Forskel mellem versioner af "Carl Johan Østerby Carlsen"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med 'Carl Johan Østerby Carlsen, pelsavler, Nyrupvej, Højby. Han er født 26. september 1905 på Thistedegnen. Han kom 1923 som landvæsenselev på Høvdingegård ved Mern, ...')
 
m
Linje 13: Linje 13:
 
I 23 år indtil 1973 var han vurderingsmand på Danske Pelsauktioner.
 
I 23 år indtil 1973 var han vurderingsmand på Danske Pelsauktioner.
  
De første år var Odsherreds Minkfarm på [[Højbygård]], men 1944 flyttede han den til Nyrupvej ved [[Højby]], hvor ægteparret byggede en villa ved siden af farmen.
+
De første år var [[Odsherreds Minkfarm]] på [[Højbygård]], men 1944 flyttede han den til Nyrupvej ved [[Højby]], hvor ægteparret byggede en villa ved siden af farmen.
  
 
Østerby Carlsen startede for egen regning [[Stårup Minkfarm]], der siden blev overtaget af et interessentskab.
 
Østerby Carlsen startede for egen regning [[Stårup Minkfarm]], der siden blev overtaget af et interessentskab.

Versionen fra 14. maj 2013, 12:32

Carl Johan Østerby Carlsen, pelsavler, Nyrupvej, Højby.

Han er født 26. september 1905 på Thistedegnen.

Han kom 1923 som landvæsenselev på Høvdingegård ved Mern, og allerede som 19-årig blev han forkarl.

Så overværede han en gymnastikopvisning i Kalvehave af et hold gymnaster, og blev så begejstret, at han tog på Ollerup Gymnastikhøjskole i 1926.

Allerede året efter kom han med på et af Niels Bukhs første verdenshold, hvorefter han var med i 10 år, bl.a. på den meget store rejse jorden rundt 1931. Som flot afslutning var han med til Olympiaden i 1936. I mange år var han gymnastikleder på Ringsted-egnen.

Efter et par år som medarbejder på Højbygård blev Østerby Carlsen gift med Ruth, og var med til her at starte Odsherreds Minkfarm, med ham som leder, og som han senere blev eneejer af, efter deling med det oprindelige interessentskab.

I 23 år indtil 1973 var han vurderingsmand på Danske Pelsauktioner.

De første år var Odsherreds MinkfarmHøjbygård, men 1944 flyttede han den til Nyrupvej ved Højby, hvor ægteparret byggede en villa ved siden af farmen.

Østerby Carlsen startede for egen regning Stårup Minkfarm, der siden blev overtaget af et interessentskab.

Han var med til at starte Mørchs Fodercentral I Øster Højby, ligesom han har haft Odsherreds Pelsrenseri, som senere blev nedlagt.

Østerby Carlsen har haft Holtegård i Højby, som senere blev solgt til kommunen, men han drev fortsat jorden til den kunne blive bebygget.

I mange år havde han en fin jerseybesætning med landets højest ydende ko.

1975 havde minkfarmen 15000 dyr, hvoraf 3.500 var avlsdyr, så det blev til ca. 12.000 skind.

Han forlod gymnastikken, og spillede tennis en del år, til han sammen med Ralph Zimmermann tog initiativ til oprettelsen af Odsherreds Golfbane ved Højby.

Desuden gjorde han en indsats, sammen med idrætsforeningerne, for opførelsen af Odsherredshallen i Højby.

1955 fik han tildelt Dansk Arbejdes Initiativdiplom, og senere Odsherreds Turistforenings Vandrepræmie.

I ægteskabet er tre børn: Datteren bor i Teheran i Iran, og sønnerne bor i København og Asnæs.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 24. september 1975.--SOC 14. maj 2013, 13:26 (CEST)