Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(130 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
= Ugens artikel: Brødrene Olsens Maskinfabrik - Asnæs=
+
= Udvalgt artikel: Vig Andelsmejeri=
 +
[[Fil:VigAM.jpg|450px|thumb|left|Mejeriets personale ved Vig Andelsmejeri's 25 Års jubilæum i 1936]]Vig Andelsmejeri, Mejerivej 8, [[Vig]] st., [[Odsherred]].
  
[[Fil:42.jpg|200px|thumb|left|Her er en rutebil, Opel Blitz, ved at være færdigbygget på Asnæs Karosserifabrik sidst i 40-erne. Bemærk træskelettet som udgør passagerkabinen, og som var almindeligt helt op til vore dage. Foto: SOC. ]]AK blev stiftet i 1915 af karetmager Alfred Olsen, og lå på Toftegårdsvej 6, [[Asnæs]], hvor karosseriarbejdet til en start bestod af arbejder med hestevogne.  
+
Oprettet 1. november 1911 efter flere års forhandlinger. Indtil da måtte byens og omegnens landmænd sende deres mælk til [[Kelstrup Andelsmejeri]] og [[Svinninge Mejeri]]. Oprettelsen af Vig Andelsmejeri skete under medvirken af statskonsulent A.P. Hansen og arkitekt Bendtsen fra Vallekilde.
  
Alfred Olsen tog sin lillebror Valdemar i lære, og sammen opbyggede de virksomheden.
+
Den første bestyrelse bestod af formand gårdejer [[Hans Jensen]], [[Vig]]. - Jakob Olsen, Boldbjerg. - Lars Jensen, [[Lille Egebjerg]]. - Peter Rasmussen, [[Siddinge]]. - Torp Hansen, [[Bognæs]]. - Chr. Nielsen, [[Vig]]. - Laur. Hansen, [[Rode]].
  
1915, samtidig med firmaet blev stiftet, blev Alfred Olsen gift med [[Kristine Olsen]].
+
Man købte en byggegrund lige overfor [[Vig station]], og her blev mejeriet bygget, og kom til at koste 82.000 kr.
  
I 1935, hvor Valdemar blev kompagnon, var pladsen blevet for trang og den tidl. Peder Madsens Maskinfabrik på Storegade 46 i [[Asnæs]] opkøbtes.
+
De første år var mejeriet udsat for nogen konkurrence fra de øvrige mejerier. Alle landbrugere i de forskellige byer omkring [[Vig]] havde ikke tilsluttet sig det nye mejeri, og mælkevognene kørte og krydsede hinanden. Det var især tilfældet i [[Lille Egebjerg]], og i byerne øst for [[Vig]], men i 1918 blev det ordnet sådan, at hvert mejeri fik sit naturlige område.
  
Fra 1937 suppleredes med Volvo Automobilforretning.
+
Mejeriet havde i 1931 118 leverandører med 900 køer - heraf 4 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.
  
Brdr. Olsen byggede også en hel del busser til blandt andet "[[De Grønne Busser]] i [[Rørvig]]" og "[[Odsherreds Jernbane]]" da banen begyndte med busdrift sidst i 40-erne.
+
Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 prøveudtager, 1 ekspeditrice, 1 kusk og leverandørernes 9 kuske.
  
1952 døde Alfred Olsen.  
+
Formand fra starten, og i 36 år: Gårdejer [[Hans Jensen]], [[Dyvemosegård]].
  
I 1977 delte man virksomheden, så Valdemar Olsens søn Egon overtog AK og
+
Han afløstes af parcellist [[Niels Chr. Espersen]] til 1958.
videreførte den frem til 1990, hvor Egon Olsen afhændede virksomheden til en
 
gruppe medarbejdere, hvilket slutteligt førte til, at fabrikken i dag er ejet af Niels E. Hansen.
 
  
 +
1911 til 1947 var formanden parcellist [[Niels Chr. Espersen]]. Den 15. december 1948 købte han fhv. portør Christensens hus i [[Vig]] til tjenestebolig.
  
== Erling Olsen, Asnæs fortæller: ==
+
Han afløstes af [[Hans Jensen]]s søn gårdejer Werner Jensen, der ikke fik lang virketid, da mejeriet 1. november 1961 ikke har egen bestyrelse, men er undergivet fællesbestyrelsen for den nye sammenslutning.
  
Ejendommen på Toftegårdsvej 6 er en ejendom jeg kender særdeles godt. Huset er bygget 1906, med butik i hjørnet ud mod vejen, og var antagelig bygget til slagterforretning med slagtehus i gården. Det blev købt af slagter Chr. Larsen i 1909, og i 1915 købte min far, karetmager Alfred Olsen, ejendommen.
+
Den første bestyrer i 1911 [[Oluf Jensen, Vig]], der var mejeribestyrer til 1940.
  
Der blev forlangt 7.000,00 kr. for den, men så hårdt turde min far ikke sætte sig. Jeg ved ikke hvor meget han gav, men med venners hjælp lykkedes det at købe ejendommen. Han indrettede slagtehuset til værksted med el-motor, og de mest nødvendige maskiner, blandt andet en båndsav, hvorpå han har skåret mængder af brænde til folk. Det var under første verdenskrig med mange restriktioner, bland andet måtte der kun bruges el til maskiner fra klokken fire til seks om morgenen.
+
Derefter var bestyreren [[Gunnar Klitgaard]], som kun var bestyrer i 7 år, da han døde i en ung alder.
  
Butikken blev lejet ud, men alligevel var det en start under meget trange kår.
+
I hans tid gik mejeriet bl.a. over til elektrisk drift, og der blev plads til at lave et lille osteri.
  
I september blev min far og mor gift. Det kunne lade sig gøre, fordi min mor havde sparet godt syv hundrede kroner op, og det kunne de stifte bo for. der var kommet gang i forretningen, og fra november tog min far sin yngre bror, Valdemar, i lære.
+
1947 den 1. oktober efterfulgtes han af [[Henrik Sørensen, Vig]], der blev mejeribestyrer af de sammensluttede syv mejerier.
  
de første år var stadig en barsk tid, kontant betaling var næsten ukendt - tre måneders kredit var almindelig, og nogle regninger blev først sendt ud til nytår.  
+
1947 valgtes parcellist [[Niels Chr. Espersen]] til ny formand.
  
Fra 1920 begyndte der at komme gang i bilerne, og det var et helt nyt arbejdsfelt, som straks blev taget op.
+
1947 den 1, november kunne Laurits Petersen, [[Kollekolle]], fejre 25 års jubilæum som mælkekusk.
  
det begyndte med at bygge de åbne biler, som var de mest almindelige, om til lukkede vogne, som passede bedre til det danske klima, men de blev også bygget om til lad- og varevogne. Nye biler var der ikke mange af de første år, da bilerne holdt deres indtog i Asnæs, men de kom i løbet af 20-erne.
+
1953 på mejeriets generalforsamling blev det besluttet at udvide mejeriet til også at indeholde osteri, ostelager, smørpakkeri og mejeristværelser til en anslået udgift på 350.000,00 kr. Der var rejsegilde på nybyggeriet i oktober 1953 og i 1954 tog man gradvist de nye faciliteter i brug.[[Fil:Vig Andelmejeri 1.jpg|400px|thumb|right|Luftfoto af Vig Andelsmejeri 1956, hvor man kan se tilbygningerne til det oprindelige byggeri. - Fotograf: Sylvest Jensen, Hillerød.]]
  
Slagtehuset var for længst blevet for lille, og der blev bygget et stort værksted, men også dette blev snart for lille, så der blev foretaget yderligere to udvidelser. Efter den alvorlige økonomiske krise 1930-33 var overstået, hvor der havde været beskæftiget 10-15 medarbejdere med produktion af af karosserier til lastbiler, rutebiler og varebiler, blev der skabt kontakt til en stor bilimportør i København. Det udviklede sig til en større leverance af specielle droskekarosserier og luksusbiler til København.
+
1957 den 1. november valgtes gårdejer Werner Jensen, [[Vig]], som ny formand.
  
Ekspansionen fortsatte, men nu var der ikke mulighed for at udvide mere på Toftegårdsvej. Det var da så heldigt, at Peter Madsens Maskinfabrik, hvor Karosserifabrikken tidligere havde lejet lokaler, kunne købes meget fordelagtigt.
+
1961 den 17. april blev man som ovenfor beskrevet medlem af [[Odsherreds Mejerikreds]].
  
Der blev derfor i 1935 dannet et Interessentselskab, og Valdemar Olsen blev optaget som medejer. Dermed var virksomhedsnavnet "Brdr. Olsen" etableret, og maskinfabrikken blev købt og overtaget samme år.
+
1961 den 1. oktober overgik al smørproduktion til mejeriet, fra de nedlagte [[Lumsås Andelsmejeri]] og [[Odden Andelsmejeri]].
  
 +
I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet "[[Vig Kærnecentral]]". Denne produktion ophørte 24. august 1967 og flyttedes til [[Ellingebjerg Andelsmejeri]] i [[Højby]].
  
== Nye tider: ==
+
Den 27. august 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri, og man flyttede kontor og administration til Mejeriet Viking i Gislinge. - og bygningerne blev afhændet til grosserer Eric Christiansen, Valby, for 425.000,00 kr., som ville anvende dem som fabrik indenfor papirvarer.
  
Som ovenfor nævnt købte brødrene Alfred og Valdemar Olsen i 1935 hele virksomheden med inventar, tre lagerhaller og beboelse for 30.000,00 kr.. Kort tid efter blev den ene lagerhal og grunden fra Solsortevej og ned til banen solgt for 3.000,00 kr.  
+
1967 købte Svend Nielsen bygningerne, og etablerede [[Dansk Plastvæveri]].
  
Der var endvidere mulighed for at sælge seks byggegrunde fra, så det var et meget acceptabelt køb der blev gjort, selvom købesummen med den stigende inflation siden da skal ganges med mindst 100.
+
1971 den 2. august har Svend Nielsen solgt firmaet, og beholdt bygningerne, til [[Dansk Industriservice A/S]].
  
Fabrikken var velegnet til karosseriproduktion, og der blev i årene indtil 1940 fremstillet karosserier i serieproduktion. Der var i en periode beskæftiget 50 medarbejdere.
+
1973 den 1. februar har Svend Nielsen udlejet den store mejeribygning til et københavnsk firma, [[A/S Drena Plast]].
  
Dengang kunne der indføres chassiser fra USA, hvorpå der fra bagkanten af motorhjælmen blev påbygget danske karosserier til for eksempel person, ambulance-, vare-, taxa- og rustvogne.
+
Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A.
  
  
== Volvo lasbiler bygges: ==
+
Dette mejeri må ikke forveksles med [[Vig Mejeri]].
 
 
1937 fik virksomheden forhandlingen af Volvo lastbiler.
 
 
 
Det gav nye muligheder for fabrikken med salg og opbygning af lastbiler og busser til hele Sjælland, men da anden Verdenskrig brød ud, og den tyske besættelse kom i 1940, og bilkørsel blev kraftigt reduceret, gik det hele - karosseriproduktionen og automobilhandelen - i stå.
 
 
 
Ganske vist troede man ikke, at krigen kunne vare ret længe, men man tog fejl. Der måtte en omstilling til, og der blev fremstillet gasgeneratorer til lasbiler og traktorer, flere tusinde "sparekogere", et lille brændefyr til at sætte på et brændekomfur til erstatning for det meget almindelige "primusapparat", som der ikke mere kunne fås petroleum til.
 
 
 
Der blev hentet brænde hjem fra skoven, som blev skåret op i små klodser til generatorbrændsel, og i Åmosen blev der skåret tørv, som blev kørt hjem på en lastbil og solgt i Asnæs-området.
 
 
 
Beskæftigelsen faldt betydeligt, men økonomisk gik det faktisk ret godt under besættelsen.
 
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==
  
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 6.000. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
+
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
  
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
Linje 89: Linje 80:
  
 
== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
 
== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
[http://odswiki.bibod.dk/index.php/Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']
+
[https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']
  
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']
Linje 97: Linje 88:
 
== Bliv Wiki-Skribent ! ==
 
== Bliv Wiki-Skribent ! ==
  
Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
+
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
  
 
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.  
 
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.  
Linje 103: Linje 94:
 
'''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk. '''
 
'''Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk. '''
  
Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold.  Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.
+
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold.  Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Nuværende version fra 15. nov 2023, 11:48

Udvalgt artikel: Vig Andelsmejeri

Mejeriets personale ved Vig Andelsmejeri's 25 Års jubilæum i 1936
Vig Andelsmejeri, Mejerivej 8, Vig st., Odsherred.

Oprettet 1. november 1911 efter flere års forhandlinger. Indtil da måtte byens og omegnens landmænd sende deres mælk til Kelstrup Andelsmejeri og Svinninge Mejeri. Oprettelsen af Vig Andelsmejeri skete under medvirken af statskonsulent A.P. Hansen og arkitekt Bendtsen fra Vallekilde.

Den første bestyrelse bestod af formand gårdejer Hans Jensen, Vig. - Jakob Olsen, Boldbjerg. - Lars Jensen, Lille Egebjerg. - Peter Rasmussen, Siddinge. - Torp Hansen, Bognæs. - Chr. Nielsen, Vig. - Laur. Hansen, Rode.

Man købte en byggegrund lige overfor Vig station, og her blev mejeriet bygget, og kom til at koste 82.000 kr.

De første år var mejeriet udsat for nogen konkurrence fra de øvrige mejerier. Alle landbrugere i de forskellige byer omkring Vig havde ikke tilsluttet sig det nye mejeri, og mælkevognene kørte og krydsede hinanden. Det var især tilfældet i Lille Egebjerg, og i byerne øst for Vig, men i 1918 blev det ordnet sådan, at hvert mejeri fik sit naturlige område.

Mejeriet havde i 1931 118 leverandører med 900 køer - heraf 4 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 prøveudtager, 1 ekspeditrice, 1 kusk og leverandørernes 9 kuske.

Formand fra starten, og i 36 år: Gårdejer Hans Jensen, Dyvemosegård.

Han afløstes af parcellist Niels Chr. Espersen til 1958.

1911 til 1947 var formanden parcellist Niels Chr. Espersen. Den 15. december 1948 købte han fhv. portør Christensens hus i Vig til tjenestebolig.

Han afløstes af Hans Jensens søn gårdejer Werner Jensen, der ikke fik lang virketid, da mejeriet 1. november 1961 ikke har egen bestyrelse, men er undergivet fællesbestyrelsen for den nye sammenslutning.

Den første bestyrer i 1911 Oluf Jensen, Vig, der var mejeribestyrer til 1940.

Derefter var bestyreren Gunnar Klitgaard, som kun var bestyrer i 7 år, da han døde i en ung alder.

I hans tid gik mejeriet bl.a. over til elektrisk drift, og der blev plads til at lave et lille osteri.

1947 den 1. oktober efterfulgtes han af Henrik Sørensen, Vig, der blev mejeribestyrer af de sammensluttede syv mejerier.

1947 valgtes parcellist Niels Chr. Espersen til ny formand.

1947 den 1, november kunne Laurits Petersen, Kollekolle, fejre 25 års jubilæum som mælkekusk.

1953 på mejeriets generalforsamling blev det besluttet at udvide mejeriet til også at indeholde osteri, ostelager, smørpakkeri og mejeristværelser til en anslået udgift på 350.000,00 kr. Der var rejsegilde på nybyggeriet i oktober 1953 og i 1954 tog man gradvist de nye faciliteter i brug.
Luftfoto af Vig Andelsmejeri 1956, hvor man kan se tilbygningerne til det oprindelige byggeri. - Fotograf: Sylvest Jensen, Hillerød.

1957 den 1. november valgtes gårdejer Werner Jensen, Vig, som ny formand.

1961 den 17. april blev man som ovenfor beskrevet medlem af Odsherreds Mejerikreds.

1961 den 1. oktober overgik al smørproduktion til mejeriet, fra de nedlagte Lumsås Andelsmejeri og Odden Andelsmejeri.

I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet "Vig Kærnecentral". Denne produktion ophørte 24. august 1967 og flyttedes til Ellingebjerg Andelsmejeri i Højby.

Den 27. august 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri, og man flyttede kontor og administration til Mejeriet Viking i Gislinge. - og bygningerne blev afhændet til grosserer Eric Christiansen, Valby, for 425.000,00 kr., som ville anvende dem som fabrik indenfor papirvarer.

1967 købte Svend Nielsen bygningerne, og etablerede Dansk Plastvæveri.

1971 den 2. august har Svend Nielsen solgt firmaet, og beholdt bygningerne, til Dansk Industriservice A/S.

1973 den 1. februar har Svend Nielsen udlejet den store mejeribygning til et københavnsk firma, A/S Drena Plast.

Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A.


Dette mejeri må ikke forveksles med Vig Mejeri.

Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.