Forskel mellem versioner af "Hjalmer Magnusson"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 23: Linje 23:
 
Så begyndte Erna og Hjalmar som købmandsfolk, de kendte intet til handel og forretning, men Petersen havde jo erfaring. - De boede sammen i huset, havde hver sin lille lejlighed, og Erna lavede mad til dem alle. Petersen boede der til sin død. Erna passede ham, også de sidste år, hvor han var syg.
 
Så begyndte Erna og Hjalmar som købmandsfolk, de kendte intet til handel og forretning, men Petersen havde jo erfaring. - De boede sammen i huset, havde hver sin lille lejlighed, og Erna lavede mad til dem alle. Petersen boede der til sin død. Erna passede ham, også de sidste år, hvor han var syg.
  
Der var to købmænd i [[Kildehusene]]. Købmand Magnusson boede på den ene side af vejen, købmand Nauta på den anden. Desuden var der en købmand i [[Strandhusene]] og der var ikke langt til [[Skaverup Brugsforening]].
+
Der var to købmænd i [[Kildehusene]]. Købmand Magnusson boede på den ene side af vejen, købmand [[Vilhelm Nauta]] på den anden. Desuden var der en købmand i [[Strandhusene]] og der var ikke langt til [[Skaverup Brugsforening]].
  
 
Det var rigtig dårlige tider i 1930'erne, med stor arbejdsløshed. Det kunne også mærkes i [[Asmindrup sogn]], hvor Kildehusene hørte til. Især om vinteren kneb det med arbejde. Det eneste sognerådet havde at sætte folk til var, at slå skærver til vedligeholdelse af de kommunale veje. I 1935 søgte flere ugifte personer om tilladelse til at slå skærver. Men da det var vanskeligt at skaffe arbejde nok til de arbejdere (gifte), der var i gang, blev der givet afslag. Senere på vinteren vedtoges det at afgrave en bakke på vejen fra [[Svinninge]] til [[Brændt]] for at afhjælpe arbejdsløsheden. I nogle år blev der uddelt oksekød til arbejdsløse. I 1933 udgjorde beløbet, der stod til [[Asmindrup sogn]]s rådighed til dette formål, 220 kr. og i 1937 var det 868 kr.
 
Det var rigtig dårlige tider i 1930'erne, med stor arbejdsløshed. Det kunne også mærkes i [[Asmindrup sogn]], hvor Kildehusene hørte til. Især om vinteren kneb det med arbejde. Det eneste sognerådet havde at sætte folk til var, at slå skærver til vedligeholdelse af de kommunale veje. I 1935 søgte flere ugifte personer om tilladelse til at slå skærver. Men da det var vanskeligt at skaffe arbejde nok til de arbejdere (gifte), der var i gang, blev der givet afslag. Senere på vinteren vedtoges det at afgrave en bakke på vejen fra [[Svinninge]] til [[Brændt]] for at afhjælpe arbejdsløsheden. I nogle år blev der uddelt oksekød til arbejdsløse. I 1933 udgjorde beløbet, der stod til [[Asmindrup sogn]]s rådighed til dette formål, 220 kr. og i 1937 var det 868 kr.
Linje 39: Linje 39:
 
Hendes mand fik arbejde udenfor hjemmet Han var ikke så rask, han havde haft gigtfeber som barn. En tid havde han en mælketur, kørte med mælk fra dør til dør, fra [[Sankerbjerg Andelsmejeri]].
 
Hendes mand fik arbejde udenfor hjemmet Han var ikke så rask, han havde haft gigtfeber som barn. En tid havde han en mælketur, kørte med mælk fra dør til dør, fra [[Sankerbjerg Andelsmejeri]].
  
1952 til 1, april 1962 var Hjalmer Magnusson måleraflæser for NVE i [[Asmindrup]] og [[Egebjerg sogn]]e.
+
1952 til 1. april 1962 var Hjalmer Magnusson måleraflæser for NVE i [[Asmindrup]] og [[Egebjerg sogn]]e. Han afløstes af [[Knud Jensen, Egebjerg]].
  
 
1953 den 6. marts valgtes han til formand for [[Nr. Asmindrup Radikale Vælgerforening]].
 
1953 den 6. marts valgtes han til formand for [[Nr. Asmindrup Radikale Vælgerforening]].
 +
 +
Han var næstformand og senere sekretær i Holbæk Amtskreds af Danmarks Kaninavlerforening.
  
 
Han døde i 1968.
 
Han døde i 1968.
Linje 56: Linje 58:
  
  
''Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 1997. - Holbæk Amts Venstreblad 20. marts og 13. juli 1962.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. feb 2013, 23:52 (CET)
+
''Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4, 1997. - Holbæk Amts Venstreblad 13. januar 1948 og 20. marts og 13. juli 1962.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 8. feb 2013, 23:52 (CET)
  
 
[[Kategori: Købmænd]]
 
[[Kategori: Købmænd]]
 
[[Kategori: Brevsamlingssteder]]
 
[[Kategori: Brevsamlingssteder]]
 
[[Kategori: Måleraflæsere]]
 
[[Kategori: Måleraflæsere]]

Nuværende version fra 27. okt 2018, 11:56

Hjalmer Magnusson, købmand, Kildehusene, Asmindrup sogn, Odsherred.

Han er søn af Marie og Karl Magnusson, Maglebjerg ved Svinninge.

Tidligere var der to købmandsforretninger, og i den ene boede Erna Magnusson.

Erna Magnusson blev født i Lestrup i 1906.

Hendes forældre ejede et hus som havde været i familiens eje i flere slægtled. Der hørte lidt jord til huset, og Ernas far virkede som tækkemand om sommeren, og om vinteren arbejdede han i skoven. Erna var en lille efternøler, hendes mor var 42 år da hun blev født, og hun var syg så langt tilbage, Erna kan huske. Det var ikke altid så nemt med en lille pige og en syg mor.

Ernas 20 år ældre søster var gift med smeden i Overby, og det hændte at Erna blev sendt der ud. Der var langt fra Lestrup til Odden. Rejsen/turen foregik med den kørende post, og postvognen kørte gennem Lestrup for at komme til brevsamlingsstedet i Bråde. Den skulle samme vej tilbage, og Erna kan huske, at hendes far standsede vognen, løftede hende op og sendte hende med til Nykøbing Sjælland. Derfra kom hun med postvognen til Sjællands Odde. Den standsede i Lumsås, hvor der også var brevsamlingssted, og der skiftede de heste før de kørte videre til Odden, hvor hendes søster tog imod hende. - Erna gik i skole i Bøsserup, i forskolen hos frk. Larsen, og i den "store" skole hos lærer Øster. Hun blev konfirmeret i Egebjerg af pastor Lund.

Ernas forældre handlede i Unnerud Brugsforening for de kunne komme hen over marken, så var der ikke så langt.

Da Erna var 18 år døde hendes mor, af sklerose. Hun havde altid været hjemme for at passe hende, og hun blev hjemme og holdt hus for sin far.

1930, da hun var 24 år, den 7. juni, blev hun gift med Hjalmar Magnusson fra Kildehusene.

I 1935 flyttede de til købmandsforretningen, Egebjergvej 213, i Kildehusene.

Huset var bygget i 1898 af Hjalmar Magnussons forældre. Grunden, der går helt ned til Isefjorden, var hans mors arvepart. - Forældrene var flyttet nogle år før. Hjalmars bror, Ernst Magnussen, boede der sammen med en tidligere mejerist, Petersen, der en tid havde opholdt sig i Rusland. De to mænd drev i fællesskab en købmandsforretning; men så blev Ernst Magnusson uddeler i Skaverup Brugsforening (1922-1925) og Petersen boede der alene.

Så begyndte Erna og Hjalmar som købmandsfolk, de kendte intet til handel og forretning, men Petersen havde jo erfaring. - De boede sammen i huset, havde hver sin lille lejlighed, og Erna lavede mad til dem alle. Petersen boede der til sin død. Erna passede ham, også de sidste år, hvor han var syg.

Der var to købmænd i Kildehusene. Købmand Magnusson boede på den ene side af vejen, købmand Vilhelm Nauta på den anden. Desuden var der en købmand i Strandhusene og der var ikke langt til Skaverup Brugsforening.

Det var rigtig dårlige tider i 1930'erne, med stor arbejdsløshed. Det kunne også mærkes i Asmindrup sogn, hvor Kildehusene hørte til. Især om vinteren kneb det med arbejde. Det eneste sognerådet havde at sætte folk til var, at slå skærver til vedligeholdelse af de kommunale veje. I 1935 søgte flere ugifte personer om tilladelse til at slå skærver. Men da det var vanskeligt at skaffe arbejde nok til de arbejdere (gifte), der var i gang, blev der givet afslag. Senere på vinteren vedtoges det at afgrave en bakke på vejen fra Svinninge til Brændt for at afhjælpe arbejdsløsheden. I nogle år blev der uddelt oksekød til arbejdsløse. I 1933 udgjorde beløbet, der stod til Asmindrup sogns rådighed til dette formål, 220 kr. og i 1937 var det 868 kr.

Det var slet ikke nemt at være købmandsfolk. Kildehusene bestod mest af fattige fiskere, en del havde mange børn. Havde de fisk tilovers, gik de omkring med den flade trillebør og solgte, hvor de kunne.

Det kneb tit med betalingen.

Så kom krigsårene med rationering af de fleste varer. Og alle rationeringsmærkerne, der skulle holdes styr på. De havde en liste over deres faste kunder; de sørgede for, at de fik først, når de f.eks. fik varer fra slagteriet, fedt, leverpostej o.l. De fik varer til forretningen fra købmand Oluf Lausen i Nykøbing Sjælland, senere fra en forretning i Nykøbing Falster.

Efter krigen blev det nemmere, der var flere penge blandt folk.

Det var en lille forretning, så efterhånden var det Erna, der passede den.

Hendes mand fik arbejde udenfor hjemmet Han var ikke så rask, han havde haft gigtfeber som barn. En tid havde han en mælketur, kørte med mælk fra dør til dør, fra Sankerbjerg Andelsmejeri.

1952 til 1. april 1962 var Hjalmer Magnusson måleraflæser for NVE i Asmindrup og Egebjerg sogne. Han afløstes af Knud Jensen, Egebjerg.

1953 den 6. marts valgtes han til formand for Nr. Asmindrup Radikale Vælgerforening.

Han var næstformand og senere sekretær i Holbæk Amtskreds af Danmarks Kaninavlerforening.

Han døde i 1968.

Erna førte forretningen videre. Hun havde flere sygdomsperioder med indlæggelse på sygehuset. så var forretningen lukket imens. I 1984 kunne helbredet ikke mere, Erna måtte dreje nøglen efter 49 år bag disken.

I 1994 flyttede Erna Magnusson hen i en af de dejlige små boliger bag Egegården, der netop var færdige.

... den sidste købmand i Kildehusene.

+

1962 den 14. juli blev datteren Eva Magnusson gift med elektriker Mogens Jensen, søn af pedel Vilhelm Jensen, Højby.


Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4, 1997. - Holbæk Amts Venstreblad 13. januar 1948 og 20. marts og 13. juli 1962.--SOC 8. feb 2013, 23:52 (CET)