Kaj Vejlsgaard
Kaj Vejlsgård, direktør, Nykøbing Sjælland.
Han er født 20. september 1910 i Nykøbing Sjælland som søn af hotelejer Christian Marius Petersen, og hustru Martha Sofie Petersen. Christian Marius Petersen havde Regina biografen 1927 til 1933, og vil også blive husket for sit ejerskab i Havnegade af "Hotel Frederik den VII.".
Han er vokset op i Nykøbing Sjælland hvor han startede forretningen "Hos Kai" på 1. salen Algade 42, som senere blev flyttet til Svanegården i Svanestræde.
Kaj Vejlsgård blev gift med datteren fra FORD, Nykøbing Sj. ejet af Anton Sofus Hansen.
1947 den 1. juli har han solgt sin filial på Vesterbrogade i København til viktualiehandler Markus Lund.
1933 til 1949 overtog han Regina biografen i Nykøbing Sjælland efter sin far.
Sammen med broderen, Poul Vejlsgaard, overtog parret Havnekroen i Nykøbing Sjælland, som de havde til 1949.
1948 den 19. maj solgte han biografen Regina til frisør C. Ensted, Grand Salon, og solgte samtidig sin beboelsesejendom på Egebjergvej til Ensted, og købesummen ligger mellem 250 og 300.000,00 kr.
1948 den 29. juni har han købt den store Charcuteri- og Fødevareforretning Fr. Charles Jacobsen, Frederiksborggade, København.
Han ejer i forvejen en stor slagterforretning på Ålekistevej i København.
1949 den 23. september har han solgt sin store slagter- og pålægsforretning på Ålekistevej i København til 3 af forretningens personale.
1939 var han initiativtager til oprettelse af Marineforeningen 16. oktober 1939, og var dens første formand til 1949 da han rejste fra byen.
1954 den 11. marts er direktør Poul Vejlsgaard på Københavns Rådhus blevet viet til damefrisørinde frk. Bodil Zilmer, København.
1954 den 12. marts rejste parret med "Stavangerfjord" til Amerika, hvor direktør Vejlsgaard skal lede et nyt hotel i Chicago.
I ægteskabet fik parret en søn.
Han beholder foreløbig sin forretning på Kultorvet i København, der skal ledes af en bestyrer.
Her blev han overdirektør for en landsdækkende kæde på 14 hoteller.
Da Kai Vejlgaard vendte hjem til Danmark efter opholdet i USA, købte han den nok så kendte "Fjordens Perle" i Rørvig.
Derudover havde han en ejendom i Nyhavn, og bl.a. var han kendt for forretningerne: "Alle veje fører til Vejlsgaard".
Hans søster, Karen, blev gift med autoforhandler P. Tamstorf, FORD, Nykøbing Sj.
Kai Vejlgaard døde omkring 1. oktober 1974.
Kilde: Arkivalier Online 2012. - Odsherred Wiki 2016. - Holbæk Amts Venstreblad 1. marts og 23. september 1949 og 11. marts 1954 og 3. oktober 1974. - Odsherred Tidende 26. juni 1947 og 19. maj og 29. juni 1948.--SOC 24. dec 2016, 15:45 (CET)