Asnæs

Asnæs set fra Brdr. Madsens Maskinfabrik i begyndelsen af 1900-tallet med kirken omtrent i centrum. Fotograf Søren Bay benyttede lejlighden – han kravlede op i den halvfærdige skorsten, og tog dette oversigtsbillede over Asnæs. T. v. Rødhøj/Storegade med Toftegård, matr. nr. 4 - Det aflange stuehus med tegltag nr. 3 fra. v.. Grundene på Toftegårdsvej er udstykket herfra. Gården er nedrevet, men hovedbygningen eksisterer endnu i 2009 i ombygget form på adressen Storegade 30, matr. nr. 4s, Asnæs by, Asnæs. Her har der været Schous Sæbehus, slagterforretning ved Slagtermester Johansen senere Chr. Larsen og søn Hans Larsen, der havde forretningen fra 1937 samt snedker- og møbelforretning ved snedkermestrene Chr. Sørensen og og Hans Chr. Nielsen. Efter Hans Chr. Nielsens død i 1930 videreførte sønnen Lundvald Nielsen snedkerforretningen. T. h. Åstoftevej (senere Bobjergvej). - Fotograf: Søren Bay.

Topografi:

Asnæs er bygget på et næs der gennemskærer sognet fra Vest til øst, og løber ud i Lammefjorden.

Hvor langt tilbage i tiden vi skal for at kunne betegne Asnæs som en landsby, er noget uvist, men da første del af Asnæs kirke er bygget ca. år 1140, har der vel allered dengang været en lille landsby med en samling fæstegårde og huse.

At der endnu længere tilbage i tiden har været en boplads på dette sted, kan bl.a. ses af en hedensk solsten med helleristninger (hjulkors og skåltegn) som antagelig er fundet på stedet og indmuret i kirkens sydvestlige mur.

Også af de udgravninger, der er foretaget i området, blandt andet ved Odsherreds Gymnasium, kan man se, at der har været beboelse.

Den ældste omtale af Asnæs by er fra Trap Danmark. I år 1370 står byen nævnt som Asknæs. Navnet skulle være kommet af, at der var mange Asketræer på det lille næs, som løb ud i Lammefjorden syd for byen. Andre steder er byen nævnt som Åsenæs, muligvis fordi næsset er afslutningen på den ås, (Randmoræne fra Istiden) der fra Vejrhøj over Veddinge, Høve og Åstofte ender her.

Asnæs under skiftende ejere:

Asnæs hørte dengang under Dragsholm Slot, som ejedes af Roskilde Bispestol. I Roskildebispens jordebog fra ca. 1370 er nævnt en hovedgård, som lå ca. 50 m. vest for Asnæs kirke. Denne gård var en mindre herregård, og man mente den hed Naxholm.

Ifølge Lars Andersen: "En historisk skildring" fra 1893, blev Odsherreds Gods, som Asnæs hørte under, og Dragsholm Len i 1566 frataget Sjællands Biskop, Joakim Rønnov, og lagt ind under Kronens Gods. Det blev videresolgt, og i de følgende år skiftede det ejer flere gange, indtil Dragsholm med bøndergods i 1694 blev købt af søhelten Cort Adelers yngste søn, gehejmeråd, stiftamtmand Friedrich Christian Adeler.

Asnæs med fiskeri og landbrug:

Men oprindelig var Asnæs en lille ubetydelig fiskerby ved Lammefjorden - en arm fra Issefjorden - og Asnæs sogn strakte sig i vestlig retning helt ind til Fårevejle kirke. På den tid blev landbruget drevet under "fællesskabet", og stod langt tilbage i udvikling. Dyrkningen af jorden var dårlig, skønt arbejdet var stort i forhold til det ringe udbytte, det gav. Vejene var i høj grad forsømte, og om vinteren ufremkommelige. Vognene kørte ofte i til hjulnavene, og hvis der var læsset 3 tdr. korn, måtte kusken gå ved siden af. Det har været en kummerlig tilværelse at være bonde i Asnæs for 300 år siden.

Før fjorden blev tørlagt, var der en livlig trafik af mindre både. De blev brugt dels til fiskeri, men også til personsejlads. Der var også større sejlskibe, som hørte hjemme i Asnæs. Gårdejer Erik Madsen på Næsgård havde et fragtsjkib, som bl.a. sejlede kreaturer ud til græsning på øerne for lensbaronen på Dragsholm Slot. Som en del af betalingen fik han egetømmer til at bygge gården op med. Han sejlede også en fragtrute til Holbæk to gange om ugen.

Der var også Peter Nielsen - "Basse-Per Nilen", der var en handelsmand som var ejer af et mindre fragtskib, men som det gik helt galt for.

Som nævnt blev der drevet lidt fiskeri på fjorden, men det var ikke meget. En stor fangst fik de dog. I 1863 forvildede to store hvaler sig ind i fjorden, og selvom den ene fandt ud igen, fik man den anden gennet ind på stranden. De gæve Asnæsbønder forsøgte først at aflive hvalen med deres bøsser uden større virkning, så det måtte opgives. Så fandt de på at stoppe hvalens åndehul med sække, og på den måde blev hvalen kvalt. Det var en grintehval, og den er antagelig blevet slagtet på stedet. Det er der ikke skrevet noget om, men skelettet kom til København og blev udstillet på museum.

Efter udtørringen af Lammefjorden:

1872 begyndte udtørringen så af Lammefjorden, og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, som mange steder viste sig at være særdeles frugtbar, mens andre steder var sandet og stenet.

Småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs, som andre kystbyer ved Lammefjorden blev en del udvidet.

Men af endnu større betydning for Asnæs fik Odsherreds Jernbane, der valgte at anlægge Asnæs station, men også brødrene Madsens Maskinfabrik, der på et tidspunkt havde 50 ansatte, fik stor betydning for Asnæs vækst.

Fra at være en lille fiskerby gik Asnæs over til at blive en ret stor stations- og fabriksby i Odsherred.

Før 1899 lignede Asnæs enhver anden by i Odsherred, men med baneanlægget var den en stationsby, og da den ligger centralt mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, blev den krydsningssted for togene, og det førte snart til, at her blev brug for et ordentligt hotel med opholdssted for handelsrejsende, og i foråret 1902 byggedes det overfor stationen, og det var et lille aktieselskab der ejede det med en bestyrer ansat.

Asnæs indtil 1945:

Omkring år 1900 begyndte Asnæs by at vågne op. Den var stadig trafikmæssig meget isoleret, al sejlads var for længst indstillet, og vejene over den tørlagte fjord var endnu ikke rigtig farbare.

Vejen over Audebodæmningen havde stor betydning for forbindelsen til Odsherred og dermed til Asnæs, men helt afgørende for udviklingen var, at der nu kunne ses en positiv afslutning på de meget lange og vanskelige forhandlinger om at få gennemført en jernbaneforbindelse fra Holbæk over Asnæs til Nykøbing Sjælland.

Asnæs station havde en central placering midt mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, og blev forsynet med en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes, og togene returneres til Asnæs. De første 10 år var der kun tre tog i hver retning, og da det sidste tog kørte fra Nykøbing allerede kl. 17, fortsatte postvæsenet med postdilligencen over Vejlekroen (Kroenborg) til Jyderup, så posten kunne komme frem til udbringning i København næste dag. Dilligencen stoppede i 1909, efter der var indsat senere tog på Odsherreds Jernbane.

Brødrene Carl og Oluf Madsen var en anden væsentlig årsag til, at der på den tid skete en kraftig udvikling i byen. Deres forældre havde en gård på Åstoftevej, men de to brødre havde ikke lyst til landbruget, og da deres forældre sad økonomisk hårdt i det på gården, var der ikke megen hjælp at hente til uddannelse. De klarede sig alligevel, fordi de var udrustet med en usædvanlig energi og sans for teknik. De uddannede sig på nogle maskinværksteder, og lærte den mest nødvendige forarbejdning af jern, og begyndte herefter at eksperimentere hjemme på gården. De startede med reparation af landbrugsmaskiner, men samtidig arbejdede de på at lette det hårde arbejde i landbruget med nye redskaber. Efter oprettelsen af aktieselskabet A/S Brdr. Madsens Maskinfabrik, udviklede Asnæs Maskinfabrik sig til at blive et virkeligt aktiv for Asnæs by.

At specielt Odsherreds Jernbane og Asnæs Maskinfabrik kom til at betyde meget for Asnæs by i begyndelsen af 1900-tallet, kunne blandt andet ses af de mange forretninger, der kom til byen, og det ene hus efter det andet blev bygget, gader blev anlagt, ligesom den gamle hovedvej ud til Vejlekroen (Kroenborg) efterhånden tætbebyggedes gennem hele byen.

Der blev anlagt en ny gade fra jernbanestationen til Storegade, som gik igennem præstegårdens enghave, deraf det senere navn. Der gik ikke mange år før den var udbygget med forretninger, og nu begyndte Asnæs at ligne en rigtig stationsby.

Der kom et teglværk, endnu en landbrugsmaskinfabrik, et hotel og noget så specielt som Asnæs Kartoffeltørreri med jernbanespor helt ind til fabrikken, to karetmager- og karosserivirksomheder, et nyt andelsmejeri, en margarinefabrik, et betonstøberi og nye skoler m.m.

Byen var vågnet op af sin mangeårige dvale.

1930 kan bemærkes Asnæs kirke der ligesom de fleste kirker i Odsherred er bygget i den romanske tid af kampesten. I Asnæs sogn findes Asnæs Kommuneskole, og en skole i Hørve. Asnæs havde på den tid foruden jernbanestation, også postekspedition, telegraf- og telefonstation, vandværk, samt flere industrier. Foruden Asnæs Sogns Sparekasse fandtes der også en afdelig af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.

Asnæs var i gang med en rigtig stor udvikling.

Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 5. nov 2011, 15:25 (CET) Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 5. nov 2011, 19:36 (CET) - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 4. jan 2012, 00:03 (CET)