Odsherreds Jernbane

Fil:350px-Nyk. station.jpg.

Nykøbing Sjælland station med både hestekøretøj og cyklist

Odsherreds Jernbane - for nemheds skyld kaldes OHJ - var længe undervejs.

Den voksende industrialisering i slutningen af 1800-tallet er utænkelig uden lokalbanernes rolle. Lokalbanerne skabte muligheder for effektiv transport og dermed for en udligning af de geografiske forskelle i landet.
På landet skabte Andelsbevægelsen grundlaget for industrialiseringen. Oprettelsen af andelsmejerier medførte krav om gode - og hurtige - transportmuligheder for mejeriprodukterne, og mejerierne skulle bruge kul til opvarmning af kedlerne. Varestrømmen forløb hurtigere og overflødiggjorde landbrugernes selvforsyning.
I denne revolution spillede togstationerne en helt central rolle. Mange nye stationsbyer opstod, andre steder voksede landsbyerne til egentlige byer med helt nye gadebilleder. De nye stationsbyer udviklede sig som harmoniske enheder (et synspunkt, der dog ikke deles af alle. Bl.a. forfatterinden Emma Gad skrev en bandbulle mod de nye stationsbyers arkitektur, se artiklen Bedre byggeskik). Byggestilen nærmede sig købstædernes, og byens centrum blev stationen.
Byens øvrige funktioner voksede ud derfra: først en gæstgivergård, senere et hotel, en købmandsgård baseret på handlen med korn.
Dernæst kom håndværkerne til, der havde brug for levering af materialer via banen.
Industrivirksomheder kunne også etablere sig med den lette adgang til togtransport af varer, og i takt med den voksende by blev der behov for servicefag som skoler, læger, apoteker osv.
på DRTV.dk kan man se udsendelsen "Da Danmark blev flettet sammen. Sidebaner og stationsbyer", hvor denne udvikling vises bl.a. ved en præsentation af Faarevejle Stationsby. https://www.dr.dk/drtv/episode/da-danmark-blev-flettet-sammen_-sidebaner-og-stationsbyer_204213

Allerede i 1873 opstod der planer om anlæg af en jernbane over Audebodæmningen. Et konsortium i Berlin ansøgte om koncession på en jernbane via Næstved over Slagelse til et punkt på jernbanen mellem Holbæk og Kalundborg og videre gennem Odsherred til Sjællands Odde. hvorfra der skulle være dampskibsforbindelse til enten Ebeltoft eller Grenå.

Der blev ikke noget ud af det berlinske selskabs vidtrækkende planer, ligesom Zythpen-Adelers planer det følgende år om en bane over Nykøbing Sjælland til Sjællands Odde også løb ud i sandet.

1879 begyndte planerne igen at spøge, og der tales nu om en bane fra Jyderup, hvorfra posten udgik, over Draget mod Nykøbing Sjælland, dels påny om en bane fra Holbæk over Audebodæmningen, men heller ikke disse planer blev ikke til noget.

1887 blev der afholdt et møde på Pindalskroen nær Hørve, hvor det kom frem, at der var søgt koncession på en bane fra Jyderup over Drags Mølle, Fårevejle og Nykøbing Sjælland til Ebbeløkke, men man havde fået afslag på andragende.

Der blev nedsat et udvalg som skulle henvende sig til amtsrådet om en linie Jyderup-Drags Mølle-Nykøbing Sjælland, og man blev vel modtaget af den i 1886 udnævnte amtmand Carl Steen Andersen Bille, og det skulle blive ham, som fik hovedæren for en jernbane gennem Odsherred.

Bille var en de førende indenfor højrepartiet, men nogen folkets mand var han dog ikke, heldigvis var han interesseret i at ophjælpe Odsherreds forhold, og han gik med liv og lyst ind for baneplanerne, som han viede en stor del af sin arbejdsindsats i de år han havde tilbage.

Nu blev der holdt mange møder, nedsat udvalg, og mange forslag blev fremlagt. Af alle de forslag der var kommet ind, valgte indenrigsministeriet at sende fire forslag til høring: a) Holbæk-Audebo-Vig-Nykøbing Sjælland - b) Holbæk-Svinninge-Hørve-Asnæs-Vig - c) Mørkøv-Svinninge og videre som b - d) Holbæk-Gislinge-Lammefjorden-Tolsager-Nykøbing Sjælland.

Togulykken mellem Svinninge og Hørve i nærheden af Vejleby 24. januar 1936.

Igennem de senere drøftelser skulle det vise sig, at forslag "b" var det som man bedst kunne gå ind for, og så begyndte arbejdet med at finde den rette sporbredde: skulle man nu arbejde videre med "Kotasystemet", som fra mange sider var lovprist, men nu blev betragtet som ganske ubrugeligt? Flere forslag om en normalsporet eller smalsporet jernbane blev drøftet.

Det er synd at sige det gik stille af i diskussionen om linjeføringen, for venstres to folketingsmedlemmer gårdejer Peter Madsen, og for Svinningekredsen, gårdejer J. Clement Nielsen, der begge var medlemmer af amtsrådet, kom i totterne på hinanden om linjeføringen. Madsen ville have den østlige, og Nielsen den vestlige linje. I sidste ende var det den vestlige linjeføring der blev vedtaget, og i 1894 begyndte arbejdet med at forhandle med tilskud fra de kommuner det vedrørte. Der var megen polemik om, hvor mange stationer der skulle oprettes i hver kommune, og mange urimelige krav blev stillet, men det lykkedes at tegne den fornødne aktiekreds, og amtmand Bille kunne i december 1894 anmode overingeniøren ved Statsbaneanlæggene om at udarbejde de fornødne projekter og beregninger til, at der endelig kunne indsendes koncessionsansøgning.

Det var blevet diskuteret, om banen skulle føres helt til Rørvig, men det eneste det førte med sig, var nogle udgifter til undersøgelser og projektering, hvorefter det blev opgivet.

Den 7. februar 1895 indsendtes andragende om koncession, og denne meddeltes den 6. maj 1896.

Se også: Fra dengang det hele startede.

Se også: Banens ledelse.

Se også: Odsherred Jernbanes busdrift.

Se også: Rutebilstationen.

Se også: Nordstjernen, den nye skinnebus, som i folkemunde blev kaldt: "Det blå Lyn"!

Banen bygges:

Den 29. juni 1896 beskikkedes landinspektør P. Bentzon som ledende landinspektør på baneanlægget.

Udstikningen påbegyndtes den 28. juni 1896 og var allerede tilendebragt i august samme år.

Adskillige kommuner protesterede i sommeren 1896 mod de projekterede stationers beliggenhed, for nogle ville have den øst for byen i stedet for mod vest, og andre ville have dem vest for byen i stedet for øst for byen. Men da dette ville fordyre projektet væsentligt, fik de efter megen polemik ikke medhold i ændringerne.

I oktober 1896 modtoges den første levering af skinner fra det engelske firma, som man havde kontraheret med. Leveringen af sveller overdroges grosserer L. Olsen, København, og af sporskiftetømmer det kendte firma Collstrop. Den samlede pris udgjorde 110.940,00 kr. mod de projekterede 127.000,00 kr., en besparelse der kom banen dyrt at stå, idet svellerne var af ringe kvalitet og snart måtte udskiftes.

Damptog ved Asnæs station ca. 1920. Lokomotivet er OHJ nr. 9. - Foto: Søren Bay.

Besigtigelses- og ekspropriationskommissionen, hvis formand var den kongelige kommissionarius, kammerherre Tobiesen, påbegyndte sine forretninger den 5. november 1896, og tilendebragte sin prøvelse af den udstrukne linie i slutningen af november. Det bestemtes i april 1897 at anlægge spor til Nykøbing Sjælland havn.

Den 23. juli 1897 indgik man aftale med Wätzold om jordarbejderne på den sydlige del af banen for 229.000,00 kr. Allerede i maj 1897 var anlæggene fra Nykøbing Sjælland påbegyndt.

Under høsten var det svært at skaffe arbejdskraft, men i september var over 300 mand i arbejde.

Af lokomotiver indkøbtes fire 2BT2-lokomotiver fra Jung, mens man indgik aftale med maskinfabrikken "Vulcan" i Maribo om levering for kr. 112.000 af 7 personvogne, 2 post- og personvogne, samt 23 godsvogne af forskellig type.

Alle OHJs landstationer er tegnet af arkitekt, professor ved kunstakademiet, Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck, og opførelsen af bygningerne, bortset fra Svinninge, overdroges murermester Dihmer & Søn i Holbæk for 106.000,00 kr ialt. Der var to stationstyper: de egentlige stationer Hørve, Asnæs og Vig, og holdepladserne Mårsø, Gislinge, Faarevejle, Grevinge, Asmindrup og Højby. Stationerne i Svinninge og Nykøbing Sj. rummede også postkontorer, hvorfor de blev bygget efter en anden model.

Den 18. november 1898 døde amtmand Bille pludselig, og sekretær Linnemann i Indenrigsministeriet konstitueredes i stillingen som amtmand og overtog ledelsen af anlægget.

Den 14. oktober 1898 udfærdigedes love for aktieselskabet, og den første direktion kom til at bestå af den konstituerede amtmand som formand, repræsenterende ministeriet, samt repræsentanter for de to købstadskommuner, amtsrådet og landkommunerne med bl. andet etatsråd Hvidt, Frihedslund, den kongelige borgmester i Holbæk, N. E. Hansen, samt folketingsmand Peter Madsen.

Vinteren 1898/99 var meget mild, og arbejdet skred godt frem, så man fastsatte åbningsdagen til den 18. maj 1899.

Liniebeskrivelse:

Fra Holbæk løber OHJ parallelt med DSB, undervejs passeres et uofficielt trinbræt som OHJ anbragte til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Trinbrættet blev bibeholt til lejlighedsvis brug for udflugtstog da restaurant Strandparken ligger i nærheden.

Ved vejunderføringen for Stenhusvej anlagdes i 1967 et trinbræt til brug for Stenhus Kostskoles elever.

Knapt 3 km fra Holbæk station skærer OHJ hovedvejen Holbæk-Kalundborg, og efter flere forsøg med forskellige signaler, fik overskæringen først blinklys og klokker, indtil halvbomme anbragtes 1968.

I 1928 anlagdes Allerup Trinbræt, som blev nedlagt 1974.

I 1951 leveredes til Odsherreds Jernbane skinnebussen OHJ, Sm 16, fra Scandia i Randers. - Den ses her ved leveringen.

Banen drejer mod nordvest gennem et åbent og fladt landskab, og 5 km fra Holbæk ligger Mårsø station. Umiddelbart efter Mårsø passeres Tuse å på en 9 m bro.

Banen drejer herefter stik vest til en stigning og fald hvor Ny Hagested trinbræt ligger.

Så kommer man til Gislinge station. Kort efter 12,8 km fra Holbæk anlagdes banens eneste trinbræt fra åbningen i Sandby, som senere blev til Sandby station og senere til trinbræt igen.

Svinninge station ligger 15,8 km fra Holbæk og er næste stop.

Efter banen fra Holbæk har løbet i vestlig retning, drejer den nu mod nord til Hørve station 19,7 km fra Holbæk.

23,8 km fra Holbæk anlagdes Fårevejle station på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjorden. I de første år benævnte OHJ stationen Mellemøen.

Banen drejer derefter mod nordøst til Asnæs station 27 km fra Holbæk.

Derefter løber banen snorlige stigende mod øst hvor banens tidligere grusgrav lå ca. 600 meter fra Grevinge station 40,4 km fra Holbæk.

Efter en kurve mellem Pistevang og Sneglerup løber banen i nordøstlig retning ind til Kelstrup station 33, 9 km fra Holbæk.

Efter en slangekurve nord for Kelstrup går banen i snorlige retning, og passerer Holbæk-Nykøbing-vejen på en bro, som Holbæk amts Vejvæsen anlagde i 1936, og kommer til Vig station 36,8 km fra Holbæk.

To kilometer fra Vig skærer banen, efter en lang stigning, atter den gamle landevej, og her anlagdes i 1927 Kollekolle trinbræt, som man forventede nedlagt igen i 1974.

Så kommer man til Nørre Asmindrup station som ligger 41,3 km fra Holbæk. Den farlige overskæring for landevejen syd for stationen fik allerede vippebomme i 1905, som senere blev erstattet af blinklyssignal, og overskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev ført nord for stationen i 1958.

Derefter passeres Trundholm mose hvor der er flere moser, bl.a. Bells mose, hvortil der i 1918 blev anlagt sidespor til en tørvefabrik, men sporet blev nedlagt igen 1927.

Den næste station er Højby station som ligger 44,5 km fra Holbæk.

Ved Højby er banen drejet mod nordøst og passerer et meget bakket landskab med flere moser. Den gamle indfaldsvej til Nykøbing Sjælland er nu ført parallelt med banen, og man kommer til Nyled trinbræt.

Og ankommer derefter til Nykøbing Sjælland station 49,4 km fra Holbæk.

1980 den 1. august startede Vestsjællands Trafikselskab, og Odsherreds Jernbane nedlagde trinbrætterne i Kollekolle, Kelstrup og Morsø.

Busruten: Nykøbing Sj.-Vig-Holbæk vil i stedet passere de tidligere holdesteder ialt 11 gange i hver retning fra kl. 6 morgen til 21 aften.

Køretiden mellem Nykøbing og Holbæk vil blive nedsat.

Krydsningen, der hidtil er foregået i Nr. Asmindrup, vil fra 1. august 1980 foregå ved Højby station, hvor toget vil få busforbindelser.

Formænd for bestyrelsen:

1960 i september til 1973 M. J. Clausen, amtmand, Holbæk.

1973 den 4. september til 1986 landsretssagfører Filip Jørgensen, Nykøbing Sjælland.

Stationsforstandere:

1902 Otto Petersen, Nykøbing Sj..

1931 blev Aage Windeløv ansat som stationsforstander ved Nykøbing Sjælland station til 1. januar 1956.

1956 den 1. januar ansattes Aage Larsen til stationsforstander. Han døde den 30. april 1967.

1967 den 1. august udnævnes hans bror, stationsforstander ved Højby station, Ernst Larsen (kaldet "Morsø"), til stationsforstander ved Nykøbing Sjælland station.

1980 den 15. februar ansattes Lis Larsen som ny stationsforstander. Hun havde været konstitueret på posten siden Ernst Larsen, fratrådte, og Lis Larsen var Odsherreds Jernbanes første kvindelige stationsforstander.

Snestormen 1929:

Se billederne her da toget sad fast i 5 dage ved Kollekolle: OHJ - snestormen vinteren 1929.

Kilde: Odsherreds Jernbane udg. af Dansk Jernbane-Klub. - Holbæk Amts Venstreblad 11. april 1967 og 4. september 1973 og 16. januar 1980.--SOC 21. okt 2011, 15:26 (CEST); Kilde: OHJ 100 1899-1999 Ole-Chr. M. Plum 1999; Privatbanerne gennem 150 år. Lars Viinholt-Nielsen, John Poulsen og Ole-Chr. M. Plum 1997 --NannaB 6. september 2021, 8:27 (CEST)

+

Så lidt statistik:

1948 den 20. juni satte OHJs nye skinnebus "Nordstjernen" hastighedsrekord, da den tilbagelagde strækningen mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland på 47 minutter. Det var Tølløse Håndværker og Borgerforening der havde en udflugt Nykøbing Sjælland.

I 1949 udgav Holbæk amts Sognerådsforening en lille bog i anledning af foreningens 50 års jubilæum. I den er der et afsnit om privatbanerne og kommunerne og her findes følgende oplysninger:

Banen har i de forløbne 50 år befordret 13.461.553 passagerer.

Endvidere 4.003.565 tons gods, eller hvad der kan være i 322.695 12½ tons godsvogne. Ville man stille alle disse vogne sammen til eet tog, ville det være 4.316 km langt, eller som fra Nykøbing til Singapore.

--ses 10. jan 2012, 20:05 (CET)