Nykøbing-Rørvig TAXA
De 4, som oprettede interessentselskabet Nykøbing TAXA, var:
Vognmand Ejner Madsen.
Vognmand Jens Petersen.
Vognmand Ebbe Petersen.
Vognmand Johannes Morten.
Alle fra Nykøbing Sjælland.
Man optog et lån i Bondestandens Sparekasse på 35.000,00 kr. til indkøb af radioanlæg, taxametre og til udgifter ved opførelsen af TAXAs nye hus på Jernbanepladsen. Endvidere fastsatte man et "Goodvill" pr. vogn ved indmeldelse fremover til 1.500,00 kr.
Man byggede så et lille træhus for enden af Jernbanepladsen mellem Postmesterstien og posthusbygningen ved Nykøbing Sjælland station.
Kort efter etableringen blev også flere nye vognmænd tilsluttet, så man kom op på 8 vogne, og de vedtog på en generalforsamling at købe en dueblå Opel Record, som man så satte chauffør på i spidsbelastningerne, for på den måde at bibringe til udgifterne til kontorets drift, hvor man bl.a. havde 2 ansatte på skift til at betjene telefon og radio i dagtimerne, mens vognmændne selv betjente det hele om natten, så man på den måde havde døgnvagt.
Da en lillebilvognmand, Alfred Jensen i Rørvig, døde, blev det andet TAXI selskab, Rørvigbilen ved Niels Børge Madsen, tilsluttet Nykøbing TAXA den 1. maj 1972, og hans chauffør, Hans Leth fik også bevilling til Nykøbing TAXA den 1. juni 1972, så nu ændrede man navn til Nykøbing-Rørvig TAXA.
Da Hans Leth stoppede i Nykøbing fortsatte han med at drive en lille hyrevognsforretning i Grevinge.
Oprindelig var de 4, så blev de 8, da man ganske langsomt fik flere og flere bevillinger, hvor man først fik to nye bevillinger, og reservebilen blev også solgt til en ny vognmand med bevilling, så man nu kom op på 11 bevillinger.
Da Nykøbing-Rørvig Kommune vedtog at lave en gennemkørselsvej fra Strandstræde hen forbi Stationen, nedlagde Postmesterstien og navnegav den nye tilkørselsvej Jernbanevej, lå Nykøbing TAXAs kontor så i vejen for projektet.Efter adskille møder med kommmunen og Odsherreds Jernbane, enedes man om at etablere et kontor, som skulle bygges mellem stationens ventesal/billetsalgs bygning og Rutebilstationen.
Man enedes om at skulle betale 1.500 kr. månedligt på en 20-årig kontrakt.
Desværre kom byggeriet til at trække lidt ud, så en midlertidig løsning blev, at TAXAs kontor flyttede over på den i anden side af Havnegade i den røde murstensbygning Havnegade XX, hvor der senere blev etableret brandstation, og der havde man fint udsyn over Jernbanepladsen, så man kunne følge togenes ankomst og afgang.
Endelig i 1978 flyttede Nykøbing-Rørvig TAXA ind i den lille nybyggede bygning, hvor man havde bestillingskontor indtil Nykøbing-Rørvig Taxa blev nedlagt den 1. august 2005.
Kildehenvisning: TAXAs protokoller, S. Ole Clausen, Karin Pedersen og Jens Thøgersen 2012. - --SOC 21. jun 2012, 18:30 (CEST)