Diligenceruten Nykøbing Sjælland-Jyderup
FRA DILIGENCENS SIDSTE DAGE:
Før jernbanernes tid var det diligencen, der forbandt de forskellige byer og landsdele med hinanden.
I "Fra Holbæk Amt", historisk årbog fra 1934 fortælles om Sjællands sidste diligencerute, som gik mellem Jyderup (udenherreds) og Nykøbing Sjælland. Ruten blev nedlagt den l. april 1909.
Fortælleren var diligencekusk fra 1900 til 1906, hvorefter han blev postbud.
Diligencen medbragte både post og passagerer. Til besørgelse af kørselen brugtes 4 par heste, 4 kuske samt 3 postkonduktører (ansat af staten).
Diligencen afgik fra Jyderup kl. 23.30, når det sidste tog på Nordvestbanen, som strækningen mellem Holbæk og Kalundborg betegnedes, var ankommet og var så i Fårevejle kl. 2.30 om natten. Der skiftedes heste og en ny kusk kørte vognen til Nykøbing Sjælland, hvor den skulle være kl. 5.30 om morgenen.
Fra Nykøbing Sjælland afgik diligencen på samme tid som fra Jyderup og der skiftedes ligeledes kusk og heste i Fårevejle, hvorefter den fortsatte til Jyderup, hvor den ankom til første tog om morgenen.
Hvis der var flere rejsende, der havde løst billet til diligencen, end denne havde plads til, måtte der rekvireres en bivogn. Før Odsherreds Jernbane blev åbnet, 'var det ret jævnligt, at en sådan bivogn måtte i brug. Ved helt særlige lejligheder kunne det ske, at både 2 og 3 bivogne måtte sendes af sted med rejsende til Nykøbing Sjælland. Disse bivogne skulle egentlig følge bagefter hovedvognen, men de fik dog gerne lov til at køre, så snart de havde fået deres passagerer anbragt i vognen, uden at vente på hovedvognen. De rejsende ville selvfølgelig helst med bivognen, da de så ankom hurtigere til bestemmelsesstedet.
Efter Odsherreds Jernbanes åbning i 1899 behøvede de rejsende ikke at tage med toget helt til Jyderup for at komme til Nykøbing Sjælland, og den øvrige del af Odsherred. - Nu kunne turen fra Holbæk til Nykøbing Sjælland klares på ca. 2t time, som det kan ses på en køreplanen fra 1901. Før Odsherreds Jernbanen anlagdes havde Nykøbing Sjælland sin hovedforbindelse med omverdenen igennem diligencen.
En statistik fra 1897-98 viser, at på byens postkontor havde 2663 personer løst billet til befordring med diligencen. Det var ikke med iltogsfart, diligencen bevægede sig ud ad landevejen. Vognene var tunge og svære, og vejene var heller ikke altid lige gode. Når der om efteråret lå skærver på lange strækninger, kunne det være en slem tur for hestene og når så et sådant vejstykke blev belagt med grus, så kom de såkaldte vejbukke. Det var de tykke grene, som vejmændene savede af vejtræerne, der blev lagt et stykke ud på begge sider af vejbanen med nogle favnes mellemrum; dette tvang vognen til at køre i zig-zag og således bevirkede, at vognen ikke hele tiden kunne køre midt på vejbanen.
Den tidligere diligencekusk blev som før nævnt senere postbud, og han skriver, at menigmand i diligencens dage var så lykkelige ikke at kende til checks, veksler, indbetalingskort, opkrævninger, bankbreve eller de mange aviser og ugeskrifter samt de dynger af reklamer, som landposten nu om dage kan vælte af sig ved sit besøg omkring i hjemmene. Det var i 1934. Med diligencens ophør fandt et afsnit af post-og befordringstransporterne sin afslutning. Det eneste tegn, postvæsenet har tilbage fra de tidligere tider, er posthornet, der stadig er postvæsenets mærke. Artiklen fra 1934 slutter således: Men selvom ingen ønsker de gamle dages befordringsmidler tilbage, kan man dog nok under den forcerede og halsbrækkende fart, hvori alting nu skal gå, i stille stunder sende en vemodig tanke tilbage til "De gode, gamle dage".
Se også: Nykøbing Sjælland Postvæsen.
Kilde: Artikel i Trundholm Lokalhistoriske blad nr. 1 - 1988--SOC 18. jan 2013, 16:40 (CET)
