Issefjord

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Dampskibet "Issefjord", Nykøbing Sjælland.
Dampskibet "Issefjord", som modtog gods og passagerer fra Københavnerrutebåden til videre befordring i Isefjorden. - Fotograf: Ukendt.

Efter 1877 sejlede DSB fire til seks gange ugentligt ruten Holbæk-Orø-Siddinge-Nykøbing Sjælland med skrueskibet "Issefjord".

1899 afsejlede "Issefjord" hver mandag, onsdag, torsdag og fredag fra Nykøbing Sjælland kl. 6.30 og ankom til Holbæk kl. 9.00, hvorefter der var forbindelse med banen til København 9.45. På disse ture anløb skibet Siddinge, hvad det derimod ikke gjorde tirsdag og lørdag, hvor man kunne vente til 7.30 med at sejle fra Nykøbing Sjælland, og alligevel også have forbindelse med samme tog til København. I modat retning gik skibet hver hverdag kl. 11.00, og ankom til Nykøbing Sjælland kl. 13.30.

Da de første tog ved Odsherreds Jernbanes åbning i 1899 var 2½ time om turen, var det for så vidt ikke en større forbedring af rejsetiden mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk.

Sejladsen forsøgtes fortsat, efter banens åbning, men ophørte kort efter århundredskiftet.


Kildehenvisning: Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbaneklub.--SOC 20. okt 2011, 15:38 (CEST)