Ellingegård
Gården ligger 3 km fra Højby station.
Gården er fra middelalderen, men var ikke den betydeligste af de hovedgårde der fandtes inden for Højby sogns grænser. Men uanselig eller ej, den lå i Landsbyen Ellinge, der endnu i 1664 havde 15 gårde og to huse. Tilmed er dens historie ret vanskelig at følge, da den må dele navn med flere hovedgårde og bynavne, så hvornår det er den eller en af de andre er svært at hitte rundt i, og har da også været årsag til flere fejltagelser.
Det er dog nogenlunde fastslået, at det er Ellingegård i Odsherred, som 1390 blev pantsat af fru Gertrud Pedersdatter Grubbe til hendes svigersøn Gevert Bydelsbak. Efter hans død blev både Ellinge og Ellinge mølle overtaget af Dronning Margrethe den I., der efter sladderen at dømme havde en vis forkærlighed for at handle med enker og faderløse for at skrabe gods sammen til kronen.
Nu var det sikkert ikke kronens hensigt at dominere i større stil i Odsherred, for her var det Roskildebispen, der var indehaver af bl.a. Dragsholm Slot, der sad på det meste, og det lykkedes da også ham at overtage Ellingegård, og fra 1492 til 1501 var det Jens Lauridsen Baden, der var Roskildebispens lensmand gården.
Men så kom reformationen, og så kom gården igen i kronens besiddelse, og så vidt vides var det Jens Lauridsens bror, Peder Lauridsen, der var lensmand på gården der, for hans enke, Christine Holck, sidder på gården i 1541.
Efter enevældens indførelse bliver Ellingegård udlagt til rentemester Henrik Müller på Dragsholm Slot, og det er formentlig også ham, der nedlægger de 15 gårde og to huse der udgjorde byen, for i 1690 er de helt væk, og igen siges det, at han havde fået lov til at lægge dem ind under Ellingegård af kongen, så den nu omfattede i alt 68 tdr. hartkorn. Et kvægtalsregister fra den tid viser en temmelig stor besætning på 6 heste, 70 køer, 34 stude, 38 stykker ungkvæg og 45 får og svin, og det tal tyder på gården ikke har været så lille endda.
Da det begyndte at gå galt for Henrik Müller solgte han den til Thomas Bartholin, lymfekarrenes berømte opdager, men han har sikkert kun haft en meget svag tilknytning til Ellingegård, og det selvom han ejede den i en årrække, for han foretrak sin elskede Hagestedgård, som han altid berømmede, mens han forbigik Ellingegård i tavshed.
Efter nogle års forløb solgte han gården til Niels Mogensen Rasch, der beholdt den til 1664.
Han solgte den til Gunde Vossbein, som i forvejen ejede Anneberggaard (Anneberg).
Allerede 1697 solgte han den til assessor Hans Legaard.
1705 blev den solgt til assessor Christian Wildenradt, som beholdt den til 1724.
De efterfølgende ejere var kammerråd Peder Schwane (Svane), som afløstes af kammerråd og kgl. forvalter Jacob Hansen.
I 1770 solgte han gården sammen med alt andet gods til forvalter Henrik Rosted.
1776 blev gården solgt på auktion til kong Christian VII, og så begyndte en ny tid på Ellingegård, for alt det kongelige gods i Odsherred fik Frants Vilhelm Trojel, som forvalter. Det blev ham, der kom til at forstå landboreformens gennemførelse her i Odsherred.
Ellingegård var på det tidspunkt bortforpagtet til H. J. Egtved, og han købte gården i 1801 for 26. 920 rigsdaler.
1830 blev den overtaget af hans svigersøn proprietær H. Jensen.
1843 blev den solgt til cand. jur. Jacob Holm. I 1846 lod han Ellingegårds hovebygning genopbygge, og i 1868 købte han Klintsø.
Efter hans død blev den overtaget 1894 af sønnen, V. H. Holm for 650.000 kroner.
Da han døde i 1907 solgte hans enke gården til et aktieselskab.
1912 solgte aktieselskabet Ellingegård – uden Klintsøgård – til landbrugskandidat Frederik Thye, som solgte den 1915 til Sjællands og Fyns Stifters Udstykningsforeninger.
I årene 1915 til 1916 blev der solgt 300 tdr. land fra, og her blev der oprettet omkring 50 statshuse, hvoraf hovedparten blev købt af forpagter Friese.
Nu blev gården igen solgt, og nu gik det hurtigt med køb og salg, for i 1918 ejedes den af J. Lawetz, og så af H. A. Olsen, der solgte den til et konsortium, hvor et medlem, Frits Knipschildt blev eneejer, som i 1922 solgte den til proprietær Hans Poulsen, der i 1963 overdrog den til sin søn Hans Erik Poulsen.
Ejendomsværdi: 300.000,00 kr. - Grundværdi: 131.300,00 kr. - Brandforsikring for bygninger: 257.175,00 kr.
I øvrigt kan nævnes at der siden blev tilkøbt 50 tdr. land af Annebjerggaard (Anneberg), og i 1934 måtte man genopbygge avlsbygningerne efter en større brand.
Agerjorden, der er samlet ved gården, undtagen engen, som ligger 2 km syd for gården, består af middelgod muldjord, dels let lermuld, dels sandmuld. Terrainet er jævnt, på steder helt fladt, og der er drænet, hvor det er tiltrængt. Kultur og gødningskraft er god. Engen er lavmose.
Samlet areal 114,8 hektar, deraf ager 85,8, eng 27, have og gårdsplads 2.
Lys og kraft fra Nordvestsjællands Elektricitetsværk.
Hovedbygningen, der ligger nord for haven, er bygget i grundmur i et stokværk med gennemgående frontspids, og tag af tegl.
Avlsbygningerne er ligeledes af grundmur, og alle har fast tag.
Der hører 1 hus til gården.
Besætningen består af 35 køer, og ca. 35 stk. opdræt, ungkreaturer er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3250 kg årligt, og mælken leveres til Ellingebjerg Andelsmejeri i Højby.
Der holdes som regel 6 arbejdsheste, deraf 1 hingst af belgisk race og 2 hopper (blandet jysk og belgisk race) samt i øjeblikket (1930) 1 plag og 2 føl af eget tillæg.
Svinebesætningen er 1930 6 tillægssøer. Der leveres ca. 200 slagterisvin om året, de øvrige pattegrise indkøbes.
Flerkræholdet er ca. 150 stk.
Kildemateriale: Danske Slotte og Herregaarde.--SOC 19. aug 2011, 15:21 (CEST) - Kildehenvisning: Selskabet til udgivelse af ”Danmarks Større Gårde”, red. af E. Bülow.--SOC 1. nov 2012, 20:18 (CET)
