Forskel mellem versioner af "Enkesædet"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Enkesædet, Skaverupvej 16, [[Skaverup]] by, Nr. [[Asmindrup]], [[Asmindrup sogn]], [[Odsherred]], matr. nr. 3a m.fl. | Enkesædet, Skaverupvej 16, [[Skaverup]] by, Nr. [[Asmindrup]], [[Asmindrup sogn]], [[Odsherred]], matr. nr. 3a m.fl. | ||
− | [[Fil:Enkesædet.jpg| | + | [[Fil:Enkesædet.jpg|400px|thumb|left|Enkesædet i Skaverup 1915. - Billedet er en kopi af et postkort, hvorpå man ser ejerne af gården. Yderst til venstre ses gårdejer Jensen og hans hustru Signe Jensen. Deres søn Laurits Jensen blev født på gården den 10.5.1894 og overtog denne i 1924. Måske er det ham, der holder hestene? Der er heller ingen oplysninger om de to personer yderst til højre.- Fotograf: Ukendt.]] |
Gården ejedes af gårdejer Jens Jensen. | Gården ejedes af gårdejer Jens Jensen. |
Versionen fra 28. sep 2013, 12:59
Enkesædet, Skaverupvej 16, Skaverup by, Nr. Asmindrup, Asmindrup sogn, Odsherred, matr. nr. 3a m.fl.
Gården ejedes af gårdejer Jens Jensen.
Derefter ejes den af sønnen Laurits Jensen, der er født på gården 10. maj 1894, og overtog den 1924.
Gården er opført af staten 1834. Stuehuset er ombygget 1913 og opført af røde mursten. Laden er nybygget 1909, og svinehus er opført 1898 og 1911.
Arealet er på 30 tdr. land. der er plantet en del frugttræer 1932.
Besætningen er på 3 belgiske heste, 21 kreaturer af R.d.M. samt 12 svin.
Der er malkeanlæg, petroleums- og benzinmotor og eget vandværk.
Laurits Jensen var på Roskilde Højskole 1911, og på Dalum Landbrugsskole 1914.
Han solgte gården til Gunnar Henriksen.
Under overskriften: "Hvem var enken på Enkesædet" bragte Holbæk Amts Venstreblad 9.-2.-1976 følgende artikel:
1963 solgte en Gunnar Henriksen gården til generalkonsul Valdemar Frandsen, som da var i Cambodia.
1963 blev jorden forpagtet ud til gårdejer Erik Nielsen, Sjælsøgård.
Valdemar Frantzen videresolgte den 1970 den 19. august til cand. pharm Jens Vestergård Jensen, Phnom Penh, Cambodia, som i flere år var tilknyttet et Ø. K. firma i Bankok i Thailand, og som kun var hjemme på to-måneders ferier hvert andet år.
Valdemar Frantzen havde dog stadig interesser i ejendommen, hvis areal på 30 tdr. land var bortforpagtet til gårdejer Erik Nielsen, Sjælsøgård.
Jens Vestergård Jensen var søn af vicedirektør i Grøndlandske Handel, Magnus Jensen, som døde 1973. Han og hans hustru boede meget på gården mens han levede. Fru Maren Jensen kom der stadig meget, og holdt tilsyn med den gennemrestaurerede og moderniserede ejendom, der blev bibeholdt i den klassiske stil som stråtægt trelænget bondegård fra forrige århunderede.
Den er bygget i 1847 af svære munkesten.
Men så kommer spørgsmålet om navnet "Enkesædet".
Her fortalte først fru Maren Jensen, at hun havde fået at vide, at gården var den første skovriddergård i Odsherred, men da den var for lille, blev den gjort til enkesæde for en skovridderenke, efter at den større skovriddergård, Mantzhøj, var bygget i samme stil af samme arkitekt.
Det sidste kunne skovridder Ravn Mortensen straks ramme en forsvarlig pæl igennem.
Mantzhøj er bygget i 1830, og har afløst to tidligere skovriddergårde i Ulkerup skov. Enkesædet har ihvertfald aldrig hørt under skovvæsenet.
Nogen har fortalt, at det har relation til præste- eller provsteembedet fra egnen.
Den 86-årige tidligere kommunekasserer Laur. Olsen, Skaverup, der nu bor på Ellingebjerg Plejehjem, og som har interesseret sig meget for Asmindrup sogns historie, siger at en ældre kone engang har fortalt ham, at hendes mor var pige på Mantzhøj hos skovridder Wendeldorf, der var skovridder 1857-59, og hvis datter blev gift med en senere skovfoged Ulrik, der var konstitueret et år på Mantshøj efter svigerfaderens død.
Wendorf, der havde 9 børn, byggede bl.a. Brådegård og den nuværende Vategården.
Det er derfor ikke usandsynligt, at han også har bygget Enkesædet som en mindre model af Mantzhøj, hvis opførelse 1829-30 han forestod.
Om det så har været til bolig for hans egen enke, eller en datter, er rent gætteri.
Venstrebladets artikel slutter med en opfordring: Kan nogen af vores læsere hjælpe?
Såvidt vides er der ikke kommet noget nyt frem siden denne artikel.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 19. august 1970.--SOC 7. dec 2011, 14:57 (CET) - Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 9.-2.-1976.