Oluf Andersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Boline og Oluf Andersen ca. 1910.
Jens Oluf Andersen, tømrermester, husmand, Oddenvej 206, Åslykke, Lumsås, Odsherred.
Åsløkke Kro ca. 1908 - Affotografering af ældre foto, hvor beboerne er stillet op foran ejendommen. På det tidspunkt var der tømrerværksted på stedet.
Fra venstre ses: 1. Gudrun Andersen, født 1907 - 2. Boline Andersen, født 9.7.1871. - 3. Jens Oluf Andersen, født 28.11.1876 - 4. Ung pige i huset.
Foran fra venstre ses: 5. Jens Peter Andersen, født 18.11.1903. - 6. Asta Andersen.
Fotograf: Ukendt.

Han er født 28. november 1876 på Sjællands Odde.

Som ung lærte han til tømrer i Overby.

Efter endt læretid arbejdede han som svend forskellige stader i landet.

1902 slog han sig ned som tømrermester i Lumsås, i den nuværende Åslykke Kro.

Fra foråret 1899 til efteråret samme år var han formand for Odden Afholdsforening.

1906 blev han Lumsås Afholdsforenings første formand.

1910 afhændede han tømrerforretningen, og byggede et husmandssted på Lyngjorden.

Han var formand for Det Radikale Venstre i Lumsås.

Han var medlem af menighedsrådet i to perioder, i bestyrelsen for Lumsås Andelsmejeri, revisor for Lumsås Brugsforening, og tillidsmand for Husmandsbrandkassen.

Han var formand for Holbæk Amts Afholdskreds.

Han var den første formand for Lumsås Forsamlingshus.

Døtrene Asta og Gudrun Andersen, Ebbeløkke, ca. 1917.
Asta Andersen til venstre og Gudrun Andersen til højre.
1942 afstod han landbrugsejendommen til en søn, og byggede et hus ved siden af.

Så drev han lidt frugtavl og lidt biavl.

Han mistede sin hustru midt i 1940-erne.

Efter et uheld med sin arm, flyttede han til datteren, Gudrun Andersen, i Lestrup.

Derefter kom han på Plejestiftelsen i Nykøbing Sjælland.

Hans to sønner døde i 1959 og 1960.

Endnu en datter, Astrid Eriksen, bor i Lestrup

Oluf Andersen døde 91 år gammel den 31. januar 1968.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. november 1956 og 31. januar 1968.--SOC 19. nov 2013, 12:10 (CET)