der dør ca. 34. de fleste fæstere, nogle få arvefæstere, 3 a 4 huse selvejere.

Kvægstanden ca. 627 heste, 1.996 kvæghøveder, 2.146 får og 500 svin. de som bor ved strandkanten har en del gæs.

Sognet består af byerne Højby, Nygård, Nyrup, Tengslemark, Klint, Sonnerup, Holmstrup, Lumsås, Ebbeløkke by, Stenstrup, Gudmindrup, Kongeparten, Ellinge Lyng og Stårup, og var det største sogn i herredet, både med indbyggerantal og areal.

I Roskildebispens jordebog fra ca. 1370 optræder sognets udflytterbyer fra tiden 700 -1200: Stårup, (Stalethorp) "Stalis udflytterby". - Gudmindrup (Gudmunthorp) "Gudmunds udflytterby". - Stenstrup "Stens udflytterby" eller "udflytterbyen hvor der er sten", Sonnerup "Sonis udflytterby". - Holmstrup "Udflytterbyen ved holmen" og Nyrup "Den nye udflytterby".

Højby set fra vandværkssiden før 1930.
Til højre ses gavlen af hotellet i Højby.
Den sorte kasse på gavlen er hotellets operatørrum. Der blev vist film på hotellet fra ca. 1920 til 1930.
Da Regina Teatret i Nykøbing blev bygget ca. 1930, kunne den ikke køre længere.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Få steder i Holbæk amt indeholder så store rigdomme af gravpladser og kæmpehøje, og på det tidspunkt et af landets største museer, Stenstrup Museum, der er samlet og ordnet af en enkelt mand, den blinde Laurits Jensen.

I Trundholm mose blev Solvognen fundet, hvoraf en kopi opbevaredes på Odsherreds Museum.

Den vestlige del af sognet, der begrænses af en linie fra Lumsås over Højby og videre over Svinninge til Høve strand, er gammel havbund, og var derfor åben og flad, og ret ufrugtbar, mens den nordlige del af strækningen ud mod Isefjorden er et højt Moræneplateau, som er frodigt med bugnende marker og rig på plantevækst i hegn og haver, og i det hele taget stærkt afvekslende med udsigt over hav og fjord fra de mange højdepunkter, af hvilke Ellemosehøj og Klintebjerg i nord, og Troldebjerg og Ellingebjerg i sydøst bør nævnes.

Højby kirke er på grund af sine kalkmalerier en af de interessanteste kirker i landet. Oprindelig en kampestensbygning, der omkring år 1400 blev ombygget, hvilket den blev flere gange senere. Til kirken er knytte sagnet om hr. Ebbes døtre, der julenat 1366, (Dobbeltmordet i Højby kirke), skulle have dræbt to brødre, som havde gjort dem med barn, og derefter svigtet dem, selvom det sagn ikke kan bekræftes til kirken, så ved man sikkert der i Højby sø har ligget en borg, beboet med adelsfolk, og hvor sognets beboere i krigstid har kunnet komme i sikkerhed.

Annebjerggård (Anneberg) ligger i den nordlige del af sognet ude ved Isefjorden, kun få km fra Nykøbing Sjælland. her lå i fordums tid en landsby, Mosby, som med så meget andet skal være lagt øde i Svenskekrigene under Frederik den Tredie.

Der er skoler i Højby, Tengslemark, Lumsås og Stårup. Derudover kunne man finde Jernbanestation, postekspedition, telegraf- og telefonstation, en række håndværkere og handlende, samt æggepakkeri, cementvarefabrik og savværk, ligesom Højby havde sit eget Elektricitets- og vandværk dengang i 30-erne.

1953 den 2. maj besluttede man efter forhandling med politiet, at oprette seks ny branddamme, nemlig 2 i Stårup/Anneberg, Ellinge Mark, Ellinge Lyng og Klint, mens dammene i Højby, Gudmindrup, Nyrup og Ebbeløkke oprenses.

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.

Befolkningstallet:

1769 = 1.260 - 1787 = 1.260 - 1801 = 1.498 - 1834 = 2.005 - 1840 = 2.147 - 1850 = 2.378 - 1860 = 2.743 - 1870 = 2.799 - 1880 = 2.987 - 
1890 = 2.929 - 1901 = 2.902 - 1911 = 3.182 - 1930 = 3.635 - 1955 = 3.410 - 1976 = 3.233 - 1980 = 3.300 - 1985 = 3.366 - 1990 = 3.577 - 
1995 = 3.853 - 2000 = 4.011 - 2005 = 4.076      

Sogneforstanderskabet:

Højby Sogneråd, marts 1970 og det er Højby sidste sogneråd fotograferet på trappen foran kommunekontoret:
I forreste række fra venstre: Johannes Holm, Kristian Sørensen, Sophie Fischer Petersen og Erna Sørensen.
I midten står: Aksel Hansen, Søren Skovshoved, John Nielsen, Alex Modin, Frede Nielsen og Gunnar Christensen.
Bagved står: Vilmer Christensen, Tage Chirstensen, Aksel Winther og Stephan Skov Andersen.
Fotograf: Erik Mikkelsen, Lumsås.

I ældre tider havde byen ordnet en række interne sager på bystævnet, der blev ledet af en oldermand valgt blandt byens gårdmænd.

I begyndelsen af 1880-erne voksede institutionen "Sogneforstanderskabet" frem, og i Højby blev der holdt valg til det første sogneforstanderskab den 6. december 1841 på Højby Skole.

Fostanderskabets opgaver inddeltes i 3 hovedgrupper: Fattig- og skolesager, tilsyn og vedligeholdelse med offentlige veje samt opretholdelsen af god orden i sognet.

I Højby sogn blev følgende valgt til det første sogneforstanderskab: Sognefogeden Rasmus Larsen, Højby med 76 stemmer, gårdmand Nicolai Pedersen, Stårup med 73 stemmer, Ellingegårdens forpagter, Johan Jensen med 66 stemmer, gårdmand Lars Larsen, Gudmindrup med 54 stemmer, gårdmand Mads Nielsen, Ebbeløkke by med 52 stemmer, Peder Nielsen, Tengslemark med 49 stemmer, gårdmand Poul Hansen, Holmstrup med 49 stemmer, gårdmand Mads Jacobsen, Højby med 47 stemmer og gårdmand Peder Andersen, Højby med 41 stemmer. De fødte medlemmer var kaptajn Frederik von Buchwald, Anneberggård, og proprietær Jensen, Ellingegården samt sognepræsten pastor Frederik Christian Mathiesen, Højby kirke.

Af denne kreds valgtes forpagter Johan Jensen, Ellingegården, til formand.

Sogneforstanderskabet havde ingen bygning til afholdelse af møderne. De to første møder blev holdt hos sognefogeden, der boede i et gadehus tæt ved kirken. Der var imidlertid ikke plads nok, og på mødet den 12. januar 1842 besluttedes det derfor at møderne for fremtiden skulle holdes på Højby Skole.

Sognerådsformænd:

Jørgen Holm til 1946.

Laurits Larsen, Ellinge Lyng for de radikale 1950 til 1962. Han sad ialt i sognerådet i 16 år.

Johannes Holm for de radikale fra 1962.

Niels Nicolaisen, Skovbakkegård fra?

Kilder:

Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.

Statistilbanken.dk 2015.

Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832.

Holbæk Amts Venstreblad 2. maj 1953 og 23. februar 1962 og 2. april 1979.

Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1996.

Litteratur: Bent Jørgensen, Dansk stednavneleksikon, Øerne øst for Storebælt.

Gyldendal 1981 samlet af Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1996.

--SOC 3. feb 2013, 14:21 (CET)