Asfaltbal i Nykøbing
Snakker man om "Asfaltballet" i Nykøbing Sjælland, blev det altid omtalt som Danmarks største sommerfest, og også en af de mest traditionsrigeste fester.
Det var faktisk i Nykøbing Sjælland begrebet "Asfaltbal" opstod da man opdagede at de asfalterede gader var et fortrinligt dansegulv.
1930 den 27. august afholdtes det første asfaltbal, og det var den daværende borgmester, Jakob Jensen, der var sagfører og formand for turistforeningen, der foreslog man skulle markere, at asfalten havde afløst de toppede brosten på Algade.
Man havde 2 blæseorkestre på hver ti mand. Illuminationen, som fra første færd har været et væsentligt led i traditionen, kostede det første år 425 kroner. man havde også fyrværkeri, og det kostede 240 kroner. Optoget dengang var et fakkeltog, til hvilke der fakler for 50 kr. Billetpriserne var oprindelig 1 krone for voksne, og 50 øre for børn. Overskuddet var dengang 1.701 krone.
Ved den lejlighed "opfandt" man navnet "Asfaltbal", som snart spredte sig til hele landet. Afbrudt af et par år under Anden Verdenskrig fortsatte man med Asfaltbal hvert år helt op gennem 60-erne og 70-erne indtil det gik over til at blive en "Havnefest" afholdt på Nykøbing Sjælland havn.
I de første år havde man foruden den elektriske illumination tillige lygter med stearinlys i guirlander mellem flagstængerne i gaden, men det ikke. Det måtte man høre op med, da ungdommelige elementer opdagede, at de kunne få lysene til at hoppe op af papirspandene ved at rykke i flagstængerne.
Det første optog i asfaltballet var med et beskedent omfang. Nykøbing havde det år vundet Holbæk amts Bystævnepokal for første gang, og hovednummeret i festen var et optog af idrætskvinder og -mænd, som i spidsen bar pokalen, der blev overgivet til borgmester Jakob Jensen.
En pudsig episode indtraf en gang, man havde et optog med "Der var engang". Da man efter udvekslingen af taler på torvet mellem kongen og borgmesteren sluttede af med at synge "Der er et yndigt land", tog forsamlingen hattene af. Den unge mand, der spillede prinsen af Illyrien, glemte sin rolle, og vakte jubel ved at tage prinsekrone af hovedet og stå ret.
1955 holdt man 25-års jubilæumsfest, men faktisk er det ikke rigtigt, for under krigen 1940-45 måtte man springe et par stykker af festerne over, ligesom man strøg asfaltballet i 1943, da byen fejrede 500 års jubilæum.
+
Indholdsfortegnelse
Optog:
Blandt mændene bag de første asfaltballer var, foruden borgmester Jakob Jensen, den herlige teaterdirektør og senere æresmedlem af Odsherreds Turistforening, Ivar Schmidt, der fra sit teater i København medbragte masser af farveprægtige kostumer til optogene, og stillede en teatersnedker til rådighed mod, at han skulle have kost og logi på Hotel Phønix, men det gik, for han var en påholdende mand.
Og så var der forfatteren Mogens Dam, der jo også i Nykøbing Sjælland dengang hentede impulser til sit berømte "Pjærekjøbing Tidende", der var fotograf Valdemar Georg Hansen, der som gammel skuespiller i masser af år lagde krop til rollen som en af optogets hovedpersoner, og der var malermester Jarmer, en farveglad kunstner, der med fantasi forestod opbygningerne til optoget.
I mange år var optoget hovedattraktionen ved asfaltballet, og mange optog blev husket i mange år fremover, og ikke mindst optoget med kæmpetyren "Højager Nakke", (det år da denne tyr fra Borggaarden i Nakke havde fået kongepræmie på Bellahøjs Dyrskue), der i en vældig opbygning, olm og prustene førtes gennem byen. Inde i sad betroede folk, der dels lod havnens tåge-sirene lyde, og dels pustede cigarrøg ud gennem tyrens næsebor.
Der var optoget med "Jarlen af Bothwell", der var "Marsk Stigs indtog" med over 100 ryttere og skuespilleren Gunnar Lauring som en imponerende Marsk, der var Grundlovsoptoget med Frederik den syvende, og Grevinde Danner i åben Landauer, fulgt af den grundlovsgivende forsamling, hvoriblandt "Grundtvig", her som ved flere andre lejligheder, fremstillet af boghandler Gunnar Rasmussen (Gunnar Rasmussens Boghandel), som havde en boghandel i Svanestræde, og han var iøvrigt selv en ætling af Grundtvig, og havde en slående lighed med den gamle salmeskjald.
1955:
1955 den 23. juli, var det 25 års jubilæum for byens asfaltbal, og så var temaet noget med månerejser, og en stor måneraket var optogets hovedattraktion, og ikke mindst var den flankeret af søde "månepiger". Den var 20 meter lang, og tegnet af malermester Jermer, og snedkereret sammen af snedkermester Knud Christensen, og der medgik 500 meter plasticstof til raketten. Og så kunne alle mænd med "måne" komme gratis ind til fest, hvis de ville lade sig stemple i månen med turistforeningens stempel. Der blev også lavet en speciel cocktail, som fik navnet: "Måneformørkelse". Til dansen spillede to 15-mands orkestre, det ene under ledelse af Bruno Henriksen fra "Dansetten" i Tivoli, og det andet ledes af Poul Flatau, samt Arne Petersens orkester i den øverste del af gaden. For en gangs skyld fik man lov til at holde åbent til klokken 3. Man regner med der kom 15.000 besøgende til festen.
1856:
1956 den 22. juli løb et af de største asfaltballer af stablen, med Nykøbing Byorkester i spidsen, og med 50 faner båret af børn fra feriekolonien "Klitgården". Lysklædte småbørn strøede blomster foran hovedpersonerne, og den flotteste rødhårede pige kåres. Optoget indlededes med stenalderfolk, og afsluttes med en stribe flotte dollargrin med kønne piger i badedragter. Der medvirker over 100 personer på vognene i optoget og en ny Odsherreds-vals præsenteredes af lokal sangerinde, ligesom optog og aftenfest samlede over 12.000 mennesker. Asfaltballet denne lørdag satte rekord i deltagere i optoget og gæster, og kun 2 overstadige personer måtte overnatte i detentionen.
1957:
1957 den 20. juli var temaet "den nordiske mytologi", og da Midgårdsormen (det store dyr i åbenbaringen, var det selvfølgelig først i optoget. Det vil ligesom de forrige år blive indledt med blomsterpiger, og en vældig faneborg, båret af børn fra Frederiksberg kommunes feriebørn ved Nordstrand. Så kom de nordiske guder, "Mimers brønd" jordens skabere Mimer og Ymer, sammen med 3 norner, skæbnegudinderne, der bestemte menneskers skæbne, derefter Odins højsæde, Hlidskalv, med Odin (Windeløv), sammen med andre guder og gudinder, o.s.v., o.s.v.
1958:
1958 den 19. juli var temaet "eventyr", og i spidsen for optoget gik Helsingør Ophelia-garde med 60 søde unge piger med piber og trommer. Eventyrets fe (Lene Vendelboe Jensen), som havde den lange række eventyr efter sig, kom på rulleskøjter, og dansede gaden igennem så fjerlet og graciøst, at man glemte hun var på hjul. Den nyklippede turistformand genkendte under H. C. Andersens cylinderhat, og der kejserens nye (uden) klæder under en baldakin, den raske soldat i "Fyrtøjet", prinsessen på ærten, o.s.v.
1959:
1959 var temaet "det vilde vesten", gaderne får fik navne, og alle tjenerne var cowboys, og en western-karavane drog gennem byen. Det var efterhånden umuligt at finde flere lokalhistoriske baggrunde for optoget, så det kom til at bestå af et wild west Schow med indianere, nybyggere, West Point soldater iklædt blå jakker og hvide benklæder, samt smuk hovedbeklædning o.s.v., og der var som sædvanlig 10 vogne med. Forrest i optoget fik man at se Ottawa-stammens høvding, den kendte quis-vinder, redaktør Otto Walsted. Han vil være ridende, omgivet af sine stammehøvdinge, og 20 drabelige indianere.
1960:
1960 den 23. juli var det ved at gå galt, da temaet var sørøvere, og her havde man planlagt fyrværkeri som krudt og kugler, men da man ville lave røg, og skulle starte, gav det et ryk i skibet, så brændende pulver på en bakke væltede, og der gik ild i dækket.
Stor panik, men det lykkedes nogle at trampe ilden ud, så der kun skete røgskader på skibet, og det store sejl blev svedet lidt. - Der var en brandmand til stede, men han anede ikke noget om ild, så han havde ingen brandslukker med - og så kunne det store optog starte, som vækkede stor jubel.
1965:
1965 var temaet på et kilometerlangt optog "Kardemomme by", med de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan.
Afslutningen:
1972 den 4. oktober besluttede man at stoppe med asfaltballerne efter et voldsomt fald i antallet af besøgende. I Turistforeningen mener man den nu er blevet så omfangsrig, at den er til gene for byens borgere.
Der var 6.889 besøgende 1970 - 7.391 besøgende 1971 - 7.963 besøgende 1972.
Det var det første møde i Turistforeningen med de indvalgte kommunerepræsentanter, og bestyrelsen konstituerede sig med Marie Steen som formand, Bent Højbjerg som næstformand og Palle Hansson, Hotel Odsherred som sekretær.
Kilde: "Dette er Odsherred" udgivet af Odsherreds Turistforening, Nykøbing Sjælland. - Holbæk Amts Venstreblad 20. maj og 9. juli 1955 og 14. april til 23. april 1956 og 1. og 21. juli 1958 og 7. juli 1959 og 25. juli 1960 og 20. juli 1965 og 8. oktober 1968 og 5. oktober 1972.--SOC 23. jun 2011, 16:25 (CEST)
