Carl Valdemar Andersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Ses-cvandersen.jpg

Tømrermester Carl Valdemar Andersen, tjenestemand, Billesvej 10, tømrermester og brandinspektør i Nykøbing Sjælland.

Han er født den 4. oktober 1880 i Vejleby (Hørve sogn) som søn af tømrermester A. Johansen Andersen og hustru Marie, født Christensen.

Han lærte tømrerfaget hos sin far, hvor han blev uddannet som tømrersvend 1899.

Gift den 4. maj 1905 med Kirstine, født Nielsen 1877.

Han arbejde først som tømrersvend hos tømrermester Niels Frandsen i Nykøbing Sjælland.

Forretningen overtaget 1908 på ovennævnte adresse, og indtrådt i Nykøbing Sj. Håndværkerforening 1908.

Det første arbejde han fik overdraget var den pavillonbygning ved Grundtvigsskolen, som var dømt til nedrivning.

Af andre arbejder kan nævnes sikringsanstalten på Amtshospitalet og Svanegården, slagteriets kølehus, sygehusets funktionærbolig og en række større eller mindre beboelsejendomme.

Medlem af ligningskommissionen 1909-17.

1945 den 18. april er sønnen, ingeniør Tage Ingemann Andersen, optaget i firmaet, der fremtidig hedder "Carl V. Andersen & Søn".

Hidtil er drevet ren tømrervirksomhed, men der er nu også optaget en produktion af Jernbeton-ajlebeholdere.

Medlem af Havneudvalget 1926-29.

Medlem af udvalget for Nykøbing Sj. Tekniske Skole 1917, og af Svendekommissionen 1925-27.

Medlem af håndværkerforeningens udvalg for Nykøbing Sj. Tekniske Skole i nogle år.

Brandinspektør fra 1918 i ca. 25 år.

Vurderingsmand til ejendomsskyld siden 1930 i 18 år.

Vurderingsmand for Købstædernes alm. Brandforsikring.

Vurderingsmand for Grundejernes Brandforsikring fra 1927 og for Umyndiges Midler fra 1932.

Carl Valdemar Andersen døde 12. marts 1959.

Kirstine Andersen døde 28. august 1961.

Foruden nævnte søn, er en anden søn død i en ung alder.


Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 27. april 1970. - Holbæk Amts Venstreblad 28. september 1955 og 13. marts 1959 og 29. august 1961.--SOC 12. okt 2011, 13:38 (CEST)