Unigård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Unigård, Bråde by, Egebjerg sogn, Odsherred.

Der var 6 gårde i Bråde by ved udflytningen i 1773. De tre blev flyttet ud, hvor de to fik relation til Brådegård.

Den første var "Unsgård" hvis slægt og ejerskab kendes tilbage til 1602, hvor det var en fæstegård ved udflytningen, og var ejer af Gregers Nielsen.

Den kom til at ligge på venstre side af Assenbjergvej, lige efter markerne til Assenbjerggård. Den fik matrikel numrene 4a, 4b, 4c og 3c. Disse jorde strakte sig ud til Næbbevej.

Hans søn, der var ugift, overtager den i 1810.

Hans ældre bror, Morten Gregersen, arver den efter ham. Han sælger jorden fra til Unigård, der havde matr. nr. 2, og den får så også disses matr. nr. føjet til. Da Unigård bliver skiftet ud med Brådegård følger disse matr. nr. med, og det er forklaringen på, at Brådegården i dag har så mange matrikel numre.

Bygningerne til Unigård fik tilsyneladende bare lov at ligge og forfalde.

Gårdejer Otto Nielsen, Abildgård, har fortalt, at han som dreng i slutningen af 1920-erne, sammen med andre drenge, legede i ruinerne.

Den næste, der blev udflyttet var Maglegård.

Den tredie var Unsgård, som kom til at ligge på højre side af Næbbevej, godt 100 meter før den nuværende Brådegård, og havde matr. nr. 2.

Unigård var en gammel slægtsgård i direkte linie til 3 sønner efter Anders Jensen, som ejede den fra 1670 til 1710. Han var velhaven, og en af de største skatteydere i sognet.

Sønnen, Jens Andersen, overtog og ejede den fra 1711 til 1751.

Den går videre til hans søn, Anders Jensen, der står for den 1751-1792, mens den bliver flyttet ud.

Hans søn, Niels Andersen, ejer den 1792-1842. På et tidspunkt efter udflytningen købte Niels Andersen Unsgård jorde, og lagde dem sammen med Unigård. Bygningerne endte som ruiner, der først blev ryddet i begyndelsen af 1900-tallet.

Omkring 1842 købte skovridderen på Mantzhøj, Hans Christian Eggert Wellendorf, Unigård, som han sløjfede, og byggede i stedet Brådegård, der blev indviet 1847.


Se historien om den anden gård her: Brådegård.

Kilde: Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 25. nov 2012, 11:57 (CET)