Forskel mellem versioner af "Grevinge"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
1845 = 308. | 1845 = 308. | ||
− | 1880 = 444.[[Fil:Grevinge 1840. JPG|300px|thumb| | + | 1880 = 444.[[Fil:Grevinge 1840.JPG|300px|thumb|right|Grevinge 1840.]] |
Versionen fra 5. feb 2012, 20:55
Det er en af Odsherreds ældste byer hvilket også endelsen "inge" vidner om.
Gennen de første 20 år efter Grevinge blev stationsby, da Odsherreds Jernbane fik anlagt Grevinge station i 1899, bevarede den landsbyens hyggelige præg over sig.
1899 var sognerådsformanden ekviperingshandler J. P. Hansen der var født i Grevinge Lynghuse hvor han i flere år arbejdede som skræddermester. Det skyldes især ham, at man fik Odsherreds Jernbane til at anlægge Grevinge station.
I størrelse kan den måske ikke måle sig med Asnæs og Vig, men nok med hensyn til beliggenhed, idet den ligger så højt, at man mod syd har en glimrende udsigt over den udtørrede del af Lammefjorden, og de syd for liggende byer, og mod vest over det sydlige Odsherreds smukke bakkede landskab.
Østlig og højest i byen ligger Grevinge kirke, og det brede, røde tårn med sine takkede gavle ses viden om.
Kirken ejedes af Københavns Universitet indtil 1933.
Øst for kirkegården ligger Grevinge Præstegård bygget 1776.
Befolkningstallet:
1787 = 191.
1845 = 308.
1880 = 444.
Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 8. nov 2011, 21:01 (CET)