Højby sogn

J. H. Larsen skriver i sin topografiske beskivelse af Odsherred 1932 følgende:

Hvorfra navnet Højby stammer er der mange forskellige forklaringer på, og af navne kan nævnes: Høwby, Howæby, Houby, Hyby, Hewby og Høby m.fl., og måske "Høw", som i almusproget var en høj, så forstået på den måde de mindre runde toppede bakker, ligesom de langstrakte ofte kaldes for en ås. Men uagtet navnet svarer fuldkomment til byens beliggenhed, tør jeg dog ikke anse denne udledelse for rigtig.

Han forsætter med, at navnet snarere kommer af mandenavnet "Hospe", adelsnavn hos Vedel Simonsen, eller måske af navnet "Høgh", der har givet os de fleste ligelydende steder navn, f.eks. Højrup, Højstrup, Højbjerg o.s.v.

Han har talt sognet op til at skulle 11.550 tdr. land, og indeholde 1. kirke, 1 præstegård, 4 skoler, 3 hovedgårde, 94 bøndergårde, 170 huse med jord, 89 huse uden jord, 70 indesiddere, 2 stubmøller, 1 vandmølle med stampeværk, med et folketal på 1.977 mennesker, omtrent 395 familier, hvoriblandt 70 indesiddere og 33 almissemedlemmer.

Der fødtes årligt 56 ægte børn, uægte 46, dødfødte 2 a 3, ægteviede 7 a 8 par og der dør ca. 34. de fleste fæstere, nogle få arvefæstere, 3 a 4 huse selvejere.

Kvægstanden ca. 627 heste, 1.996 kvæghøveder, 2.146 får og 500 svin. de som bor ved strandkanten har en del gæs.

Sognet besår af byerne Højby, Nygård, Nyrup, Tengslemark, Klint, Sonnerup, Holmstrup, Lumsås, Ebbeløkke by, Stenstrup, Gudmindrup, Kongeparten, Ellinge Lyng og Stårup, og var det største sogn i herredet, både med indbyggerantal og areal.

Få steder i Holbæk amt indeholder så store rigdomme af gravpladser og kæmpehøje, og på det tidspunkt et af landets største museer, Stenstrup Museum, der er samlet og ordnet af en enkelt mand, den blinde Laurits Jensen.

I Trundholm mose blev Solvognen fundet, hvoraf en kopi opbevaredes på Odsherreds Museum.

Den vestlige del af sognet, der begrænses af en linie fra Lumsås over Højby og videre over Svinninge til Høve strand, er gammel havbund, og var derfor åben og flad, og ret ufrugtbar, mens den nordlige del af strækningen ud mod Isefjorden er et højt Moræneplateau, som er frodigt med bugnende marker og rig på plantevækst i hegn og haver, og i det hele taget stærkt afvekslende med udsigt over hav og fjord fra de mange højdepunkter, af hvilke Ellemosehøj og Klintebjerg i nord, og Troldebjerg og Ellingebjerg i sydøst bør nævnes.

Højby kirke er på grund af sine kalkmalerier en af de interessanteste kirker i landet. Oprindelig en kampestensbygning, der omkring år 1400 blev ombygget, hvilket den blev flere gange senere. Til kirken er knytte sagnet om hr. Ebbes døtre, der julenat 1366, (Dobbeltmordet i Højby kirke), skulle have dræbt to brødre, som havde gjort dem med barn, og derefter svigtet dem, selvom det sagn ikke kan bekræftes til kirken, så ved man sikkert der i Højby sø har ligget en borg, beboet med adelsfolk, og hvor sognets beboere i krigstid har kunnet komme i sikkerhed.

Annebjerggård (Anneberg) ligger i den nordlige del af sognet ude ved Isefjorden, kun få km fra Nykøbing Sjælland. her lå i fordums tid en landsby, Mosby, som med så meget andet skal være lagt øde i Svenskekrigene under Frederik den Tredie.

Der er skoler i Højby, Tengslemark, Lumsås og Stårup. Derudover kunne man finde Jernbanestation, postekspedition, telegraf- og telefonstation, en række håndværkere og handlende, samt æggepakkeri, cementvarefabrik og savværk, ligesom Højby havde sit eget Elektricitets- og vandværk dengang i 30-erne.

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.

Befolkningstallet:

1769 = 1.260 - 1787 = 1.260 - 1801 = 1.498 - 1834 = 2.005 - 1840 = 2.147 - 1850 = 2.378 - 1860 = 2.743 - 1870 = 2.799 - 1880 = 2.987 - 
1890 = 2.929 - 1901 = 2.902 - 1911 = 3.182 - 1930 = 3.635 - 1976 = 3.233 - 1980 = 3.300 - 1985 = 3.366 - 1990 = 3.577 - 1995 = 3.853 -      
2000 = 4.011 - 2005 = 4.076

Sogneforstanderskabet:

I ældre tider havde byen ordnet en række interne sager på bystævnet, der blev ledet af en oldermand valgt blandt byens gårdmænd.

I begyndelsen af 1880-erne voksede institutionen "Sogneforstanderskabet" frem, og i Højby blev der holdt valg til det første sogneforstanderskab den 6. december 1841 på Højby Skole.

Fostanderskabets opgaver inddeltes i 3 hovedgrupper: Fattig- og skolesager, tilsyn og vedligeholdelse med offentlige veje samt opretholdelsen af god orden i sognet.

I Højby sogn blev følgende valgt til det første sogneforstanderskab: Sognefogeden Rasmus Larsen, Højby med 76 stemmer, gårdmand Nicolai Pedersen, Stårup med 73 stemmer, Ellingegårdens forpagter, Johan Jensen med 66 stemmer, gårdmand Lars Larsen, Gudmindrup med 54 stemmer, gårdmand Mads Nielsen, Ebbeløkke by med 52 stemmer, Peder Nielsen, Tengslemark med 49 stemmer, gårdmand Poul Hansen, Holmstrup med 49 stemmer, gårdmand Mads Jacobsen, Højby med 47 stemmer og gårdmand Peder Andersen, Højby med 41 stemmer. De fødte medlemmer var kaptajn Frederik von Buchwald, Anneberggård, og proprietær Jensen, Ellingegården samt sognepræsten pastor Frederik Christian Mathiesen, Højby kirke.

Af denne kreds valgtes forpagter Johan Jensen, Ellingegården, til formand.

Sogneforstanderskabet havde ingen bygning til afholdelse af møderne. De to første møder blev holdt hos sognefogeden, der boede i et gadehus tæt ved kirken. Der var imidlertid ikke plads nok, og på mødet den 12. januar 1842 besluttedes det derfor at møderne for fremtiden skulle holdes på Højby Skole.

Sognerådsformænd:

Laurits Larsen for de radikale indtil 1962.

Johannes Holm for de radikale fra 1962.

Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 16. okt 2011, 19:04 (CEST) - Statistilbanken.dk--SOC 13. mar 2012, 18:40 (CET) - Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832.--SOC 27. apr 2012, 15:12 (CEST) - Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. april 1979.--SOC 3. jan 2013, 13:23 (CET)