Forskel mellem versioner af "Nykøbing Sjælland Postvæsen"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 48: Linje 48:
  
 
Derefter overtog postmester [[Jens Rasmus Jensen]] embedet.
 
Derefter overtog postmester [[Jens Rasmus Jensen]] embedet.
 +
 +
1938 til 1952 var [[H. K. Paludan-Müller]] postmester.
  
 
1952 til 1962 var postmesteren [[Valdemar Hansen, Nyborg]].
 
1952 til 1962 var postmesteren [[Valdemar Hansen, Nyborg]].

Versionen fra 12. sep 2014, 11:21

Den sidste Dilligence mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland ophørte i 1898 da Odsherredsbanen åbnede, og skulle være det år billedet her er fra. Man skiftede heste ved Gundestrup Færgekro, hvor der var Rejsestald. Manden ved siden af den hvide hest er: Kommissionær Kristian Pedersen fra Vig., den unge pige er Helga Jensen, og ved siden af med pibe i hånden er det Niels Jensen.
Det Danske Postvæsen oprettedes i Christian den fjerdes regeringstid. Efter at have været ejet af et par forskellige, overtog staten det i 1711.

Vi hører første gang om postbesørgelsen til Nykøbing Sjælland i 1734, idet stiftsamtmanden klager over, at hans breve til Nykøbing Sjælland ofte ligger 4 a 5 uger på Holbæk Poststed.

1739 oprettes en gående bipost fra Holbæk til Nykøbing Sjælland, hvor der åbnedes et Bi-Postkontor med postmester, der dog ikke fik nogen gage.

Den 20. februar 1739 kunne byfoged Hans Nielsen Holm anvende titlen "Kongelig postmester". Det blev ham pålagt ved ridende bud til Holbæk, at bringe breve frem og tilbage en gang om ugen.

1751 er således byfogeden Hans Nielsen Holm berettiget til at bruge titlen "kgl. postmester". Fra hans hånd findes en beretning fra 12. august 1751: "I Fredags er Postbuddet mellem Holbæk og dette sted paa det lidet Færgested ungefær ½ Fjerdingsvej bredt, af en stærk Hvirvelstorm med Færgen bleven omkast, saa han med Postsæk og alt er bleven borte og druknet, tillige med de på færgen værende Passagerer og Gods, saa intet blev bjærget undtagen en Færgekarl". Her hentydes sikkert til overfartsstedet til Kongsøre skov ved Næbbekroen.

Selve posten har jo ikke kunnet overanstrenge postmesteren, idet datidens folk skrev grumme få breve, og byen kun havde 360 indbyggere.

Det lykkedes den efterfølgende byfoged, Bertel Hansen Montrix, der i 1757 overtog postmesterembedet efter forgængerens død, at opnå Kongelig tilladelse til 1781 at afstå embedet til vicelandsdommer og justitsråd Thomas Eichel Bartolin, og formentlig samtidig blev postbefordingen udvidet til at finde sted to gange ugentligt, dog stadig som ridende bi-post.

1783 indførtes den såkaldte "Kørende Kuglepost", der kun medførte breve, mens pakker befordredes med fragtmand til Roskilde.

Efter at Thomas Bartolin blev meddelt afsked i 1786, overtoges embedet af konsumptionskontrollør, Jørgen Honum, og da denne en halv snes år senere bevilgedes afsked, tildeltes embedet kirurgen, og senere distriktslæge Cornelius Lind.

Postmesteren der nu fastlønnet, og som var byens første distriktslæge var jo pudsigt nok også postmester, og hans datter Eva, uddelte posten i byen. De få breve der skulle besørges bar hun i sin sypose, og når "Jomfru Lind" gik ned ad gaden, løb folk til deres vinduer og diskuterede ivrigt hvem der mon nu var brev til.

Muligvis forestod jomfruen også postomdelingen efter postmesterembedet i 1813 overgik til konsumptionsbetjent Peder Mortensen Holm, der døde i 1845.

Fra 1. august 1836 blev bi-posten omdannet til hovedpost med hovedpostkontor i Nykøbing Sjælland.

Postkontoret var etableret i Majorgården på hjørnet af Algade og Grønnehavestræde hvor der senere var bryggeri.

Et halvt års tid efter Peder Mortensen Holms død fik man sin første egentlige postmester, Ferdinand von Holstein, tidligere kaptajn i kongens Livjægerkorps, med en fast årlig gage på 400 rdl., der bestred dette embede til 1876. Han flyttede omkring 1870 postkontoret op i den ejendom, der nu er gennemskåret af Dr. Margrethesvej.

I slutningen af 1850-erne fik byen fast dampskibsforbindelse og lokal avis, og begge dele øgede yderligere postekspeditionerne. Dertil kom, at postkontoret i slutningen af 1860-erne fik telegrafstation, som holdtes åben fra 7 morgen til 9 aften.

Omkring 1870 var der kalechevogn med to heste alle ugens dage til Holbæk, og der var postdampskib til Roskilde tre gange om ugen, samt dampskibsforbindelse en gang ugentligt til København, hvor man ligeledes modtog post.

I 1875 åbnedes en ny dilligencerute mellen Nykøbing Sjælland og Jyderup, og herfra var der en dilligencerute til Slagelse, og da en dilligencerute Nykøbing Sjælland til Holbæk gik over den nye dæmning ved Lammefjorden betød det stadig bedre befordring af breve og pakker.

"Den kørende kuglepost", som blev indført 1783 kan ses på vognmuseet i Andelslandsbyen "Nyvang" ved Holbæk. - Foto: SOC.
Den efterfølgende postmester fra 1876-91 var officersveteran og Rigsgreve kaptajn Georg Leopold Sponneck, som flyttede kontoret op i Amtsstuegården, hvor der var indgang i gavlen. Diligenceruten gik nu hertil med endestation på Holtets plads.

Derefter kom fra Skagen postmester Stephan Hartvig Schrader, som nu flyttede Postkontoret ned i den nye jernbanebygning. Da han fra 1919 tog sin afsked var der på postkontoret 3 mandlige og 1 kvindelig ekspedient, 3 faste postbude og 1 hjælpepostbud. Fra kontoret udgik 3 kørende og 4 gående landposter. Postintraderne udgjorde i en sensommermåned ca. 414.500 kr., og der solgtes bl.a. frimærker for 7.444,00 kr.

Holbæk Amts Venstreblad 1. november 1919: Postmester S. H. Schrader er efter egen ansøgning afskediget
i nåde og med pension, fra 1. januar 1920 på grund af svigtende helbred. 

Hans efterfølger var postkontrollør C. E. Hørup, som blev udnævnt allerede 1. januar 1919 (var Stephan Hartvig Schrader) syg?

C. E. Hørup døde 1923.

Derefter overtog postmester Jens Rasmus Jensen embedet.

1938 til 1952 var H. K. Paludan-Müller postmester.

1952 til 1962 var postmesteren Valdemar Hansen, Nyborg.

1962 blev Evald Hansen udnævnt til postmester.

1984 til 1992 var postmesteren Verner G. Jensen.

1992 den 1. januar blev Arne Madsen ny postmester.

+

Postvæsenet har siden Odsherreds Jernbanes åbning i 1899 haft til huse i Stationsbygningen.

Før 1899 afgik fra 1870 Kaleche-dilligensen syv gange om ugen og dampskib til Roskilde tre gange ugentligt.

Da jernbanen fra Holbæk til Kalundborg åbnedes i 1874 fik diligensen Jyderup som endestation.

Dilligencen mellem Jyderup og Nykøbing Sjælland blev nedlagt 1909, som den sidste dilligencerute på Sjælland.


Se også: Diligenceruten Nykøbing Sjælland-Jyderup.


Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Odsherred udg. af Odsherreds Turistbureau. - Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918. - Post før i tiden af Kurt Sørensen, forlaget Jette Klæbel 1986. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 29. november 1969. - Odsherreds-Kysten 15. januar 1962.--SOC 8. okt 2011, 13:32 (CEST)