Forskel mellem versioner af "Udskiftede gårde i Højby"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | Højby, [[Højby sogn]], [[Odsherred]]. | ||
| + | |||
Landsbyen "[[Højby]]" er gennem tiderne beskrevet kendetegnet ved gadehusbebyggelse fra tiden efter år 1800. | Landsbyen "[[Højby]]" er gennem tiderne beskrevet kendetegnet ved gadehusbebyggelse fra tiden efter år 1800. | ||
| − | Udskiftningen af Højby iværksattes ved opmålingen af byens jorder i 1782, og godt et tiår efter foretoges den egentlige udskiftning eller omfordeling af | + | Udskiftningen af Højby iværksattes ved opmålingen af byens jorder i 1782, og godt et tiår efter foretoges den egentlige udskiftning eller omfordeling af jorderne. |
Det medførte at seks af gårdene fik rimelig arrondering i forhold til deres beliggenhed i byen, mens de øvrige måtte flyttes ud af landsbyen for at få sammenhæng med de nye samlede jordtilliggender. | Det medførte at seks af gårdene fik rimelig arrondering i forhold til deres beliggenhed i byen, mens de øvrige måtte flyttes ud af landsbyen for at få sammenhæng med de nye samlede jordtilliggender. | ||
| Linje 13: | Linje 15: | ||
Som beskrivelsen af gårde viser, er det kun i få tilfælde gamle bygninger vi finder på de udflyttede gårde, dog på matr. nr. 6, [[Toftebjerggård]], er stuehuset antagelig opført samtidig med udskiftningen, og den østre længe må være taget med inde fra byen. At tage bygningerne med ved flytningen har formodentlig været det almindeligste. | Som beskrivelsen af gårde viser, er det kun i få tilfælde gamle bygninger vi finder på de udflyttede gårde, dog på matr. nr. 6, [[Toftebjerggård]], er stuehuset antagelig opført samtidig med udskiftningen, og den østre længe må være taget med inde fra byen. At tage bygningerne med ved flytningen har formodentlig været det almindeligste. | ||
| − | Byggemåden ved simpelt bindingsværk og | + | Byggemåden ved simpelt bindingsværk og lerklinkning gør det relativt nemt at skille en længe ad, lægge tømmeret på vognen, og transportere det til rejsning på en ny syld. |
Hvis det er den rigtige forklaring, gives der samtidig svar på hvorfor så mange længer og stuehuse er nybygget i 1860-70erne. De gamle huse har været udtjente, og burde måske være udskiftet ved flytningen, men håbet om selveje, der for alvor manifesterede sig i begyndelsen af 1800-tallet, binder sandsynligvis det økonomiske overskud til frikøb af gården. | Hvis det er den rigtige forklaring, gives der samtidig svar på hvorfor så mange længer og stuehuse er nybygget i 1860-70erne. De gamle huse har været udtjente, og burde måske være udskiftet ved flytningen, men håbet om selveje, der for alvor manifesterede sig i begyndelsen af 1800-tallet, binder sandsynligvis det økonomiske overskud til frikøb af gården. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
| − | '' | + | ''Kilde: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. jun 2012, 14:19 (CEST) |
[[Kategori: Gårde i Højby sogn]] | [[Kategori: Gårde i Højby sogn]] | ||
Versionen fra 9. nov 2016, 11:32
Højby, Højby sogn, Odsherred.
Landsbyen "Højby" er gennem tiderne beskrevet kendetegnet ved gadehusbebyggelse fra tiden efter år 1800.
Udskiftningen af Højby iværksattes ved opmålingen af byens jorder i 1782, og godt et tiår efter foretoges den egentlige udskiftning eller omfordeling af jorderne.
Det medførte at seks af gårdene fik rimelig arrondering i forhold til deres beliggenhed i byen, mens de øvrige måtte flyttes ud af landsbyen for at få sammenhæng med de nye samlede jordtilliggender.
På udskiftningskortet fra 1794, der egentlig er en bearbejdning af kortet fra 1782 med pålimet lap, der viser landsbyens fremtidige udseende (måske først 1808) angives de udflyttede gårde til numrene: 14 = Søgård, 8 = Brønsholmgård, 17, 13, 16, 6 = Toftebjerggård, 18, 7 = Sekshøjgård og 15 = Læshøjgård.
Der er desværre ikke angivet, hvor på de nye lodder gårdene er, eller ville blive opført, men det har næppe heller været landinspektør Aschlunds opgave at foretage en detaljeret registrering af bygningerne udseende og form, det var jordene og deres værdiansættelse det gjaldt. På den anden side er der næppe tvivl om, at placeringen og hovedformen på gårde og huse er rimelig nøjagtig.
Tilbage i byen bliver: 5 = Holtegård, 1 = Højby Præstegård, 2 = Degnegården (til 1908 hvor den nedlægges), 12 = Skovbakkegård, 11 = Højbygård og 10 = Lønnebjerggård.
Som beskrivelsen af gårde viser, er det kun i få tilfælde gamle bygninger vi finder på de udflyttede gårde, dog på matr. nr. 6, Toftebjerggård, er stuehuset antagelig opført samtidig med udskiftningen, og den østre længe må være taget med inde fra byen. At tage bygningerne med ved flytningen har formodentlig været det almindeligste.
Byggemåden ved simpelt bindingsværk og lerklinkning gør det relativt nemt at skille en længe ad, lægge tømmeret på vognen, og transportere det til rejsning på en ny syld.
Hvis det er den rigtige forklaring, gives der samtidig svar på hvorfor så mange længer og stuehuse er nybygget i 1860-70erne. De gamle huse har været udtjente, og burde måske være udskiftet ved flytningen, men håbet om selveje, der for alvor manifesterede sig i begyndelsen af 1800-tallet, binder sandsynligvis det økonomiske overskud til frikøb af gården.
Næsten alle gårde i Højby frikøbes i løbet af 1850-erne. Først den følgende generation får mulighed for at forny bygningerne, og tilpasse dem til 1900-tallets ændrede produktionsforhold.
Kilde: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987.--SOC 1. jun 2012, 14:19 (CEST)
