Vig sogn

Vig blev i ældre tider stavet "Wiig", og man mener navnets oprindelse stammer fra vigen hvor byen dengang lå før Siddingefjordens inddæmning, for dengang gik fjorden helt op til Vig by.

Det mener J. H. Larsen i sin topografiske beskrivelse af Odsherred 1832, og han anslår Vig sogn til at være på 7.500 tdr. land med 1 sognekirke, 1 postgård, 2 skoler, 89 bøndergårde, 93 huse med jord, 32 huse uden jord og 1 vejrmølle.

Alt sammen med et folketal på 1.150 mennesker, 3 arvefæstere, 86 fæstebønder, og en besætning på ca. 540 heste, 1.037 kvæghøveder, 1.270 får og 480 svin.

Vig sogn er ved folketællingen i 1930 opgjort til 2.668 indbyggere, og er med annekset Asmindrup den næststørste kommune i Odsherred på det tidspunkt.

Vig sogn er omgivet af Asnæs og Grevinge sogne i syd, i øst af Egebjerg sogn, i nord af Asmindrup sogn og Højby sogn, og støder mod vest til Sejerøbugten.

Vig sogn består af byerne Vig, Lille Egebjerg, Hønsinge, Jyderup, Kelstrup, Bognæs, Siddinge, Seistrup, Eskildstrup, Ulstrup, Rode og Kollekolle.

Det meste af sognet er højtliggende og bakket, med lerede og frugtbare jorder, men overalt meget stenet, hvad de talrige stengærder dengang vidnede om. Mod vest sænker terrænet sig mod Sejerøbugten, og her blev jorden sandet og ret ufrugtbar, hvilket de mange sommerhusejere igennem årene har lavet om på.

Mod sydøst er sognet udvidet med tørlæggelsen af Siddingefjorden, der iværksattes af staten i 1841.

Vig sogn er rigt på historiske minder. Foruden over 100 gravhøje og mindesmærker, hvoraf ihvertfald 3 er fredet, findes ved Keldstrup ruinen af en middelalderlig hovgård, kaldet "Dronning Margrethe den 1.s Jagtslot". Margrethe den I. skal have købt det i 1396 som Jagtslot, og ved Jyderup skov, i Seistrup, Siddinge og Eskildstrup ses murrester af forsvundne adelsborge.

Ved Vig by står den over 2 meter høje bautasten (Kræmmerstenen). Man er ikke klar over om navnet Vig skyldes byens beliggenhed inderst i den nu udtørrede Siddinge fjord, eller om det stammer fra, at der her i Oldtiden har ligget et helligdomssted: "Vi".

Den første borgerlige vielse i Vig sogn fandt sted i juni 1924. Vielsen blev foretaget af giftefoged Otto Petersen, Vig, i Vig Forsamlingshus bondestue.

Vig Kirke er en romansk kampestenskirke, som senere er blevet forsynet med hvælvinger, ligesom koret er blevet udviet og et tårn tilbygget.

I Vig fandtes jernbanestation, postekspedition, telegraf- og telefonstation, en filial af Banken for Holbæk og Omegn, forskellige håndværkere og handlende, samt savværk, maskinfabrik, rørvævsfabrik og cementvarefabrik. Desuden havde byen et elektricitetsværk og et vandværk.

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.

Sognefogeder:

Sognefoged fra omkring 1947 til 31. december 1960 var parcellist Jacob Eckberg, som også er omtalt under: Jacob Eckbergs gård.

1960 den 1. januar er parcellist Aksel Petersen, Enghavevej, Vig, udnævnt til sognefoged.

Befolkningstallet:

1797 =   918 - 1787 = 1.007 - 1801 =   992 - 1834 = 1.201 - 1840 = 1.330 - 1850 = 1.516 - 1860 = 1.697 - 1870 = 1.833 - 1880 = 2.001
1890 = 1.957 - 1901 = 2.177 - 1911 = 2.538 - 1930 = 2.668 - 1955 = 2.655 - 1976 = 2.751 - 1980 = 2.747 - 1985 = 2.655 - 1990 = 2.756
1995 = 2.863 - 2000 = 3.018 - 2005 = 3.095

Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Statistikbanken.dk - Dansk Demografisk Database. - Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1994. - Holbæk Amts Venstreblad 2. januar 1956 og 19. december 1960.--SOC 1. apr 2012, 22:56 (CEST)