Forskel mellem versioner af "Dragsholm Slot"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
De to mest berømte overleveringer om Dragsholm slots tilblivelse er ifølge den første, at Dragsholm slot blev bygget af en munk ved navn Byrge, og skulle være en lystgård til Roskildebisperne, og den anden skulle være, at Dronning Margrethe I gav slottet til Roskildebispen Peder Jensen i 1396, men det har der ikke været mulighed for at bevise. | De to mest berømte overleveringer om Dragsholm slots tilblivelse er ifølge den første, at Dragsholm slot blev bygget af en munk ved navn Byrge, og skulle være en lystgård til Roskildebisperne, og den anden skulle være, at Dronning Margrethe I gav slottet til Roskildebispen Peder Jensen i 1396, men det har der ikke været mulighed for at bevise. | ||
| − | I tiden 1157 til 1241 i Valdemarstiden blev der bygget mange slotte i landet, for udover der var meget ufred, så lurede de slaviske vendere fra Nordtyskland på at benytte sig af ufreden, så en af de vigtigste opgaver for kong Valdemar var at stoppe disse angreb. Men spillede Dragsholm slot så en rolle her, det er der delte meninger om, for slottet var omgivet af spredt bondeland, så ikke meget tydede på søstratetiske grunde, | + | I tiden 1157 til 1241 i Valdemarstiden blev der bygget mange slotte i landet, for udover der var meget ufred, så lurede de slaviske vendere fra Nordtyskland på at benytte sig af ufreden, så en af de vigtigste opgaver for kong Valdemar var at stoppe disse angreb. Men spillede Dragsholm slot så en rolle her, det er der delte meninger om, for slottet var omgivet af spredt bondeland, så ikke meget tydede på søstratetiske grunde, men derimod er det en perfekt beliggenhed til at overvåge alle der kom ad den smalle landtange ind og ud af [[Odsherred]].[[Fil:Dragsholm Slot 2.jpg|200px|thumb|right|Luftfoto af Dragsholm Slot ca. 1960. - Fotograf: Ukendt.]] |
De fleste forskere er dog enige om, at på Valdemar Sejers tid har slottet været et af de største danske bygningsværker, og i romanisk bygningsstil må det være kopieret efter et ret stort tysk kejserslot, som også havde 3 stokværk med store romanske vinduer. | De fleste forskere er dog enige om, at på Valdemar Sejers tid har slottet været et af de største danske bygningsværker, og i romanisk bygningsstil må det være kopieret efter et ret stort tysk kejserslot, som også havde 3 stokværk med store romanske vinduer. | ||
Versionen fra 13. nov 2012, 13:03
Dragsholm Allé 1, matr. nr. 1a, Dragsholm Hovedgård, Fårevejle, Odsherred.
Arkæologer mener at Dragsholm slot i Fårevejle sogn i Odsherred er opført i slutningen af 1100-tallet, eller først i 1200-tallet, men omkring 1335 må det have eksisteret for Roskildebispens jordbog siger, at det administrative centrum i et anseligt fogedi med 13 herregårde og 42 kirkers tiende, og en hel masse fæstegods har der været i Odsherred på den tid. Det skal også nævnes, at slottet fra 1785 til 1868 bar navnet "Adelersborg", og først i den periode blev et "Baroni".
De to mest berømte overleveringer om Dragsholm slots tilblivelse er ifølge den første, at Dragsholm slot blev bygget af en munk ved navn Byrge, og skulle være en lystgård til Roskildebisperne, og den anden skulle være, at Dronning Margrethe I gav slottet til Roskildebispen Peder Jensen i 1396, men det har der ikke været mulighed for at bevise.
I tiden 1157 til 1241 i Valdemarstiden blev der bygget mange slotte i landet, for udover der var meget ufred, så lurede de slaviske vendere fra Nordtyskland på at benytte sig af ufreden, så en af de vigtigste opgaver for kong Valdemar var at stoppe disse angreb. Men spillede Dragsholm slot så en rolle her, det er der delte meninger om, for slottet var omgivet af spredt bondeland, så ikke meget tydede på søstratetiske grunde, men derimod er det en perfekt beliggenhed til at overvåge alle der kom ad den smalle landtange ind og ud af Odsherred.
De fleste forskere er dog enige om, at på Valdemar Sejers tid har slottet været et af de største danske bygningsværker, og i romanisk bygningsstil må det være kopieret efter et ret stort tysk kejserslot, som også havde 3 stokværk med store romanske vinduer.
Indholdsfortegnelse
"Grevens Fejde - Dragsholm Slot bliver underlagt kronen!"
Slottet hørte under Roskildebispen, og under "Grevens Fejde" blev det fra januar 1535, og ca. 4 måneder frem, belejret og beskudt af Grev Johan Hoya (Hoyer) fra det tabende parti. Slottet blev imidlertid aldrig udsat for stormangreb, og blev aldig indtaget som det eneste i landet, så Dragsholom Slot var ved krigens afslutning stadig kontrolleret af Roskildes biskop Joachim Rønnov. Han blev iørvrigt fængslet sammen med alle de øvrige biskopper i landet. Efter at have truet den fungerende lensmand, Eiler Hardenberg, blev vindbroen åbnet for Christian IIIs mænd, og Dragsholm overgik til kronen. På den måde blev Dragsholm til, og Dragsholm Slot styret som kongeligt len.
Da kongemagten sejrede, og Dragsholm Slot underlagt kronen, fik en række lensmænd sæde på Dragsholm Slot, som også sad i landets styrelse, og her bl.a. føromtalte Eiler Hardenberg, og også Arild Huitfeldt som regerede her fra 1597 til omkring 1609, og som var rigets kansler og iøvrigt skrev "Danmarks Riges Krønike" i 10 bind, og man kan også nævne Oluf Rosensparre som sad og regerede på slottet fra 1610 til 1624, og af de mere berømte var også rigsråd og admiral Claus Daa, der var gift med Ingeborg Parsberg, og som sad her fra 1624 til 1641, og Jørgen Vind fra 1641 til 1645, og sikkert mange flere.
Dragsholm Slot som fængsel!
Dragsholm slot tjente også som fængsel for mere prominente forbrydere (ikke tyvepark og natmænd og den slags), for det var her stormænd og lign. blev fængslet hvis de havde forbrudt sig mod loven, og mange specielle personager er i tidens løb blevet gemt væk indenfor slottets mure, og her kan bl.a. nævnes Roskildes sidste katolske biskob og tidligere herre på stedet, Joacim Rønnov, og den efter alt at dømme skingrende skøre herremand Ejler Brockenhus.
Men den kendteste er vel nok Jarlen af Bothwell, den skotske dronning Marie Stuarts anden mand, som blev smidt i fangekælderen her i 1573 til sin død i 1584, og som utallige beretninger fra den tid fortæller, at han var lettere sindssyg, men det er der ingen bevis for.
Til gengæld blev hans mumificerede legme udstillet i en glaskiste i Fårevejle kirke, altså lige indtil foragelsen blev for stor, for der lå mumien på ryggen med den lille indtørrede "pjort" stikkende lige op i luften, og trods 60-ernes sex-frihed, valgte man altså at fjerne hans jordiske rester.
Efter krigen, som kaldtes "Grevens Fejde" var danmarks pengemidler så små, at kongen måtte sælge store jordområder, og så solgte man også Dragsholm slot til ritmester Henrik Müller, som staten skyldte en masse penge, men nu var der ved det, at hele Odsherred, som gik helt ned til Åmosen dengang, blev alt for dyr for ritmesteren , så han gik fallit med et brag, men det gik heller ikke bedre for en portogisisk jøde, Manuel Texeira fra Hamburg, for han måtte også skille sig af med Dragsholm Slot i 1694.
Men så var det justitsråd, højesteretsdommer og kammerjunker, Friedrich Christian Adeler, søn af søhelten Cort Adler, som købte Dragsholm Slot og fik det restaureret. Ham og hans efterfølgere, som alle havde store embedsmandsposter, gjorde en stor indsats for at bevare slottet.
Zythpen-Adeler!
Men så bliver det lidt indviklet, for Chr. Frederik Adlers eneste datter giftede sig med amtmand Hermand Løvenskjold i 1800-tallet, og deres datter blev i 1836 gift med en kaptajn i livgarden, Georg Frederik Otto de Falsen Zythpen-Adeler, som nu sad på Dragsholm slot, og han kom til at betyde meget for Holbæk amt, og ikke mindst Odsherred, og blev i hele landst kendt som foregangs mand indenfor landbrug med nye maskiner og nye metoder, ja, også med nye dyrkningsmetoder af planter, ligesom han også var aktiv i foreningslivet og det politiske liv, for slet ikke at nævne, at han var den, som satte gang i udtørringen af Lammefjorden, og fik en statue af sig rejst i Fårevejle.
1832 hørte til godset Vallekilde, Bjergsø, Starreklinte, noget af Skippinge, hele Hørve, Vejleby, Fårevejle, Stubberup, Vindekilde, Korup, Ordrup, Veddinge, Holmstrup, Brokøb, Kajemose, Arelholm, samt noget af Svinninge. Ialt 18 byer med 134 bøndergårde, foruden Brydemosegård i Holmstrup sogn, 191 huse med jord, 18 boelsteder og 55 huse uden jord.
Tre generationer Zytphen herskede på Dragsholm slot, der i hans egen tid regerede over 1620 tdr. hartkorn, og derfor var det stadig et slot med store besiddelser, men i henhold til lensloven i 1919 overgik slottet fra at være et baroni til at være en fri ejendom.
"Danske Jordlov" fra dengang har opgjort følgende for Dragsholm slot: I afgift betales til staten lidt over 1 1/2 million kr. og successorfonden får hensat 1,8 millioner kr. Til staten afgives jord til oprettelse af 37 brug og 23 parceller. Hertil medgår 520 tdr. land omfattende hele Teglværksgården og et stykke af Lammefrjorden.
Slottets opbygning:
Dragsholm Slot - eller hovedbygning - består af 3 fløje, opført af grundmur, hvidpudsede og tækket med tegl. Hovedfløjen ligger mod øst, den nordre og den søndre sidefløj er forbundet med en mur, som aflukker borggården mod vest.
Hovedfløjen er i 3 stokværk, ligesom den østlige del af de to sidefløje, mens disses vestlige del kun har 2 stokværk, og mod vest afsluttes med takkede gavle.
Hovedfløjens østside har en karnap med dør, hvortil der fører en høj trappe. Karnappen har tinder øverst ligesom muren mod vest med indkørselsporten til borggården.
Borgen ligger på en høj firkantet banke, der oprindelig, og indtil nyere tid, var omflydt af vand og sumpe, og kun var tilgængelig fra nord.
Borgen, der lå på draget lukkede derfor før Lammefjordens udtørring, for adgangen til Odsherred. I overensstemmelse med borgens beliggenhed, og at et muligt angreb ville komme nordfra, havde nordfløjens murværk en tykkelse af indtil 2½ meter.
Nye tider på Dragsholm Slot!
Skal man sammenfatte de sidste 200 år af Slottes historie, blev det ganske vist en storhedstid for slægten Adeler, men også en periode hvor bl.a. landboreformer langsomt løsnede det greb slottet i 700 år havde om befolkningen, men det blev alligevel en slags centrum i folks liv, for endnu i 1920-erne fik husmænd i Bjergene døbt deres børn i Slotskirken, og da den nye kommune opstod ved kommunesammenlægningen i 1970 fik den navnet "Dragsholm".
I dag er Dragsholm slot i privat eje, men der sker en masse, for udover en berømt spiserestaurant, er der vognmuseum, og rundture og meget mere, så Dragshom slot er stadig et spændende sted.
Se også: Dragsholm Hovedgård.
Kildemateriale: Diverse bøger, Lademans Leksikon, Gyldendals leksikon, Wikipedia, den frie encyklopædi og tidskrifter m.m. vedr. Odsherred.--SOC 12. jun 2011, 20:52 (CEST) - Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.--SOC 6. maj 2012, 13:08 (CEST) - Kilde: Større Danske Landbrug, udarbejdet af forstander J. J. Hansen 1930.--SOC 13. nov 2012, 01:01 (CET)
