Grevinge Præstegård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Grevinge Præstegård først i 50-erne. Foto: Anders Andersen.
Grevinge Præstegård, Hovedgaden 2a, matr. nr. 16k, Grevinge, Odsherred. - 1980 fik den matr. nr. 16u.

Den første Præstegård er bygget i 1776 af Provst Thomas Frederiksen Rasmussen, præst i Grevinge kirke 1774-1800.

Præstegården var med stråtag (bygget samme år som Egebjerg Præstegård), 1869 og 1905.

Den indeholder 13 værelser. Haven er 1½ tdr. land, og man har fra den en herlig udsigt over land og vand.

I foråret 1928, lige inden pastor Gram Birkedahl Nygaard døde, var præstegårdsavlingen blevet bortforpagtet til Ernst Cordua. Denne forpagtning fortsatte siden da, indtil jorden blev udstykket.

Ny forpagterbolig blev opført 1952.

Under præstegårdens opførelse var villaen "Stighøj", Engelstrupvej 13, lejet som præstebolig, og der var også her konfirmandstue.

1953 blev den gamle præstegård nedrevet.

1954 den 23. marts vedtog byrådet at opføre en ny præstebolig. Den er tegnet af arkitekt Østergård, Landbrugets Bygningstjeneste i Roskilde, og lyder på 117.00 kr., og bliver en vinkelbygning opført i røde håndstrøgne sten.

I hovedfløjen bliver der fire værelser og køkken i stuen, soveværelse og tre andre værelser på 1. sal. I sidefløjen indrettes konfirmandstue og garage.


Præstegårdsforpagtere:
Grevinge præstegård ca. 1930.
Nedrevet 1953 og ny præstegård bygget.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Ernst Cordua, født 14. april 1892, og efter hans død husbestyrerinden Frida Nielsen, død 1977.

1908 - Fr. Nielsen til 1913.

1913 - Lars Pedersen, død 1916.

1917 - Frederik Ludvigsen.

1922 - slagter Lars Madsen, død 1937.

1947 - Georg Pedersen, født 1881.

1951 bestyrer Harald Hansen, Ejlegården, Lille Skensved, som er søn af parcellist Johannes Hansen, Engelstrup.

1977 - Frede Eiland til bolig for hans svigerfar Frederik Hansen, død 1981.

1983 - Kristian Quist, Strandvangsvej 2A.

1990 - Niels Bjerrum.


Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen 1953. - Holbæk Amts Venstreblad 29. december 1951 og 24. marts 1954 og 7. april 1962.--SOC 22. feb 2012, 15:36 (CET)