Sjællands Odde

Sjællands Odde, Odden sogn, hvis yderste spids kaldes Gniben, har engang været en ø.

Byerne Overby og Yderbys historie vider om dette. Og at de har udviklet sig til nogle af de største byer i herredet kan umiddelbart undre nogle. Som bebyggelse kendes overby og Yderby helt tilbage til 1300-tallet. På Casper Wessels kort for Det Kgl. Videnskabers Sociaritet i 1771 er stadig angivet et stort moseagtigt område vest for Ebbeløkke Bakke.

Ifølge kortet har der heller ikke været nogen vejforbindelse fra Ebbeløkke og videre ud til Odden, så langt op i tiden har man været afhængig af vandvejen, og haft et ø-samfunds vilkår.

Man ved ikke meget om stedets historie i ældre tid. Der er 12-15 gravhøje på Odden, antagelig fra Broncealderen, og der er gjort bopladsfund på Yderby Lyng. Omkring tomten på Kapelbakken er afdækket en begravelsesplads fra middelalderen. Men derudover er stedets fortid ukendt.

I 1370 tilhørte Overby og Yderby bispestolen i Roskilde.

Beboerne ernærede sig ved agerdyrkning og fiskeri. Jorden var især frugtbar på sydsiden, og kysterne var isfrie, så man kunne fiske herfra hele året rundt.

Ved reformationen over gik de to byer til kronen. Som nævnt har Overby og Yderby hørt til blandt de største landsbyer i Odsherred. Ifølge matrikelopgørelserne i 1682 bestod Overby på den tid af 24 gårde, hvoraf 2 var ubeboede, og 5 huse med 563 tdr. land opdyrket jord, og i Yderby lå 23 gårde med 6 huse med 469 tdr, land jord.

5 gårde lå øde hen. Ødegårdene tyder på at stedet tidligere havde været tættere befolket, og formentlig har der i 1500-1600-tallet levet tre-fire hundrede mennesker på Sjællands Odde.

der har før i tiden været skov på Sjællands Odde ved Yderby, men under svenskekrigene 1658-60 var fjenden gået i land på Odden, og havde bl.a. afbrændt skoven. Men træer og buske fandtes, og ildebrændsel havde man i mange tørvemoser.

1719 angives at der i begge landsbyer lå hver 18 beboede gårde.

Hovederhvervet på disse gårde var selvsagt landbrug. Men fiskeriet havde opgså betydning, og der blev drevet marsvine- og sælhundefangst på nordkysten. Allerede i 1500-tallet havde man en vis handel med købmændene i Helsingør, og denne forbindelse blev opretholdt. Købmændene sejlede rundt til landsbyerne i Odsherred og opkøbte korn og andre produkter, samtidig med de afsatte varer til beboerne.

Det var en overtrædelse af Nykøbings købstadsprivillegier, og handelen blev kendt ulovlig i 1592.

Men Helsingør øvede tiltrækning på Oddens beboere. I 1783 ansøgte bønderne her om at måtte udskibe korn til Helsingør i stedet for til Nykøbing Sjælland, dels fordi sejltiden til Helsingør formentlig ikke var længere end til Nykøbing, dels fordi havneforholdene i sundbyen var betydeligt bedre, og endelig fordi Helsingør var en langt livligere handelsby.

Der er ingen tvivl om, at forbindelserne over havet bragte velstand og driftighed med sig. Intet tyder dog på, at Odboerne slog sig på skibsfart. Enkelte af dem blev søfolk, og en eller anden er sikkert kommet vidt omkring, og har sejlet fragter til England eller rejst sydover "på varmen". Men selve bådene fra Odden har kun været til indenrigs sejlads i det små, og til fiskeri.

Havnepladsen lå ved Yderby. Her var ophalings- og stejlpladser, og i 1800-tallet byggede man en bådebro, som også blev benyttet af fremmede fiskere.

Først 1908 fik man en ordentlig havn.

Alligevel prægede skibstrafikken stedet i århundreder, fordi fartøjer til stadighed passerede forbi. Forlis og strandinger forekom, og fremmede blev begravet i Odden kirke.

Den 22. marts 1908 var 72 faldne fra linieskibet Prins Kristian Frederik bragt i land, og den efterfølgende tid skylledes flere faldne op på kysten, som blev begravet i Odden kirke, blandt dem helten fra Kongedybet, Peter Willemoes. Ud for Odden var orlorgsskibet under Napoleons-krigene kommet i kamp med to engelske linieskibe, og tre fregatter. Prons Kristian Frederik blev udsat for voldsom kanonild, og stillet overfor overmagten valgte kaptajnen at sætte skibet på grund nordvest for Overby (ved Rygård), og overgive sig sammen med den tilbageblevne besætning. Næste dag sprængte englænderne skibet i luften. Året efter lod kaptajn Lorentz Fribert på Anneberg opsætte et empire-mindesmærke over de faldne med inskription af Grundtvig, som kan ses på Odden kirke.

En tid var der garnisoneret spanske hjælpetropper på Odden under samme krig, og i det hele taget var der til stadighed et fremmed indslag i den lokale befolkning, mest som følge af skibsforlis og strandede besætninger.

Det ni kilometer lange rev vest for Gniben udgjorde en fare for søfarende, og især før søkort blev almindelige krævedes god lokalkendskab for at kunne passere dets to gennemsejlingssteder.

I begyndelsen af 1800-tallet var der imidlertid et par lodser til rådighed når forbisejlende skibe hejste lodstegn, og 1864 blev der på et af revets synlige dele opført en redningsbåke, hvor forliste søfolk kunne søge ly, indtil de kunne reddes i land.

I 1896 blev der anbragt et fyr på revet.

Det fremmede indslag på Odden afspejledes også af Odden kirkes forskellige ejere, men de havde tilsyneladende ingen tilknytning til Odden, og betød næppe stort, for hvad ejerne angik, var der nærmere tale om pengeanbringelser, der samtidig gav en vis anseelse.

Kilde: Uddrag af: Det yderste Odsherred af Klæbel 1982.--SOC 2. feb 2012, 11:59 (CET)