Næbbekroen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Tidligere færgekro på Kongsøre Næbbe - dengang der var færgefart mellem Kongsøre i Odsherred og Kisserup på Tuse Næs. Kroens adresse var Næbbevej 22, matr.nr. 4d, Bråde.

Færgekroen blev bygget i 1804. Byggeriet var finansieret af gårdejer Niels Andersen fra Unigård i nærheden af Kongsøre Næbbe. Men færgefarten og driften af færgen blev varetaget af Færgelauget fra Kisseup på Tuse Næs. På Næbbekroen ansatte lauget et bestyrer- eller forpagterpar, som udover kro-drift også drev en høkerforretning.

Det var en bebyggelse med 3 sammenbyggede længer i U-form. Stuehuset lå øst-vest, med de to helt ens indrettede udlænger vinkelret på stuehusets sydside. Der lå et lille udhus for enden af udlængerne, der kunne tænkes at have været et skr for fiskerne og deres redskaber.

Bestyrerne havde privat høkerforretning og krobeværtning, hvor der var noget at spise, og der blev udskænket øl og brændevin. Udlængerne blev brugt til lager og brændsel, den ene beregnet til at rejsende kunne leje og benytte den til opbevaring af deres varer og overnatning.

Fra 1850'erne begyndte det dog at gå nedad for færdriften til Kisserup og behovet for en færgekro. Dels betød det en del at Siddinge Dæmning blev åbnet for trafik i 1847. Og især da Audebodæmningen blev åbnet i 1875 blev ruten Kongsøre Næbbe-Kiserup kun benyttet af få rejsende.

Den faste færgefart blev derfor nedlagt i 1888. I en årrække efter var det dog muligt at tilkalde en båd til overfart mellem de to steder. I Kisserup var ansat en bådsmand, som tog turen, når der var behov for det.

Med Odsherreds Jernbanes indvielse i 1899 var det helt slut med færgefarten mellem Kongsøre Næbbe og Tuse Næs. Dermed var der heller ikke længere brug for en kro på Næbbet, og krodriften blev indstillet i 1904.

Den første forpagter i 1804 kom fra Hørby på Tuse Næs. Han var både kro- og færgemand, men hans navn kendes ikke?

Det næste forpagterpar var Peder Jensen, gift med Kirsten Jensen, født Olsdatter i Nørre Jernløse, som datter af Ole Christensen. Peder Jensen formodes at være søn af den første bestyrer. De havde en datter, Else Christine, som er født 1854, og som voksede op på Næbbekroen.

Kroen fik midt i 1840-erne en ny ejer, skovridderen på Mantzhøj, Hans Christian Eggert Wellendorf, der ved købet af Unigård, som han rev ned, og i stedet byggede Brådegård, også overtog Næbbekroen.

Han byggede nye bygninger, der blev grundmuret og fik cementgulve. Bygningerne blev adskilt da de blev bygget op.

For at få bevilling til færgefart og udskænkninger skulle man i 1850-erne søge om lov, og en sådan blev udstedt til cand. polit Phil. E. Wellendorf, søn af skovrider Wllendorf, og det var en bevilling til at drive gæstgiveri, og bevilling til brændevinshandel, som blev fornyet igen i 1862. På det tidspunkt har gæstgiveriet åbenbart haft større betydning end færgefarten.

Forpagterens datter, Else Christine, blev gift med en søn fra Maglegården, Peder Christian Pedersen, født 1850. Han var kro og færgemand efter hendes forældre indtil 1888, hvor den faste færgerute blev nedlagt. Han købte "Skovgaard", der senere skiftede navn til Unnerødgård. Han døde 1901.

Kroen fortsatte som gæstgiveri, og forpagter blev Peder Sivart Christiansen, født 1845, død 1898. Han var søn fra Vejlehøjgård, Underød, og gift med Mette Marie. Han var kromand fra 188 til 1894. Der var stadig bådfart over fjorden, men kun nård der var brug for den.

Næste kromand fra 1894 til 1898 var Lauritz Michael Monrad, som 1894 fik ny bevillig til at føre kroophold.

Fra 1898 til kroen lukkede som gæstgiveri i 1904 var den sidste kromand Rasmus Jørgensen. Han fik i 1898 bevilling til kroophold, som blev fornyet 1900.

I 1898 blev der også udstedt et næringsbevis som gæstgiver til Niels Peter Nielsen.

Det ser ud som om de to sidste har drevet hver sin forretning, Niels Peter Nielsen fik sit bevis udstedt til Færgehuset. Det er et spørgsmål og Færgehuset har været det lille hus, der ligger på højre vejside før Næbbekroen, nu kaldet "Trines Hus".


Kilde: Historie og Fortælling fra Hølkerup og Bråde/af Poul Kristiansen, 2003.

Kilde: Torben Jensen, Frostrup 2012.--SOC 1. nov 2012, 01:00 (CET)