Grisetorvet
Grisetorvet var oprindelig på det nuværende lille torv overfor Hotel du Vest, Algade 1, Nykøbing Sjælland.
Dengang var Cafe du Vest, som det hed dengang, først og fremmest grisehandlernes og vognmændenes værtshus og samlingssted, idet grisemarkedet lå lige overfor.
+
Omkring 1950 udbrød der mund og klovsyge i Odsherred, og grisetorvet blev omgående lukket.
1952 torsdag den 28. februar blev grisetorvet åbnet igen.
I 1950-erne foregik grisetorvet i en ladebygning hos Carl Jensen & Søn på Vesterbro.
Ladebygningen, som blev revet ned, lå foran "Pakhuset", hvor også biblioteket 1982 fik udstillingsplads.
1950-erne og start 1960-erne var grisetorvet præget af grisehandlerne brdr. Ørskov, og det foregik stadig en gang om ugen.
+
1955 den 7. juni har udvalget, der administrerer grisesalget på Nykøbing "Grisetorv", og som består af tre repræsentanter for landboforeningen, tre for husmandsforeningerne, tre fra slagteriets bestyrelse, samt direktør Ingvard Hansen, holdt møde på Hotel Phønix.
1928 til 1955 var formanden gårdejer Anders Andersen, Søgård, der ikke ønskede genvalg.
Til ny formand for udvalgte valgtes gårdejer Daniel Danielsen, Nakke.
Som tilsynsførende ved grisesalget sammen med avlsbruger Hans Ludvig Jensen, Rørvigvej 149, nyvalgtes gårdejer Ejner Nielsen, Nakke.
+
Indtil det stoppede blev det varetaget af avlsbruger Hans Ludvig Jensen, Rørvigvej 149, Nykøbing Sjælland.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 25. februar 1952 og 8. juni 1955. - Per Scytte, Nykøbing Sj., 2016.--SOC 17. okt 2016, 14:52 (CEST)