Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(500 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
== Ugens Artikel: Rørvig Kro==
+
= Udvalgt artikel: Vig Andelsmejeri=
 +
[[Fil:VigAM.jpg|450px|thumb|left|Mejeriets personale ved Vig Andelsmejeri's 25 Års jubilæum i 1936]]Vig Andelsmejeri, Mejerivej 8, [[Vig]] st., [[Odsherred]].
  
[[Fil:Rørvig Kro.jpg|400px|thumb|right|Rørvig kro 1912 med gæster på altanen.]]
+
Oprettet 1. november 1911 efter flere års forhandlinger. Indtil da måtte byens og omegnens landmænd sende deres mælk til [[Kelstrup Andelsmejeri]] og [[Svinninge Mejeri]]. Oprettelsen af Vig Andelsmejeri skete under medvirken af statskonsulent A.P. Hansen og arkitekt Bendtsen fra Vallekilde.
'''''Rørvig Kro, Rørvig Kro og Badehotel, Rørvig Færgekro.'''''
 
Ja, kært barn har mange navne, og Rørvig Kro og Badehotel har også haft nogle stykker, men hvornår den blev opført har det indtil nu ikke været muligt at finde ud af, men alt tyder på, at [[Rørvig]] Kro åbnede omkring 1886.  
 
  
En halv snes år forinden, i 1876, havde myndighederne afslået en ansøgning om bevilling fra stedets tidligere ejer, som man ikke mente at kunne anbefale, med den tilføjelse "men vel en anden ansøger, idet en kro i Rørvig er meget ønskelig". Utvivlsomt havde afslaget sin årsag i, at den pågældende ansøger havde ord for at drive brændevinsbrænderi.
+
Den første bestyrelse bestod af formand gårdejer [[Hans Jensen]], [[Vig]]. - Jakob Olsen, Boldbjerg. - Lars Jensen, [[Lille Egebjerg]]. - Peter Rasmussen, [[Siddinge]]. - Torp Hansen, [[Bognæs]]. - Chr. Nielsen, [[Vig]]. - Laur. Hansen, [[Rode]].
  
Og behovet for en Kro var til stede. På daværende tidspunkt havde [[Lodsoldermandsgården]] fra gammel tid bevilling til gæstgiveri, og det var her de første kunstnere og forfattere søgte til, når de besøgte egnen. Her boede i 1870-erne malere som Vilhelm Kyhn og Vilhelm Melbye eller forfatteren Vilhelm bergsøe, der beretter om opholdet i sin roman "Bruden fra Rørvig".
+
Man købte en byggegrund lige overfor [[Vig station]], og her blev mejeriet bygget, og kom til at koste 82.000 kr.
  
Behovet blev ikke mindre efter at der i 1879 kom dampskibsforbindelse til Rørvig. Da jernbanen fra København til Frederikssund blev åbnet dette år, oprettedes en sejlrute herfra til [[Nykøbing Sjælland]], som i sommertiden anløb [[Rørvig]] og landsatte passagerer for enden af bådebroen ud for [[Lodsoldermandsgården]].
+
De første år var mejeriet udsat for nogen konkurrence fra de øvrige mejerier. Alle landbrugere i de forskellige byer omkring [[Vig]] havde ikke tilsluttet sig det nye mejeri, og mælkevognene kørte og krydsede hinanden. Det var især tilfældet i [[Lille Egebjerg]], og i byerne øst for [[Vig]], men i 1918 blev det ordnet sådan, at hvert mejeri fik sit naturlige område.
  
Kroen blev snart populær. Den søgtes både af stedets befolkning, og af sommerens strøm af turister. Således boede malerne Johan Rhode og Theodor Philipsen på kroen i sommeren 1894, og sidstnævnte kom her påny i 1908, hvor han malede strandengen neden for kroen. Johan Rohde var begejstret for stedet og anbefalede forfatter-vennen Henrik Pontoppidan at tage dertil; han ankom samme år til Rørvig med familien og flyttede ind i et lejet hus. På kroen mødtes han med de to malere.
+
Mejeriet havde i 1931 118 leverandører med 900 køer - heraf 4 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.
  
I det hele taget var kroen tilholdssted for de første landliggere, og maler-hustuen Gerda Mols kunne senere fortælle at "Pontoppidan kunne byde på kaffe i den primitive kro, men når klokken nærmede sig 10, kom den gamle kromand, skruede petroleumslampen ned og sagde: "Ja, så lukker vi butikken", og så tøffede vi lydigt hjem".
+
Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 prøveudtager, 1 ekspeditrice, 1 kusk og leverandørernes 9 kuske.
  
Krohaven vendte ud mod fjorden, og ud over nogle forkrøblede træer, var her en pavillon, som bestod af et på fire slanke pæle hvilende spidst tag. Louis Levy beskrev det således i sin lille roman: Hele den lille by var oversvømmet af gæster; det var et liv, røre og rykind, og i denne glædens hal blev der danset, leet og musiceret - under osende tranlampers skær. Formentlig var pavillonen forløber for en større otte-kantet danse-estrade, der kom til i begyndelsen af 1900-tallet. Den var tegnet af arkitekten Julius Smith i 1892 til opstilling i Grønnehave skov ved [[Nykøbing Sjælland]], men nedtaget i 1903 samtidig med at man dèr opførte [[Grønnehavehus]]. Det gamle dansehus flyttedes til Rørvig, hvor det genopstod kendt som "[["Den Runde" i Rørvig]]".
+
Formand fra starten, og i 36 år: Gårdejer [[Hans Jensen]], [[Dyvemosegård]].
  
En datter af værtsparret, Karen Andersen, kunne i 1920-erne og 1930-erne huske, at kroen havde et stort personale om sommeren: 1 kok, smørrebrødsjomfru, 2 køkkenpiger og en masse koner, som kom på arbejde hver dag. En skulle vaske tøj, en anden skulle vaske glas, og så var der 2 karle. Der var også 5 tjenere, 1 buffist, og nogle drenge som gik med bakker over vejen, da der ikke var køkken på Estraden.
+
Han afløstes af parcellist [[Niels Chr. Espersen]] til 1958.
  
I 1923 blev kroen gennemgribende moderniseret og delvis ombygget ved hjælp af arkitekt Peter Ulstrup Hansen. Den mest iøjenfaldende ændring ved ombygningen blev tilbygningen med et tårn op langs facaden. Desuden blev der indlagt elektrisk lys i stedet for de karakteristisk lugtende karbidlamper. Et ønske om at lægge rindende vand ind måtte opgives, da byens lille vandværk ikke kunne klare trykket, så gæsterne måtte klare sig med servantestel og wc på gangen.
+
1911 til 1947 var formanden parcellist [[Niels Chr. Espersen]]. Den 15. december 1948 købte han fhv. portør Christensens hus i [[Vig]] til tjenestebolig.  
  
Det var så også her kroen skiftede navn til "Rørvig Kro og Badehotel".  
+
Han afløstes af [[Hans Jensen]]s søn gårdejer Werner Jensen, der ikke fik lang virketid, da mejeriet 1. november 1961 ikke har egen bestyrelse, men er undergivet fællesbestyrelsen for den nye sammenslutning.
  
Kroens grund gik i disse år fra fjordkysten og op til Nørrevangsvej. Bag kroen lå rejsestald med brede porte, og plads til mange heste. Når der var fest på kroen, kom bønderne kørende fra både Nakke og Nørrevang, og så stod hestene i stalden og blev passet af krokarlen.
+
Den første bestyrer i 1911 [[Oluf Jensen, Vig]], der var mejeribestyrer til 1940.
  
Området var så stort, at der var plads til en stor tørreplads, urtehave, blomsterhave og frugttræer, mindes de børn der voksede op her. Inde i haven var en hel zoologisk have med en labyrint af indhegninger til forskellige fugle- og dyrearter: Høns og kyllinger, ænder og gæs, både vildænder og sjældne gåsearter, indhegninger med kaniner, bæverbassin og sølvræve i lange løbegårde. Indimllem alt det spankulerede et påfuglepar og små perlehøns. Også fasaner, duer, marsvin og en lille hest var der plads til, samt et par grise der blev opfedet med affald fra køkkenet og ølsjatter fra skænkestuen før de blev slagtet til jul.
+
Derefter var bestyreren [[Gunnar Klitgaard]], som kun var bestyrer i 7 år, da han døde i en ung alder.
  
En omfattende renovering efter århundredskiftet førte til et stilskifte. Kroen blev påny hvid udvendig og indvendig, med hvide parasoller, hvide møbler, hvide duge, og hvidklædt personale.
+
I hans tid gik mejeriet bl.a. over til elektrisk drift, og der blev plads til at lave et lille osteri.
  
Gastromien blev sat i højsædet, og foruden spiserestauranten blev indrettet særskildt cafè og selskabslokaler.
+
1947 den 1. oktober efterfulgtes han af [[Henrik Sørensen, Vig]], der blev mejeribestyrer af de sammensluttede syv mejerier.
  
Det gav [[Rørvig]] en ny profil.
+
1947 valgtes parcellist [[Niels Chr. Espersen]] til ny formand.
  
I 1960 blev serveringsstuen udsmykket med kakler og keramiske lysholdere af maleren Bjørn Wiinblad.
+
1947 den 1, november kunne Laurits Petersen, [[Kollekolle]], fejre 25 års jubilæum som mælkekusk.
  
det tidspunkt havde værten indrettet et keramisk værksted i et af kroens baghuse for vennen og sig selv. Senere blev værkstedet videreført af lokale kunstnere som: Busser Förster, Gregor Steincke og Gunnar Palander.
+
1953 på mejeriets generalforsamling blev det besluttet at udvide mejeriet til også at indeholde osteri, ostelager, smørpakkeri og mejeristværelser til en anslået udgift på 350.000,00 kr. Der var rejsegilde på nybyggeriet i oktober 1953 og i 1954 tog man gradvist de nye faciliteter i brug.[[Fil:Vig Andelmejeri 1.jpg|400px|thumb|right|Luftfoto af Vig Andelsmejeri 1956, hvor man kan se tilbygningerne til det oprindelige byggeri. - Fotograf: Sylvest Jensen, Hillerød.]]
  
 +
1957 den 1. november valgtes gårdejer Werner Jensen, [[Vig]], som ny formand.
  
''Kildehenvisning: Uddrag af Kroen i Rørvig af Kurt Sørensen 2006.
+
1961 den 17. april blev man som ovenfor beskrevet medlem af [[Odsherreds Mejerikreds]].
== Søg på Odsherred Wiki ==
+
 
 +
1961 den 1. oktober overgik al smørproduktion til mejeriet, fra de nedlagte [[Lumsås Andelsmejeri]] og [[Odden Andelsmejeri]].
 +
 
 +
I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet "[[Vig Kærnecentral]]". Denne produktion ophørte 24. august 1967 og flyttedes til [[Ellingebjerg Andelsmejeri]] i [[Højby]].
 +
 
 +
Den 27. august 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri, og man flyttede kontor og administration til Mejeriet Viking i Gislinge. - og bygningerne blev afhændet til grosserer Eric Christiansen, Valby, for 425.000,00 kr., som ville anvende dem som fabrik indenfor papirvarer.
 +
 
 +
1967 købte Svend Nielsen bygningerne, og etablerede [[Dansk Plastvæveri]].
 +
 
 +
1971 den 2. august har Svend Nielsen solgt firmaet, og beholdt bygningerne, til [[Dansk Industriservice A/S]].
 +
 
 +
1973 den 1. februar har Svend Nielsen udlejet den store mejeribygning til et københavnsk firma, [[A/S Drena Plast]].
 +
 
 +
Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A.
 +
 
 +
 
 +
Dette mejeri må ikke forveksles med [[Vig Mejeri]].
 +
 
 +
== Søg på Odswiki ==
 +
 
 +
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
  
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
Linje 51: Linje 71:
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=R&to=S '''R'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=S&to=T '''S''']  
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=R&to=S '''R'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=S&to=T '''S''']  
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=T&to=U '''T'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=U&to=V '''U''']  
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=T&to=U '''T'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=U&to=V '''U''']  
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=V&to=W '''V'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=W&to=X '''W''']
+
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=V&to=W '''V'''] [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=W&to=X '''W''']  
X  
+
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Y '''X'']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Z '''Y'''] Z
+
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=X&to=Z '''Y''']
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Æ&to=Ø '''Æ''']
+
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Z&to=Æ '''Z''']
Ø
+
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Å&to= '''ÆØÅ''']  
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider&from=Å&to= '''Å''']  
 
  
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider '''Alle Artikler fra A til Å''']
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel%3AAlle+sider '''Alle Artikler fra A til Å''']
  
 
== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
 
== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
[http://odswiki.bibod.dk/index.php/Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']
+
[https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']
  
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']
Linje 69: Linje 88:
 
== Bliv Wiki-Skribent ! ==
 
== Bliv Wiki-Skribent ! ==
  
Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
+
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
 +
 
 +
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.  
  
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side. '''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang.'''
+
'''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk. '''
  
Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold.  Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.
+
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold.  Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Nuværende version fra 15. nov 2023, 11:48

Udvalgt artikel: Vig Andelsmejeri

Mejeriets personale ved Vig Andelsmejeri's 25 Års jubilæum i 1936
Vig Andelsmejeri, Mejerivej 8, Vig st., Odsherred.

Oprettet 1. november 1911 efter flere års forhandlinger. Indtil da måtte byens og omegnens landmænd sende deres mælk til Kelstrup Andelsmejeri og Svinninge Mejeri. Oprettelsen af Vig Andelsmejeri skete under medvirken af statskonsulent A.P. Hansen og arkitekt Bendtsen fra Vallekilde.

Den første bestyrelse bestod af formand gårdejer Hans Jensen, Vig. - Jakob Olsen, Boldbjerg. - Lars Jensen, Lille Egebjerg. - Peter Rasmussen, Siddinge. - Torp Hansen, Bognæs. - Chr. Nielsen, Vig. - Laur. Hansen, Rode.

Man købte en byggegrund lige overfor Vig station, og her blev mejeriet bygget, og kom til at koste 82.000 kr.

De første år var mejeriet udsat for nogen konkurrence fra de øvrige mejerier. Alle landbrugere i de forskellige byer omkring Vig havde ikke tilsluttet sig det nye mejeri, og mælkevognene kørte og krydsede hinanden. Det var især tilfældet i Lille Egebjerg, og i byerne øst for Vig, men i 1918 blev det ordnet sådan, at hvert mejeri fik sit naturlige område.

Mejeriet havde i 1931 118 leverandører med 900 køer - heraf 4 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 prøveudtager, 1 ekspeditrice, 1 kusk og leverandørernes 9 kuske.

Formand fra starten, og i 36 år: Gårdejer Hans Jensen, Dyvemosegård.

Han afløstes af parcellist Niels Chr. Espersen til 1958.

1911 til 1947 var formanden parcellist Niels Chr. Espersen. Den 15. december 1948 købte han fhv. portør Christensens hus i Vig til tjenestebolig.

Han afløstes af Hans Jensens søn gårdejer Werner Jensen, der ikke fik lang virketid, da mejeriet 1. november 1961 ikke har egen bestyrelse, men er undergivet fællesbestyrelsen for den nye sammenslutning.

Den første bestyrer i 1911 Oluf Jensen, Vig, der var mejeribestyrer til 1940.

Derefter var bestyreren Gunnar Klitgaard, som kun var bestyrer i 7 år, da han døde i en ung alder.

I hans tid gik mejeriet bl.a. over til elektrisk drift, og der blev plads til at lave et lille osteri.

1947 den 1. oktober efterfulgtes han af Henrik Sørensen, Vig, der blev mejeribestyrer af de sammensluttede syv mejerier.

1947 valgtes parcellist Niels Chr. Espersen til ny formand.

1947 den 1, november kunne Laurits Petersen, Kollekolle, fejre 25 års jubilæum som mælkekusk.

1953 på mejeriets generalforsamling blev det besluttet at udvide mejeriet til også at indeholde osteri, ostelager, smørpakkeri og mejeristværelser til en anslået udgift på 350.000,00 kr. Der var rejsegilde på nybyggeriet i oktober 1953 og i 1954 tog man gradvist de nye faciliteter i brug.
Luftfoto af Vig Andelsmejeri 1956, hvor man kan se tilbygningerne til det oprindelige byggeri. - Fotograf: Sylvest Jensen, Hillerød.

1957 den 1. november valgtes gårdejer Werner Jensen, Vig, som ny formand.

1961 den 17. april blev man som ovenfor beskrevet medlem af Odsherreds Mejerikreds.

1961 den 1. oktober overgik al smørproduktion til mejeriet, fra de nedlagte Lumsås Andelsmejeri og Odden Andelsmejeri.

I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet "Vig Kærnecentral". Denne produktion ophørte 24. august 1967 og flyttedes til Ellingebjerg Andelsmejeri i Højby.

Den 27. august 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri, og man flyttede kontor og administration til Mejeriet Viking i Gislinge. - og bygningerne blev afhændet til grosserer Eric Christiansen, Valby, for 425.000,00 kr., som ville anvende dem som fabrik indenfor papirvarer.

1967 købte Svend Nielsen bygningerne, og etablerede Dansk Plastvæveri.

1971 den 2. august har Svend Nielsen solgt firmaet, og beholdt bygningerne, til Dansk Industriservice A/S.

1973 den 1. februar har Svend Nielsen udlejet den store mejeribygning til et københavnsk firma, A/S Drena Plast.

Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A.


Dette mejeri må ikke forveksles med Vig Mejeri.

Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.