Nykøbing Sj. Skibsværft

Nykøbing Sjælland Skibsværft.

Det blev oprettet af kaptajn Frederik von Buchwald, som 1. april 1815 købte "Annebjerggård" (Anneberg) af kaptajn Friberts enke.

Buchwald kom ret hurtigt til at sidde godt i det. Han var konservativ som alle datidens herremænd, men han havde et fornuftigt syn på småfolks levevilkår, så han var afholdt blandt husmænd og arbejdere. Herredets mindre jordbrugere valgte ham som stænderdeputeret, og han deltog i stænderforsamlingen i Roskilde 1842, 44 og 46.

Her talte han småfolks sag, både med hensyn til skattelettelser og større næringsfrihed.

Den 8. september 1842 talte han imod brændevinsafgiften, og her fremkom den historiske betegnelse "Den fattige mands snaps".

Skibsværftet oprettes:

1835 blev Frederik von Buchwald indvalgt i Nationalbankens repræsentantskab, og her traf han den senere justits- og kulturminister P. G. Bang. I disse år havde Danmark en meget indbringende koffardifart på udlandet, og Frederik von Buchwald, der fra sin grønne ungdom var sømand, var klar over, at der var penge at tjene her.

Han talte med P. G. Bang om at bygge et skibsværft ved Annebjerg, og ved Bangs bistand fik han sikret de nødvendige penge, og det skal lige med, at aktieselskaber dengang var et ukendt begreb.

Frederik von Buchwald gik straks i gang med arbejdet, og i sommeren 1840 valfartede Nykøbinggenserne til Anneberg for at se det nye skibsværft.

Frederik von Buchwald fik personligt tilladelse af skovridder Wellendorf på Mantzhøj til at udvælge skibstømmeret, og snart bunkede det svære egetømmer sig op på tømmerbakken udenfor Annebjerggård. Som værkmester ansattes en dygtig skibsbygger ved navn Mortensen, og han fik bolig i gårdens gartnerbolig.

En bakke som bedding:

Det første fartøj, der gled af stabelen på Annebjerggården værft, var en jagt, der fik navnet "Peter Bang" efter ministeren, som havde støttet foretagenet.

Den efterfulgtes af en halv snes større eller mindre skibe af skonnerttypen. De kendteste disse "Issefjordsskonnerter", som de kaldtes blandt sømændene, var "Codan", "Henriette", "Lucinde", "Charlotte" og "Anneberg".

Det første skib, Peter Bang, blev senere ombygget og rigget til som skonnert, men i slutningen af 1930-erne forliste det med mand og mus i en forrygende storm ved indsejlingen til Randers fjord. Budskabet herom vakte stor sorg på Annebjerggård.

"Lucinde", den gamle berømte Grønlands-farer, gik i sin hårde fart til langt op i 1860-erne, et bevis for, at den var bygget godt og solidt. "Codan" og "Anneberg" var de to sidste fartøjerFrederik von Buchwald ejede. "Anneberg" førtes af kaptajn Mathiesen, der var søn af præsten i Højby.

Anneberg Skibsværft bestod i en halv snes år, og der var stor spænding hver gang et nyt fartøj skulle løbe af stabelen. Skibene blev bygget på en bakke, der tjente som bedding, men den var ikke særlig stejl, og først en snes alen ude i vandet var det tilstrækkeligt dybt. En stabelafløbning kunne ofte vare flere dage, og de færdige skibe måtte endda slæbes ud i søen med hestekraft.

Var spændingen stor, inden skibet gled ud, var glæden ikke mindre når søsætningen var vel overstået.

Da det sluttede:

Omkring 1860 begyndte jernbaner og dampskibe at fortrænge sejlskibene, og Frederik von Buchwalds skibe blev vel også for små efter den nyere tids krav, og til sidst betalte de sig ikke.

Midt i 1860-erne solgte Frederik von Buchwald de sidste af dem, og på dette tidspunkt fandtes der ikke nogen i Nykøbing, som kunne overtage hans værk, og skibsværftet blev lukket for bestandig.

Andre havde skibe i søen:

De større købmænd i byen havde endnu skibe i søen, bl.a. E. Olsen og N. W. Thomsen.

E. Olsen ejede den smukke brig, "Håbet", der strandede ved Tisvilde.

Købmændene ejede bl.a. andet andre fartøjer som barken "Richard", der stak så dybt, at den ikke kunne gå ind i Nykøbing Sjælland havn. Den sejlede altid på de varemere himmelstrøg. En overgang var også to fragtbåde, "Issefjord" og "Frederik den VII", hjemmehørende i Nykøbing. Kuriøst nok havnede skibets galionsfigur over døren til Casino i Havnegade.

Et konsortium købte senere i Norge en lille damper, som blev kaldt "Isøre" og som sejlede lystture mellem Isefjordens byer. Den var imidlertid bygget så smal, at den rullede i søen, og det tog lysten fra folk til at sejle med den, så den blev videresolgt.

Skibsklokken fra "Isøre" havnede på en af Andelsmejeriet Billesborgs mælkevogne.

Kilde: Uddrag af en artikel skrevet af lokalhistoriker Sophus Jensen, og bragt i Holbæk Amts Venstreblad 11. marts 1952.--SOC 27. sep 2017, 15:42 (CEST) .