Forskel mellem versioner af "Næbbekroen"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 2: Linje 2:
  
 
Færgekroen blev bygget i 1804. Byggeriet var finansieret af gårdejer Niels Andersen fra [[Unigård]] i nærheden af Kongsøre Næbbe. Men færgefarten og driften af færgen blev varetaget af Færgelauget fra Kisseup på Tuse Næs. På Næbbekroen ansatte lauget et bestyrer- eller forpagterpar, som udover kro-drift også drev en høkerforretning.
 
Færgekroen blev bygget i 1804. Byggeriet var finansieret af gårdejer Niels Andersen fra [[Unigård]] i nærheden af Kongsøre Næbbe. Men færgefarten og driften af færgen blev varetaget af Færgelauget fra Kisseup på Tuse Næs. På Næbbekroen ansatte lauget et bestyrer- eller forpagterpar, som udover kro-drift også drev en høkerforretning.
 +
 +
Det var en bebyggelse med 3 sammenbyggede længer i U-form. Stuehuset lå øst-vest, med de to helt ens indrettede udlænger vinkelret på stuehusets sydside. Der lå et lille udhus for enden af udlængerne, der kunne tænkes at have været et skr for fiskerne og deres redskaber.
 +
 +
Bestyrerne havde privat høkerforretning og krobeværtning, hvor der var noget at spise, og der blev udskænket øl og brændevin. Udlængerne blev brugt til lager og brændsel, den ene beregnet til at rejsende kunne leje og benytte den til opbevaring af deres varer og overnatning.
  
 
Fra 1850'erne begyndte det dog at gå nedad for færdriften til Kisserup og behovet for en færgekro. Dels betød det en del at [[Siddinge Dæmning]] blev åbnet for trafik i 1847. Og især da [[Audebodæmningen]] blev åbnet i 1875 blev ruten Kongsøre Næbbe-Kiserup kun benyttet af få rejsende.
 
Fra 1850'erne begyndte det dog at gå nedad for færdriften til Kisserup og behovet for en færgekro. Dels betød det en del at [[Siddinge Dæmning]] blev åbnet for trafik i 1847. Og især da [[Audebodæmningen]] blev åbnet i 1875 blev ruten Kongsøre Næbbe-Kiserup kun benyttet af få rejsende.
Linje 9: Linje 13:
 
Med [[Odsherreds Jernbane]]s indvielse i 1899 var det helt slut med færgefarten mellem Kongsøre Næbbe og Tuse Næs. Dermed var der heller ikke længere brug for en kro på Næbbet, og krodriften blev indstillet i 1904.
 
Med [[Odsherreds Jernbane]]s indvielse i 1899 var det helt slut med færgefarten mellem Kongsøre Næbbe og Tuse Næs. Dermed var der heller ikke længere brug for en kro på Næbbet, og krodriften blev indstillet i 1904.
  
Kromand & købmand Peder Christian Pedersen havde kroen til 1888
+
Den første forpagter i 1804 kom fra Hørby på Tuse Næs. Han var både kro- og færgemand, men hans navn kendes ikke?
 +
 
 +
Det næste forpagterpar var Peder Jensen, gift med Kirsten Jensen, født Olsdatter i Nørre Jernløse, som datter af Ole Christensen. Peder Jensen formodes at være søn af den første bestyrer. De havde en datter, Else Christine, som er født 1854, og som voksede op på Næbbekroen.
 +
 
 +
Kromand & købmand Peder Christian Pedersen havde kroen til 1888. Han var født 1850, og døde 1901. Han købte "Skovgaard", der senere skiftede navn til [[Unnerødgård]].
 +
 
 +
Derefter kom Morten Larsens oldefar.
  
Han var født 1850, og døde 1901. Han købe "skovgaard", der senere skiftede navn til [[Unnerødgård]].
+
Kroen fik midt i 1940-erne en ny ejer, skovridderen på [[Mantzhøj]], [[Hans Christian Eggert Wellendorf]], der ved købet af [[Unigård]], som han rev ned, og i stedet byggede [[Brådegård]], også overtog Næbbekroen.
  
Derefter kom Morten Larsens oldefar.   
+
Han byggede nye bygninger, der blev grundmuret og fik cementgulve. De blev adskilt da de blev bygget op.   
  
  

Versionen fra 25. nov 2012, 16:19

Tidligere færgekro på Kongsøre Næbbe - dengang der var færgefart mellem Kongsøre i Odsherred og Kisserup på Tuse Næs. Kroens adresse var Næbbevej 22, matr.nr. 4d, Bråde.

Færgekroen blev bygget i 1804. Byggeriet var finansieret af gårdejer Niels Andersen fra Unigård i nærheden af Kongsøre Næbbe. Men færgefarten og driften af færgen blev varetaget af Færgelauget fra Kisseup på Tuse Næs. På Næbbekroen ansatte lauget et bestyrer- eller forpagterpar, som udover kro-drift også drev en høkerforretning.

Det var en bebyggelse med 3 sammenbyggede længer i U-form. Stuehuset lå øst-vest, med de to helt ens indrettede udlænger vinkelret på stuehusets sydside. Der lå et lille udhus for enden af udlængerne, der kunne tænkes at have været et skr for fiskerne og deres redskaber.

Bestyrerne havde privat høkerforretning og krobeværtning, hvor der var noget at spise, og der blev udskænket øl og brændevin. Udlængerne blev brugt til lager og brændsel, den ene beregnet til at rejsende kunne leje og benytte den til opbevaring af deres varer og overnatning.

Fra 1850'erne begyndte det dog at gå nedad for færdriften til Kisserup og behovet for en færgekro. Dels betød det en del at Siddinge Dæmning blev åbnet for trafik i 1847. Og især da Audebodæmningen blev åbnet i 1875 blev ruten Kongsøre Næbbe-Kiserup kun benyttet af få rejsende.

Den faste færgefart blev derfor nedlagt i 1888. I en årrække efter var det dog muligt at tilkalde en båd til overfart mellem de to steder. I Kisserup var ansat en bådsmand, som tog turen, når der var behov for det.

Med Odsherreds Jernbanes indvielse i 1899 var det helt slut med færgefarten mellem Kongsøre Næbbe og Tuse Næs. Dermed var der heller ikke længere brug for en kro på Næbbet, og krodriften blev indstillet i 1904.

Den første forpagter i 1804 kom fra Hørby på Tuse Næs. Han var både kro- og færgemand, men hans navn kendes ikke?

Det næste forpagterpar var Peder Jensen, gift med Kirsten Jensen, født Olsdatter i Nørre Jernløse, som datter af Ole Christensen. Peder Jensen formodes at være søn af den første bestyrer. De havde en datter, Else Christine, som er født 1854, og som voksede op på Næbbekroen.

Kromand & købmand Peder Christian Pedersen havde kroen til 1888. Han var født 1850, og døde 1901. Han købte "Skovgaard", der senere skiftede navn til Unnerødgård.

Derefter kom Morten Larsens oldefar.

Kroen fik midt i 1940-erne en ny ejer, skovridderen på Mantzhøj, Hans Christian Eggert Wellendorf, der ved købet af Unigård, som han rev ned, og i stedet byggede Brådegård, også overtog Næbbekroen.

Han byggede nye bygninger, der blev grundmuret og fik cementgulve. De blev adskilt da de blev bygget op.


Kilde: Historie og Fortælling fra Hølkerup og Bråde/af Poul Kristiansen, 2003.

Kilde: Torben Jensen, Frostrup 2012.--SOC 1. nov 2012, 01:00 (CET)