Hans Vilhelm Wulfburg Andersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Hans Vilhelm Wulfsburg Andersen.
Hans Vilhelm Wulfburg Andersen, murermester, Billesvej, Nykøbing Sjælland.

Han er født i Nykøbing Sjælland den 13. november 1881, som søn af rebslager Jens Henrik Andersen og hustru Camilla Kjerstine Olivia Bentzen, Nykøbing Rebslageri.

Han blev gift 8. november 1906 med Anna Emilie Marie Andersen, f. Larsen, i Helsinge sogn 10. maj 1881, som datter af ugift Ane Margrethe Larsen.

Lærte 1896-1900 hos murermestrene Krogh & Phil i Havnegade i Nykøbing Sjælland. Svendestykke i Nykøbing Sjælland 1900, og i Holbæk.

Gik i læretiden på Nykøbing Sj. Tekniske Skole.
Murermester Hans Vilhelm Vulfsberg Andersen, Billesvej, Nykøbing Sjælland.

Arbejdede hos forskellige mestre herhjemme og i Købstaden.

1907 den 18. april etablerede han sig som murermester i Nykøbing Sjælland.

Har haft murerarbejdet ved opførelse af herregården "Annebjerggård" ([[Anneberg]]) ved Nykøbing Sjælland, samt flere af egnens større og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme.

Medlem af bestyrelsen for Nykøbing Sj. Håndværkerforening.

Medlem af Murermestrenes Forening i Nykøbing Sjælland 30. marts 1920, og formand 1928.

Kasserer for begravelseskassen.

Delegeret ved Murerkongressen.

Da han nærmede sig 70-års alderen, overdrog han forretningen til sønnen, der har samme navn som faderen.

Hans Vilh. Andersen døde i 1959.


Kilde: Det Danske Landhåndværk, byggefagene, bind III, Kulturhistorisk Forlag, Odense. - Dansk Håndværker Stat bind 3 udg. på Arthur Jensens Forlag 1933. - Arkivalier Online. - Holbæk Amts Venstreblad 6. november 1951 og 15. september 1958.--SOC 25. okt 2012, 19:59 (CEST)


+


I 1992 udgav Lokalhistorisk Forening et lille hæfte med titlen 'Som det var i Nykøbing Sj'. Hans Vilhelm Andersens fortællinger.

Hæftet kan lånes på biblioteket eller læses her Som det var i Nykøbing Sj